11.457
redigeringer
Thors Mølle: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med ''''Thors Mølle''' ligger ved Varnabækken – tidligere skambækken – i Hestehaven, der er en del af Marselisborgskovene. Møllen er i dag udelukkende restaur...') |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Thors Mølle, ca. 1920.jpg|400px|thumb|right|Udflugt ved Thors Mølle, ca. 1920.]] | |||
'''Thors Mølle''' ligger ved [[Varnabækken]] – tidligere skambækken – i [[Hestehaven]], der er en del af [[Marselisborgskovene]]. Møllen er i dag udelukkende restaurationsbygning, men har gennem tiderne haft forskellige møllefunktioner. | '''Thors Mølle''' ligger ved [[Varnabækken]] – tidligere skambækken – i [[Hestehaven]], der er en del af [[Marselisborgskovene]]. Møllen er i dag udelukkende restaurationsbygning, men har gennem tiderne haft forskellige møllefunktioner. | ||
| Linje 10: | Linje 12: | ||
===Farvergårdens stampemølle=== | ===Farvergårdens stampemølle=== | ||
Også under den næste ejer – [[Christen Andersen Tørslev]] – fungerede møllen som feldberedermølle, men herefter blev møllen omdannet til en stampemølle for klæder. Det skete i forbindelse med at rådmand [[Andreas Stæhr]] overtog møllen. Udover at være rådmand var Stæhr også farver og i [[Vestergade]], hvor han havde en stor farvergård. Med stampemøllen kunne Stæhr nu præparere sine egne klæder inden de kom på farveriet. | Også under den næste ejer – [[Christen Andersen Tørslev]] – fungerede møllen som feldberedermølle, men herefter blev møllen omdannet til en stampemølle for klæder. Det skete i forbindelse med at rådmand [[Andreas Stæhr]] overtog møllen. Udover at være rådmand var Stæhr også farver og i [[Vestergade]], hvor han havde en stor farvergård. Med stampemøllen kunne Stæhr nu præparere sine egne klæder inden de kom på farveriet. | ||
[[Fil:Marcus Galthen Bech, ca. 1860.jpg|250px|thumb|right|Købmand Marcus Galthen Bech blev lejer af Thors Mølle i 1831. Galthen Bech omdannede møllen fra en stampemølle til klæder til en kradsuldmølle.]] | |||
Da Stæhr i 1751 solgte farveriet i Vestergade til [[Peter Christian Asmussen]] fulgte stampemøllen med i købet. Asmussen drev møllen og farveriet videre med sin søn [[Wolff Frederik Asmussen ]]. Under Asmussen og sønnens ejerskab blev [[Thor Christensen]] ansat som stampemester på møllen i skoven, og det er fra ham navnet Thors Mølle stammer. | Da Stæhr i 1751 solgte farveriet i Vestergade til [[Peter Christian Asmussen]] fulgte stampemøllen med i købet. Asmussen drev møllen og farveriet videre med sin søn [[Wolff Frederik Asmussen ]]. Under Asmussen og sønnens ejerskab blev [[Thor Christensen]] ansat som stampemester på møllen i skoven, og det er fra ham navnet Thors Mølle stammer. | ||
| Linje 27: | Linje 31: | ||
Den ene lejlighed blev beboet af skovarbejder [[Ferdinand Andersen]], mens den anden var beboet af arbejdsformand [[Niels Jacobsen]]. Begge to havde afholdsservering ved møllen – dog på hver sin side af bækken. | Den ene lejlighed blev beboet af skovarbejder [[Ferdinand Andersen]], mens den anden var beboet af arbejdsformand [[Niels Jacobsen]]. Begge to havde afholdsservering ved møllen – dog på hver sin side af bækken. | ||
[[Fil:Thors Mølle 1943.jpg|350px|thumb|left|Ældre fra [[De Gamles Hjem]] på [[Trøjborg]] på udflugt ved Thors Mølle i juli 1943. De ældre blev trakteret med kaffe og sodavand. Efterfølgende fik kvinderne is, mens mændene kunne nyde en cigar.]] | |||
I 1905 måtte Ferdinand Andersen betale en bøde for at have udskænket bajersk øl ved Thors Mølle uden bevilling. Også mølleforpagter Anders Jensen og skovfoged for [[Skåde Skov]] Peder Rasmussen måtte betale bøde for samme forseelse ved henholdsvis [[Silistria]] og [[Ørnereden]]. | I 1905 måtte Ferdinand Andersen betale en bøde for at have udskænket bajersk øl ved Thors Mølle uden bevilling. Også mølleforpagter Anders Jensen og skovfoged for [[Skåde Skov]] Peder Rasmussen måtte betale bøde for samme forseelse ved henholdsvis [[Silistria]] og [[Ørnereden]]. | ||
| Linje 42: | Linje 48: | ||
===Ny restaurationsbygning=== | ===Ny restaurationsbygning=== | ||
[[Fil:Flygtningelejr, Thors Mølle, 1946.jpg|350px|thumb|right|Fra april 1944 var Thors Mølle beslaglagt af tyskerne, og efter krigen fungerede den tidligere beværtning som flygtninglejr. På billedet er ses flygtningelejren i 1946.]] | |||
I 1939 var det gamle møllehus ved at forfalde, og en stor oversvømmelse i sommeren 1939, gjorde, at møllehuset måtte rives ned og erstattes af et nyt. Christensen havde søgt om tilladelse til at opføre et større hotel- og beværtningssted, men dette blev afslået. I stedet kunne Christensen i 1940 indvie en ny bygning med både personaleværelser, køkken, restaurationslokale og en lejlighed til Christensen og hans familie. | I 1939 var det gamle møllehus ved at forfalde, og en stor oversvømmelse i sommeren 1939, gjorde, at møllehuset måtte rives ned og erstattes af et nyt. Christensen havde søgt om tilladelse til at opføre et større hotel- og beværtningssted, men dette blev afslået. I stedet kunne Christensen i 1940 indvie en ny bygning med både personaleværelser, køkken, restaurationslokale og en lejlighed til Christensen og hans familie. | ||
| Linje 47: | Linje 55: | ||
===Skiftende forpagtere=== | ===Skiftende forpagtere=== | ||
[[Fil:Thors Mølle, 09.1969.jpg|350px|thumb|left|Til højre i billedet ses Thors Mølles orangeri, der blev indviet i 1968.]] | |||
Efter G.S. Christensen blev Esther Hansson forpagter på Thors Mølle. Efter en ide fra skovrider [[Kjeld Ladefoged]] blev Thors Mølle tilføjet et 180 kvadratmeter orangeri med plads til 70 siddende gæster. [[Aarhus Kommune|Kommunen]] var bygherre på det eksotiske orangeri og stadsarkitekt Svend Pedersen og hans medarbejdere stod bag projektet, der kostede 210.000 kr. Indvielsen, der fandt sted 4. juli 1968, blev da også overværet af blandt andre borgmester [[Bernhardt Jensen]]. | Efter G.S. Christensen blev Esther Hansson forpagter på Thors Mølle. Efter en ide fra skovrider [[Kjeld Ladefoged]] blev Thors Mølle tilføjet et 180 kvadratmeter orangeri med plads til 70 siddende gæster. [[Aarhus Kommune|Kommunen]] var bygherre på det eksotiske orangeri og stadsarkitekt Svend Pedersen og hans medarbejdere stod bag projektet, der kostede 210.000 kr. Indvielsen, der fandt sted 4. juli 1968, blev da også overværet af blandt andre borgmester [[Bernhardt Jensen]]. | ||