Aarhus og tuberkulose: Forskelle mellem versioner

m
No edit summary
Linje 10: Linje 10:
I starten af 1900-tallet havde man ingen effektive midler til bekæmpelse af sygdommen, og recepten lød derfor på frisk luft, god kost, hvile kur og systematiske spadsereture - gerne langs kysten. På baggrund af dette blev der åbnet nye behandlingshjem, de såkaldte sanatorier, hvor de tuberkuloseramte kunne komme og rehabilitere sig. Det første af sin slags startede i Vejle, dette var under ledelse af overlæge Saugman og var beregnet på selvbetalende patienter. Man erfarede dog hurtigt, at en behandlingsform for udelukkende for de selvbetalende, ikke var tilstrækkelig i bekæmpelsen af tuberkulose som folkesygdom. [[Nationalforeningen til bekæmpelse af tuberkulose]] blev derfor oprettet i 1901 med det formål, at bekæmpe tuberkulose som en folkesygdom og ikke kun hos de der havde råd til at betale for det.   
I starten af 1900-tallet havde man ingen effektive midler til bekæmpelse af sygdommen, og recepten lød derfor på frisk luft, god kost, hvile kur og systematiske spadsereture - gerne langs kysten. På baggrund af dette blev der åbnet nye behandlingshjem, de såkaldte sanatorier, hvor de tuberkuloseramte kunne komme og rehabilitere sig. Det første af sin slags startede i Vejle, dette var under ledelse af overlæge Saugman og var beregnet på selvbetalende patienter. Man erfarede dog hurtigt, at en behandlingsform for udelukkende for de selvbetalende, ikke var tilstrækkelig i bekæmpelsen af tuberkulose som folkesygdom. [[Nationalforeningen til bekæmpelse af tuberkulose]] blev derfor oprettet i 1901 med det formål, at bekæmpe tuberkulose som en folkesygdom og ikke kun hos de der havde råd til at betale for det.   
Her erfarede man, at det første skridt måtte være at oplyse befolkningen om smittefaren. Der blev derfor bl.a. ophængt plakater, der informerede om smittefaren op.  
Her erfarede man, at det første skridt måtte være at oplyse befolkningen om smittefaren. Der blev derfor bl.a. ophængt plakater, der informerede om smittefaren op.  
Man havde i starten af 1920erne fortsat ikke fundet noget effektivt behandlingsmiddel, og en undersøgelse bestod derfor primært af lytten med hørerøret. Her lyttede man efter de kendetegnende ’knæk-lyde’ i lungerne. Den unge reservelæge [[Anker Aggebo]] fortæller om dagligdagen på det katolske [[Sct. Joseph Hospital]]:
Man havde i starten af 1920erne fortsat ikke fundet noget effektivt behandlingsmiddel, og en undersøgelse bestod derfor primært af lytten med hørerøret. Her lyttede man efter de kendetegnende ’knæk-lyde’ i lungerne. Den unge reservelæge [[Anker Aggebo]] fortæller om dagligdagen på det katolske [[Sct. Josephs Hospital]]:
 
''"To gange om ugen blev de syge vejet… af lægerne… og så stod den på frisk luft, fløde og æg. Ve den patient der ikke tog på!!''
''"To gange om ugen blev de syge vejet… af lægerne… og så stod den på frisk luft, fløde og æg. Ve den patient der ikke tog på!!''