152
redigeringer
Bispetorvet: Forskelle mellem versioner
→Frilæggelsen af Bispetorv
| Linje 28: | Linje 28: | ||
Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes. | Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes. | ||
Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [ | Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank. | ||
Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med arkitekt Kühnel skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme Aarhus kommune på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet. | Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med arkitekt Kühnel skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme Aarhus kommune på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet. | ||