3.652
redigeringer
Skt. Niels af Århus: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''- 11??-1180 -''' Sankt Niels er også kendt som Den hellige Niels eller Sanctus Nicolaus Arusiensis (el. Arhusiensis). Han var frillebarn af Knud 5., og blev født omkring ...') |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 55: | Linje 55: | ||
I Lokalhistorisk Samling, [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]], Århus, findes et lille skrift trykt i 1902 med en vise, ''"Visen om Hellig Niels af Århus, der var en Søn af Knud, ham fra 'Svend, Knud og Valdemar'"'', skrevet af R. F. Ram. | I Lokalhistorisk Samling, [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]], Århus, findes et lille skrift trykt i 1902 med en vise, ''"Visen om Hellig Niels af Århus, der var en Søn af Knud, ham fra 'Svend, Knud og Valdemar'"'', skrevet af R. F. Ram. | ||
Den synes kun i titel at handle om Skt. Niels, da denne Niels måske nok har samme ophav, men beskrives som en drukkenbolt, der forlyster sig i byen. Forlystelserne er heller ikke middelalderlige, men snarere samtidige kendinge: Ceres- og Trøjborg-øl, spisning på Mejlborg og Royal. Denne Niels ender sit liv som direktør med ridderkors. | Den synes kun i titel at handle om Skt. Niels, da denne Niels måske nok har samme ophav, men beskrives som en drukkenbolt, der forlyster sig i byen. Forlystelserne er heller ikke middelalderlige, men snarere samtidige kendinge: [[Ceres|Ceres-]] og Trøjborg-øl, spisning på Mejlborg og Royal. Denne Niels ender sit liv som direktør med ridderkors. | ||
Der er ingen overleveringer, der fremstiller Skt. Niels på denne måde, hvorfor visen sandsynligvis er en satire – måske inspireret af Peter Fristrups skuespil, Svend, Knud og Valdemar (1887), eller den sigter til en mere samtidig Århus-borger, som folk har kunnet genkende. | Der er ingen overleveringer, der fremstiller Skt. Niels på denne måde, hvorfor visen sandsynligvis er en satire – måske inspireret af Peter Fristrups skuespil, Svend, Knud og Valdemar (1887), eller den sigter til en mere samtidig Århus-borger, som folk har kunnet genkende. | ||