Sabroe kølemaskiner og Dania A/S: Forskelle mellem versioner

Sabroe kølemaskiner og Dania A/S (vis kildekode)

Versionen fra 16. apr. 2015, 09:45

4 bytes tilføjet , 16. april 2015

m

ingen redigeringsopsummering

Malthe82

106

redigeringer

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 Med specialiseringen i kølemaskiner som udgangspunkt gennemførte fabrikken i årene omkring 1920 en langsigtet produktudvikling. Den voksende udbredelse af iskrememaskiner, køleskabe, kølehuse og airkonditioning m.v. skabte et stort og stabilt marked for fabrikkens produkter. Devalueringen af kronen i 1933 gjorde desuden fabrikkens produkter mere konkurrencedygtige i udlandet. Den økonomiske verdenskrise i 1930’erne ramte derfor kun fabrikken kortvarigt. I 1940 udviklede fabrikken en såkaldt skælismaskine, hvor isflager erstattede blokis som afkølingsmiddel, og fabrikken blev kendt for sin ekspertise på dette område. Under den Anden Verdenskrig moderniserede fabrikken sin maskinpark, og administrationsbygningen blev ombygget og udvidet. Blandt fabrikkens forskellige produktudviklinger efter krigen var én bestemt opfindelse særlig vigtig. Konkurrencen på verdensmarkedet inden for kølemaskiner og køleanlæg var i høj grad et kapløb mellem virksomhederne om at udvikle de bedste typer af kompressorer, som regulerede vekselvirkningen mellem kondensering og fordampning i køleanlæggene. I første halvdel af 1950’erne foretog Sabroe fabrikken en stor investering i at udvikle en ny type kompressorer, kaldet Multicylinder Kompressor. Det var en grundmodel som havde næsten universel anvendelse i kølemaskiner, uanset hvilken størrelse, type, anvendelse eller geografisk område disse end måtte have. Dette skabte mulighed for seriefabrikation og stordriftsfordele, sådan at produktionen kunne udvides voldsomt. Den nye grundmodel havde desuden andre fordele, idet den var vibrationsfri, driftssikker og støjsvag.
 [[Fil:Sabroe kølemaskiner (Ukendt) 1965.jpg|400px|thumb|left|Thomas Ths. Sabroe & Co Kølemaskinfabrik. Sabroe lå i 1965 på hjørnet af Sønder Allé og Dynkarken. I dag er bygningen er revet ned og på stedet ligger nu Politistationen.]]
-Efterspørgslen efter det nye produkt var stor og bevirkede, at fabrikken forøgede produktionen kraftigt. Men dertil skulle der bruges plads, og ledige arealer var der ikke mange tilbage af i Århus midtby. I årene 1958-67 opførte fabrikken et nyt og stort produktions- og administrationskompleks i Holme, hvorefter fabrikken flyttede dertil og helt forlod adressen i Dynkarken, hvor det gamle fabriksanlæg blev revet ned i 1970. Inden for Danmarks grænser var det selskabet Atlas i København, som udgjorde Sabroe fabrikkens værste konkurrent. De to selskaber indgik i 1968 et formelt samarbejde med indbyrdes fordeling af produktioner og afsætningsmarkeder. Atlas købte stadig flere aktier i Sabroe fabrikken. Fra 1974 havde Atlas aktiemajoriteten, og den 1.1.1983 var Atlas blevet eneaktionær. Herved kom Sabroe fabrikken ind under J. Lauritzen-koncernen, som havde aktiemajoriteten i Atlas. Samarbejdet mellem de to tidligere konkurrenter gik ikke godt, og samarbejdet fandt sin afslutning ved, at Sabroe fabrikken i 1985 købte Atlas’ køleafdeling og overtog alle køleaktiviteter i Lauritzen-koncernen. I 1996 skete der en ændring af ejendomsforholdene, idet Lauritzen-koncernen gennem oprettelsen af et nyt aktieholdingselskab for Sabroe fabrikken indirekte frasolgte halvdelen af sit ejerskab af fabrikken til det svenske investeringsselskab Scandinavian