Martin Frederik Lausen (1866-1959): Forskelle mellem versioner

Linje 42: Linje 42:
Lausen tog kontakt til de lokale sportsklubber i Aarhus, og fik som den første skabt et overblik over sporten i byen. Han gjorde alt for at undgå kritik af sine planer om et nyt stadion, og nedsatte i 1916 et forretningsudvalg med sig selv som formand, samt et særligt agitationsudvalg, der skulle sælge ideen til politikere og befolkning.
Lausen tog kontakt til de lokale sportsklubber i Aarhus, og fik som den første skabt et overblik over sporten i byen. Han gjorde alt for at undgå kritik af sine planer om et nyt stadion, og nedsatte i 1916 et forretningsudvalg med sig selv som formand, samt et særligt agitationsudvalg, der skulle sælge ideen til politikere og befolkning.


Lausen havde udset sig byens sydlige kant, hvor der i disse år blev bygget i stor stil, og hvor der desuden var planer om at opføre en ny kirke, [[Sct. Lukas Kirke]]. Ideen opstod, at den kommende idrætsparks hovedbygning kunne forbindes i en lige linie med kirken.
Lausen havde udset sig byens sydlige kant, hvor der i disse år blev bygget i stor stil, og hvor der desuden var planer om at opføre en ny kirke, [[Skt. Lukas Kirke]]. Ideen opstod, at den kommende idrætsparks hovedbygning kunne forbindes i en lige linie med kirken.


Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer til de to haller fra Københavns Hovedbanegård, [[Aarhus Kommune|kommunen]] bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. blev indsamlet hos private.  
Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer til de to haller fra Københavns Hovedbanegård, [[Aarhus Kommune|kommunen]] bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. blev indsamlet hos private.