11.457
redigeringer
Aarhus og tuberkulose: Forskelle mellem versioner
m
→Kampen mod tuberkulosen
No edit summary |
|||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
I starten af 1900-tallet havde man ingen effektive midler til bekæmpelse af sygdommen, og recepten lød derfor på frisk luft, god kost, hvile kur og systematiske spadsereture - gerne langs kysten. På baggrund af dette blev der åbnet nye behandlingshjem, de såkaldte sanatorier, hvor de tuberkuloseramte kunne komme og rehabilitere sig. Det første af sin slags startede i Vejle, dette var under ledelse af overlæge Saugman og var beregnet på selvbetalende patienter. Man erfarede dog hurtigt, at en behandlingsform for udelukkende for de selvbetalende, ikke var tilstrækkelig i bekæmpelsen af tuberkulose som folkesygdom. [[Nationalforeningen til bekæmpelse af tuberkulose]] blev derfor oprettet i 1901 med det formål, at bekæmpe tuberkulose som en folkesygdom og ikke kun hos de der havde råd til at betale for det. | I starten af 1900-tallet havde man ingen effektive midler til bekæmpelse af sygdommen, og recepten lød derfor på frisk luft, god kost, hvile kur og systematiske spadsereture - gerne langs kysten. På baggrund af dette blev der åbnet nye behandlingshjem, de såkaldte sanatorier, hvor de tuberkuloseramte kunne komme og rehabilitere sig. Det første af sin slags startede i Vejle, dette var under ledelse af overlæge Saugman og var beregnet på selvbetalende patienter. Man erfarede dog hurtigt, at en behandlingsform for udelukkende for de selvbetalende, ikke var tilstrækkelig i bekæmpelsen af tuberkulose som folkesygdom. [[Nationalforeningen til bekæmpelse af tuberkulose]] blev derfor oprettet i 1901 med det formål, at bekæmpe tuberkulose som en folkesygdom og ikke kun hos de der havde råd til at betale for det. | ||
Her erfarede man, at det første skridt måtte være at oplyse befolkningen om smittefaren. Der blev derfor bl.a. ophængt plakater, der informerede om smittefaren op. | Her erfarede man, at det første skridt måtte være at oplyse befolkningen om smittefaren. Der blev derfor bl.a. ophængt plakater, der informerede om smittefaren op. | ||
Man havde i starten af 1920erne fortsat ikke fundet noget effektivt behandlingsmiddel, og en undersøgelse bestod derfor primært af lytten med hørerøret. Her lyttede man efter de kendetegnende ’knæk-lyde’ i lungerne. Den unge reservelæge [[Anker Aggebo]] fortæller om dagligdagen på det katolske [[Sct. | Man havde i starten af 1920erne fortsat ikke fundet noget effektivt behandlingsmiddel, og en undersøgelse bestod derfor primært af lytten med hørerøret. Her lyttede man efter de kendetegnende ’knæk-lyde’ i lungerne. Den unge reservelæge [[Anker Aggebo]] fortæller om dagligdagen på det katolske [[Sct. Josephs Hospital]]: | ||
''"To gange om ugen blev de syge vejet… af lægerne… og så stod den på frisk luft, fløde og æg. Ve den patient der ikke tog på!!'' | ''"To gange om ugen blev de syge vejet… af lægerne… og så stod den på frisk luft, fløde og æg. Ve den patient der ikke tog på!!'' | ||