Equity Partners Ltd. En ny ændring indtraf i 1999, da Sabroe fabrikken blev solgt til den amerikansk ejede kølekoncern York International Corporation, og fabrikken skiftede navn til York Refrigeration. I 2005 blev York International Corporation overtaget af en anden industrikoncern ved navn Johnson Controls, og som konsekvens heraf skiftede Sabroe fabrikken igen navn, denne gang til Johnson Controls. Hvert af de to internationale ejerskifter er blevet fulgt af nye omstruktureringer og arbejdsdelinger inden for internationale netværk for produktion og afsætning.
+Efterspørgslen efter det nye produkt var stor og bevirkede, at fabrikken forøgede produktionen kraftigt. Men dertil skulle der bruges plads, og ledige arealer var der ikke mange tilbage af i Århus midtby. I årene 1958-67 opførte fabrikken et nyt og stort produktions- og administrationskompleks i [[Holme]], hvorefter fabrikken flyttede dertil og helt forlod adressen i Dynkarken, hvor det gamle fabriksanlæg blev revet ned i 1970. Inden for Danmarks grænser var det selskabet Atlas i København, som udgjorde Sabroe fabrikkens værste konkurrent. De to selskaber indgik i 1968 et formelt samarbejde med indbyrdes fordeling af produktioner og afsætningsmarkeder. Atlas købte stadig flere aktier i Sabroe fabrikken. Fra 1974 havde Atlas aktiemajoriteten, og den 1.1.1983 var Atlas blevet eneaktionær. Herved kom Sabroe fabrikken ind under J. Lauritzen-koncernen, som havde aktiemajoriteten i Atlas. Samarbejdet mellem de to tidligere konkurrenter gik ikke godt, og samarbejdet fandt sin afslutning ved, at Sabroe fabrikken i 1985 købte Atlas’ køleafdeling og overtog alle køleaktiviteter i Lauritzen-koncernen. I 1996 skete der en ændring af ejendomsforholdene, idet Lauritzen-koncernen gennem oprettelsen af et nyt aktieholdingselskab for Sabroe fabrikken indirekte frasolgte halvdelen af sit ejerskab af fabrikken til det svenske investeringsselskab Scandinavian Equity Partners Ltd. En ny ændring indtraf i 1999, da Sabroe fabrikken blev solgt til den amerikansk ejede kølekoncern York International Corporation, og fabrikken skiftede navn til York Refrigeration. I 2005 blev York International Corporation overtaget af en anden industrikoncern ved navn Johnson Controls, og som konsekvens heraf skiftede Sabroe fabrikken igen navn, denne gang til Johnson Controls. Hvert af de to internationale ejerskifter er blevet fulgt af nye omstruktureringer og arbejdsdelinger inden for internationale netværk for produktion og afsætning.
 I de første årtier af Sabroe fabrikkens levetid steg antallet af ansatte til godt 270 mand i 1940. Under krigen 1939-45 lykkedes det for fabrikken omtrent at opretholde beskæftigelsen uændret, og i efterkrigstidens første tre årtier voksede beskæftigelsen kraftigt. Allerede i 1947 var antallet af ansatte vokset til 425 mand, foruden ca. 100 funktionærer. I 1974 var der ansat 767 arbejdere og 355 funktionærer. Den forholdsmæssigt større tilvækst i beskæftigelsen på funktionærsiden skyldtes den stigende anvendelse af avanceret teknologi, som overflødiggjorde megen manuel arbejdskraft, men som til gengæld øgede behovet for planlægning, teknisk udvikling, m.v. I 1997 havde Sabroe koncernen i alt 4.500 medarbejdere, deraf 900 ved moderselskabet i Århus og 3.600 ved datterselskaber i udlandet, og eksporten udgjorde 85 % af omsætningen i det danske moderselskab. Siden 1997 er beskæftigelsen på fabrikken faldet voldsomt, og da fabrikken i september 2009 opsagde 40 medarbejdere, nåede den ned på 150 ansatte.