Tekstilindustri i Aarhus: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
No edit summary
Linje 4: Linje 4:
Tekstil blev tidligt til en af de største brancher inden for industrien i Århus, og den fastholdt denne stilling til langt ind i 1900-tallet. Grundlaget for de første tekstilfabrikker ved midten af 1800-tallet var hovedsagelig basisvarer til den jævne befolkning såsom strømper, og råvarerne bestod ofte af uld og bomuld. Efterhånden som markedet, råvaregrundlaget og de produktionstekniske muligheder voksede, trængte industrialiseringen også ind på håndværkets og hjemmearbejdets enemærker i niche- og luksusprægede fremstillinger. Tekstilindustrien i Århus kom forholdsvis pænt igennem 1930’ernes økonomiske krise og varemanglen under og efter den Anden Verdenskrig 1939-45. Det skyldtes blandt andet, at importreguleringen i 1930'erne og 1940'erne beskyttede hjemmemarkedet mod international konkurrence. I 1940'erne gav tekstil- og beklædningsbranchen beskæftigelse til lidt over 4.000 ansatte i Århus. Da den internationale handel blev liberaliseret fra 1950'erne og fremefter, blev råvaregrundlaget genetableret, men til gengæld blev tekstilindustrien i Danmark udsat for en stærk konkurrence udefra, især fra lande med lave lønninger. Det gik langsomt tilbage for tekstilindustrien i Århus, og ved indgangen til 1990'erne var branchen stort set reduceret til kun at omfatte handel, uden egen produktion. Skrædderiet, konfektionen og de mange små fabrikker inden for skotøj m.v. blev først ramt af denne udvikling, mens de store fabrikker holdt længere stand. Skrædderværkstederne og konfektionsfabrikkerne i Århus voksede stærkt i mellemkrigstiden, hvilket gav det gamle erhverv som hjemmesyerske en fornyet opblomstring, men efter 1945 bukkede de efterhånden under for konkurrencen fra billigimporten.  
Tekstil blev tidligt til en af de største brancher inden for industrien i Århus, og den fastholdt denne stilling til langt ind i 1900-tallet. Grundlaget for de første tekstilfabrikker ved midten af 1800-tallet var hovedsagelig basisvarer til den jævne befolkning såsom strømper, og råvarerne bestod ofte af uld og bomuld. Efterhånden som markedet, råvaregrundlaget og de produktionstekniske muligheder voksede, trængte industrialiseringen også ind på håndværkets og hjemmearbejdets enemærker i niche- og luksusprægede fremstillinger. Tekstilindustrien i Århus kom forholdsvis pænt igennem 1930’ernes økonomiske krise og varemanglen under og efter den Anden Verdenskrig 1939-45. Det skyldtes blandt andet, at importreguleringen i 1930'erne og 1940'erne beskyttede hjemmemarkedet mod international konkurrence. I 1940'erne gav tekstil- og beklædningsbranchen beskæftigelse til lidt over 4.000 ansatte i Århus. Da den internationale handel blev liberaliseret fra 1950'erne og fremefter, blev råvaregrundlaget genetableret, men til gengæld blev tekstilindustrien i Danmark udsat for en stærk konkurrence udefra, især fra lande med lave lønninger. Det gik langsomt tilbage for tekstilindustrien i Århus, og ved indgangen til 1990'erne var branchen stort set reduceret til kun at omfatte handel, uden egen produktion. Skrædderiet, konfektionen og de mange små fabrikker inden for skotøj m.v. blev først ramt af denne udvikling, mens de store fabrikker holdt længere stand. Skrædderværkstederne og konfektionsfabrikkerne i Århus voksede stærkt i mellemkrigstiden, hvilket gav det gamle erhverv som hjemmesyerske en fornyet opblomstring, men efter 1945 bukkede de efterhånden under for konkurrencen fra billigimporten.  


En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Galthen Bech|Marcus G. Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til Stampes Farveri og Klædefabrik ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i Århus med omkring 50 medarbejdere.  
En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)|Marcus G. Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til Stampes Farveri og Klædefabrik ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i Århus med omkring 50 medarbejdere.  


Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var K. Christiansens Uldspinderi og Trikotagefabrik en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på Dollerupvej standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af [[AarhusTech]], også kendt som Århus Tekniske Skole, og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.  
Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var K. Christiansens Uldspinderi og Trikotagefabrik en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på Dollerupvej standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af [[AarhusTech]], også kendt som Århus Tekniske Skole, og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby.