11.873
redigeringer
Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849: Forskelle mellem versioner
Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849 (vis kildekode)
Versionen fra 25. jul. 2014, 08:24
, 25. juli 2014→Mindestenen opsættes, 31. maj 1899
Jkm (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
===Mindestenen opsættes, 31. maj 1899=== | ===Mindestenen opsættes, 31. maj 1899=== | ||
[[Fil:Ukendt fotograf, 1902.jpg|300px|thumb|right|Mindestenen ses her på et fotografi fra 1902]] | [[Fil:Ukendt fotograf, 1902.jpg|300px|thumb|right|Mindestenen ses her på et fotografi fra 1902.]] | ||
På hjørnet mellem [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]] står en treenhalv meter høj granitsten. Den prydes øverst af en tvedelt laurbærgren, en dragonhjelm og to korslagte ryttersabler, og herunder kan man læse, at den er opsat til ”Minde om Rytterfægtningen paa Aarhus Mark den 31 Maj 1849”. Den vidner om et af de dramatiske kapitler i Aarhus’ og Danmarks historie: Treårskrigen og den månedlange tyske besættelse af Aarhus under denne. | |||
På hjørnet mellem [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]] står en treenhalv meter høj granitsten kaldet [[Rytterstenen]]. Den prydes øverst af en tvedelt laurbærgren, en dragonhjelm og to korslagte ryttersabler, og herunder kan man læse, at den er opsat til ''”Minde om Rytterfægtningen paa Aarhus Mark den 31 Maj 1849”''. Den vidner om et af de dramatiske kapitler i Aarhus’ og Danmarks historie: Treårskrigen og den månedlange tyske besættelse af Aarhus under denne. | |||
Selve mindestenen er sat af [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn]] 31. maj 1899, på halvtredsåret for rytterfægtningen. Det var en stor begivenhed, med op mod 6000 tilskuere, og helt fra morgenstunden havde Aarhus stået på den anden ende. Klokken syv vågnede indbyggerne til lyden af marchmusik i gaderne, fra de to militære musikkorps der fra morgenstunden var udkommanderet til at markere dagen. Klokken 16 var der fælles afgang fra [[Bispetorv]], til tonerne af ”Den Tapre Landsoldat” og i selskab med militærfolk og 20 veteraner fra træfningen. Langs ruten var byens gader prydet med Dannebrogsflag: For aarhusianerne var det en national mindedag for treårskrigen – ”disse for det Danske folk saa Mindeværdige Aar, da Enighed gjorde os stærke, og da Folket i Fædrelandskærlighed ofrede sit bedste Eje – sine Sønners blod”, som Våbenbrødreforeningens formand udtrykte det. | Selve mindestenen er sat af [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn]] 31. maj 1899, på halvtredsåret for rytterfægtningen. Det var en stor begivenhed, med op mod 6000 tilskuere, og helt fra morgenstunden havde Aarhus stået på den anden ende. Klokken syv vågnede indbyggerne til lyden af marchmusik i gaderne, fra de to militære musikkorps der fra morgenstunden var udkommanderet til at markere dagen. Klokken 16 var der fælles afgang fra [[Bispetorv]], til tonerne af ”Den Tapre Landsoldat” og i selskab med militærfolk og 20 veteraner fra træfningen. Langs ruten var byens gader prydet med Dannebrogsflag: For aarhusianerne var det en national mindedag for treårskrigen – ”disse for det Danske folk saa Mindeværdige Aar, da Enighed gjorde os stærke, og da Folket i Fædrelandskærlighed ofrede sit bedste Eje – sine Sønners blod”, som Våbenbrødreforeningens formand udtrykte det. | ||