6.753
redigeringer
Store Torv: Forskelle mellem versioner
→Markeder
| Linje 12: | Linje 12: | ||
=== Markeder === | === Markeder === | ||
[[Fil:Sct. Olufsmarked.jpg|300px|thumb|left|Sct. Olufsmarked mellem Lille Torv, Borgporten og Store Torv. 1868.]]Store Torvs placering i byen har gjort at det ofte har været centrum for begivenheder. Her blev afholdt markeder, som gjorde at ejendommene rundt om torvet var meget attraktive for købmænd og handlende. Torvehandlen kan spores tilbage til middelalderen, hvor Kongen fastsatte regler for hvornår og hvordan markeder skulle finde sted. Køb og salg måtte først ske når kirkeklokkerne begyndte at ringe. Den første del af torvetiden var for lokale forbrugere og den senere var for mellemhandlere og udefrakommende. Boderne stod opstillet efter brancher: slagterne sammen, skomagerne sammen og bagerne sammen. Dette var et forsøg på at fremme konkurrencen blandt de handlende. Torvedag var lørdag og fra 1872 både lørdag og onsdag. Torvedagen lå fra klokken 7-16 om sommeren og fra 8-15 om vinteren. | [[Fil:Sct. Olufsmarked.jpg|300px|thumb|left|[[Sct. Olufsmarked]] mellem [[Lille Torv]], [[Borgporten]] og Store Torv. 1868.]]Store Torvs placering i byen har gjort at det ofte har været centrum for begivenheder. Her blev afholdt markeder, som gjorde at ejendommene rundt om torvet var meget attraktive for købmænd og handlende. Torvehandlen kan spores tilbage til middelalderen, hvor Kongen fastsatte regler for hvornår og hvordan markeder skulle finde sted. Køb og salg måtte først ske når kirkeklokkerne begyndte at ringe. Den første del af torvetiden var for lokale forbrugere og den senere var for mellemhandlere og udefrakommende. Boderne stod opstillet efter brancher: slagterne sammen, skomagerne sammen og bagerne sammen. Dette var et forsøg på at fremme konkurrencen blandt de handlende. Torvedag var lørdag og fra 1872 både lørdag og onsdag. Torvedagen lå fra klokken 7-16 om sommeren og fra 8-15 om vinteren. | ||
I det 20. århundrede skete torvehandlen fra boder og trækvogne. På torvet blev der handlet med grøn, heste og kvæg. Omkring 1880 fik land- og byslagternes kødtorv også hjemme på Store Torv. Salget af levende dyr skete fra [[Vesterport]], det senere [[Vesterbro Torv]], og ved [[Spanien]]. | I det 20. århundrede skete torvehandlen fra boder og trækvogne. På torvet blev der handlet med grøn, heste og kvæg. Omkring 1880 fik land- og byslagternes kødtorv også hjemme på Store Torv. Salget af levende dyr skete fra [[Vesterport]], det senere [[Vesterbro Torv]], og ved [[Spanien]]. | ||