6.753
redigeringer
Vægtere i Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
I omkring 250 år patruljerede '''vægterne''' i Aarhus’ gader om natten. Indtil 1869, hvor deres arbejde blev overtaget af politiet, forhindrede de slagsmål og tyverier, og alarmerede den sovende by i tilfælde af brand. Klædte i mørkeblå kavaj, med blanke knapper med kongens navnetræk, fedtlæderstøvler og en læderkabuds på hovedet, holdte de ro ved hjælp af en fløjte og den drabelige morgenstjerne – en slags lang kølle med jernpigge på hovedet. | I omkring 250 år patruljerede '''vægterne''' i Aarhus’ gader om natten. Indtil 1869, hvor deres arbejde blev overtaget af politiet, forhindrede de slagsmål og tyverier, og alarmerede den sovende by i tilfælde af brand. Klædte i mørkeblå kavaj, med blanke knapper med kongens navnetræk, fedtlæderstøvler og en læderkabuds på hovedet, holdte de ro ved hjælp af en fløjte og den drabelige morgenstjerne – en slags lang kølle med jernpigge på hovedet. | ||
I Aarhus kendes vægterne tilbage fra omkring år 1600. Den første tid var vægterkorpset begrænset til to-tre mand, men i starten af 1700-tallet blev det bedre organiseret. I 1704 samledes de seks vægtere hver aften kl. 21 på Store Torv, for herfra, to og to, at begive sig ud på deres ruter. Hver time bekendtgav de klokkeslættet og deres tilstedeværelse, ved at afsynge deres vægtervers. Foruden slagsmål og tyveri var det en del af arbejdet at holde den generelle nattero, ligesom de kunne hyres til morgenvækning, hvis man skulle særlig tidligt op, og andre små opgaver. | I Aarhus kendes vægterne tilbage fra omkring år 1600. Den første tid var vægterkorpset begrænset til to-tre mand, men i starten af 1700-tallet blev det bedre organiseret. I 1704 samledes de seks vægtere hver aften kl. 21 på [[Store Torv]], for herfra, to og to, at begive sig ud på deres ruter. Hver time bekendtgav de klokkeslættet og deres tilstedeværelse, ved at afsynge deres vægtervers. Foruden slagsmål og tyveri var det en del af arbejdet at holde den generelle nattero, ligesom de kunne hyres til morgenvækning, hvis man skulle særlig tidligt op, og andre små opgaver. | ||
I 1733 kom tårnvægteren til: Han havde plads i domkirkens tårn, hvorfra det var hans opgave at alarmere byen i tilfælde af brand. Da skulle han stikke en lygte ud af et vindue, i retning af branden. Herudover skulle han hvert kvarter mod nord, syd og vest udråbe vindretning og klokkeslæt. | I 1733 kom tårnvægteren til: Han havde plads i domkirkens tårn, hvorfra det var hans opgave at alarmere byen i tilfælde af brand. Da skulle han stikke en lygte ud af et vindue, i retning af branden. Herudover skulle han hvert kvarter mod nord, syd og vest udråbe vindretning og klokkeslæt. | ||
[[Fil:Nytårsappel.jpg|300px|thumb|right|Billedet her stammer fra Aarhus | [[Fil:Nytårsappel.jpg|300px|thumb|right|Billedet her stammer fra [[Aarhus Nattevagt]]s årlige nytårsappel, januar 1945, og blev oprindeligt bragt under overskriften ”Vægterne fik Tobak”. Billedteksten lød ”Efter spisningen hyggede man sig med en Del Tobak, som venlige Aarhusianere havde sendt efter Opfordringen forleden i Aarhuus Stiftstidende.” På samme side kunne man læse historien om en københavnsk sortbørshandl, der samme dag var anholdt i [[Frederiksgade]] – for at sælge tobak. Eventuel sammenhæng måtte læserne dog selv spekulere over…]] | ||
=== Med fare for helbred og anseelse === | === Med fare for helbred og anseelse === | ||
Det var hverken et ufarligt eller ærefuldt erhverv at være vægter. De blev jævnligt udsat for overfald på den natlige rute, og særlig populært var det at erhverve sig morgenstjernen, og bruge den mod vægteren selv eller blot knække den over. | Det var hverken et ufarligt eller ærefuldt erhverv at være vægter. De blev jævnligt udsat for overfald på den natlige rute, og særlig populært var det at erhverve sig morgenstjernen, og bruge den mod vægteren selv eller blot knække den over. | ||
Deres løn var dårlig, hvad der nok afspejlede den lave status de besad i deres medborgeres øjne. De havde rygte for at være upålidelige og fordrukne, og som en del af arbejdet var de i kontakt med nogle af samfundets laveste; de kriminelle og andre nattevandrere. Ligeledes blev de ofte brugt som ligbærere når byens fattige, eller en selvmorder, skulle begraves – en opgave byens officielle ligbærerlaug ikke ville påtage sig. At vægterne ikke var ansete i offentligheden, kom også til udtryk i læserbreve. I Århus Stiftstidende 13. december 1854 harcelerede en beboer i Graven, med henvisning til vægterskatten, således over indsatsen med ordene: ''”Af og til, men langtfra ikke hver Time, høres rigtignok en Mumlen igjennem Gaden, snarere lignende en drukken Mands Enetale, end et højt og tydeligt Vægterraab.”'' | Deres løn var dårlig, hvad der nok afspejlede den lave status de besad i deres medborgeres øjne. De havde rygte for at være upålidelige og fordrukne, og som en del af arbejdet var de i kontakt med nogle af samfundets laveste; de kriminelle og andre nattevandrere. Ligeledes blev de ofte brugt som ligbærere når byens fattige, eller en selvmorder, skulle begraves – en opgave byens officielle ligbærerlaug ikke ville påtage sig. At vægterne ikke var ansete i offentligheden, kom også til udtryk i læserbreve. I Århus Stiftstidende 13. december 1854 harcelerede en beboer i Graven, med henvisning til vægterskatten, således over indsatsen med ordene: ''”Af og til, men langtfra ikke hver Time, høres rigtignok en Mumlen igjennem Gaden, snarere lignende en drukken Mands Enetale, end et højt og tydeligt Vægterraab.”'' | ||