Århus Oliefabrik: Forskelle mellem versioner

Aarhus Oliefabriks anlæg producerede oliekager til landbruget ved udpresning af olie fra palmekerner. Udvindingen af planteolie fra frø, nødder og frugtkerner udgør grundstammen i produktionen på Århus Oliefabrik, i folkemunde kaldet ”oliemøllen”. Foruden planteolien dannes der biprodukter, som er vigtige foderstoffer i landbruget. Olien fandt imidlertid et så stort og givtigt marked i Rusland, at den blev vigtigere end oliekagerne. I 1880’erne byggede selskabet en oliefabrik i Libau (Liepãja) i det nuværende Letland og flyttede det meste af maskineriet derover, hvorefter Århus-fabrikken sygnede hen.  

=== Produktion af andre former for olier ===

I 1892 blev selskabet omdannet til Aarhus Oliefabrik Limiteret med et fornyet kapitalgrundlag, og Libau-fabrikken blev skilt ud som selvstændigt selskab. Produktionen blev omlagt til margarineolie på grundlag af kopra (tørrede kokosnøddekerner), sesamfrø, jordnødder og palmekerner. Med kemiingeniør [[Malthe Conrad Holst|M.C. Holst]] som teknisk leder blev fabrikkens produktion udvidet kraftigt og forfinet med bl.a. udvikling af nye specialfedtstoffer.

=== Anlægning af en ny fabrik ved [[Jægergårdsgade]] og [[Aarhus Havn]]===

I 1893-94 flyttede fabrikken til et nyt, stort og moderne anlæg på [[Sukkerhuset]] ved [[Jægergårdsgade]], og i 1915-18 begyndte opførelsen af det anlæg på [[Aarhus Havn|havnen]], som i nutiden udgør oliefabrikken i Århus. Havneanlægget var bygget til stordrift med et integreret produktionskredsløb, og den vigtigste råvare var oprindelig kopra, men efterhånden blev denne rolle overtaget af sojabønner.