11.872
redigeringer
Hans Broge (1822-1908): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Ud over at være en driftig købmand var Hans Broge, som de fleste andre af byens ledende borgere, også involveret i politik. I 1865 blev Hans Broge valgt til rigsrådet. Medlemskabet blev dog en kort fornøjelse, da rigsrådet allerede året efter blev opløst. | Ud over at være en driftig købmand var Hans Broge, som de fleste andre af byens ledende borgere, også involveret i politik. I 1865 blev Hans Broge valgt til rigsrådet. Medlemskabet blev dog en kort fornøjelse, da rigsrådet allerede året efter blev opløst. | ||
[[Fil:1908 Broges begravelse.jpg|400px|thumb| | [[Fil:1908 Broges begravelse.jpg|400px|thumb|left|Hans Broges kiste bæres til ligvognen ved [[Aarhus Domkirke|domkirken]] i 1908.]] | ||
[[Aarhus Byråd]] kom Hans Broge derimod til at sætte et større præg på. Første gang han blev valgt til byrådet var i 1857 og her sad indtil 1869, hvorefter han ikke ønskede at genopstille. Sigende for Broges popularitet var at selv efter, at han havde annonceret, at han ikke genopstillede, var der folk der stemte på ham. Hans Broges afgang fra byrådet betød langt fra, at han var færdig med at blande sig i aarhusiansk politik. | |||
I 1879 skulle byrådet genforhandle sin kontrakt med det engelskejede ’Det danske gaskompagni’, som drev [[Aarhus Gasværk|gasværket i Aarhus]]. Parterne kunne ikke blive enige om betingelserne for den nye kontrakt, så byrådet overvejede i stedet at opføre sit eget gasværk. Hans Broge, som på dette tidspunkt ikke længere sad i byrådet, havde dog en anden løsning på problemet. Egenhændigt købte han for en sum af 350.000 kr. gasværket, og tilbød byrådet at købe det af ham for samme sum. Hvis byrådet afslog det generøse tilbud, ville han selv drive værket – det gjorde de ikke. | I 1879 skulle byrådet genforhandle sin kontrakt med det engelskejede ’Det danske gaskompagni’, som drev [[Aarhus Gasværk|gasværket i Aarhus]]. Parterne kunne ikke blive enige om betingelserne for den nye kontrakt, så byrådet overvejede i stedet at opføre sit eget gasværk. Hans Broge, som på dette tidspunkt ikke længere sad i byrådet, havde dog en anden løsning på problemet. Egenhændigt købte han for en sum af 350.000 kr. gasværket, og tilbød byrådet at købe det af ham for samme sum. Hvis byrådet afslog det generøse tilbud, ville han selv drive værket – det gjorde de ikke. | ||
| Linje 31: | Linje 33: | ||
=== Hans Broges arv === | === Hans Broges arv === | ||
Hans Broge døde 25. marts 1908. At Broge var en populær mand, kan man blandt andet se ved opbuddet af mennesker der var kommet for at følge Broge på sin sidste færd fra [[Aarhus Domkirke|domkirken]] til [[Nordre Kirkegård]]. | Hans Broge døde 25. marts 1908. At Broge var en populær mand, kan man blandt andet se ved opbuddet af mennesker der var kommet for at følge Broge på sin sidste færd fra [[Aarhus Domkirke|domkirken]] til [[Søndre Kirkegård]]. Søndre Kirkegård blev dog senere nedlagt, for at give plads til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] og [[Rådhusparken|rådhusparken]], hvorfor Broges grav blev flyttet til [[Nordre Kirkegård]], hvor han hviler endnu. | ||
I byrådet blev Hans Broge hyldet med følgende ord fra borgmester [[Ernst Christopher Lorenz Drechsel|Drechsel]]: ''”Hans Broges Virksomhed strakte sig langt ud over Byens Grænser, og Jylland, ja hele Landet stod i Taknemmelighedsgæld til ham … Broges Navn vilde stedse være knyttet til Aarhus Bys Historie…”.'' Også Århus Stiftstidende hyldede Broge med følgende: ''"…med Hans Broge begraver vi Høvdingen fra en Tidsperiode, der nu er Fortid; Sørgefesten i Dag er Tegnet paa, at Døren er lukket i bag et historisk Affsnit i vort Folkeliv, et ejendommeligt, stærkt personlig præget Afsnit, hvor det var de Enkelte, der ragede op over Mængden og satte Mærke på Tiden."'' | I byrådet blev Hans Broge hyldet med følgende ord fra borgmester [[Ernst Christopher Lorenz Drechsel|Drechsel]]: ''”Hans Broges Virksomhed strakte sig langt ud over Byens Grænser, og Jylland, ja hele Landet stod i Taknemmelighedsgæld til ham … Broges Navn vilde stedse være knyttet til Aarhus Bys Historie…”.'' Også Århus Stiftstidende hyldede Broge med følgende: ''"…med Hans Broge begraver vi Høvdingen fra en Tidsperiode, der nu er Fortid; Sørgefesten i Dag er Tegnet paa, at Døren er lukket i bag et historisk Affsnit i vort Folkeliv, et ejendommeligt, stærkt personlig præget Afsnit, hvor det var de Enkelte, der ragede op over Mængden og satte Mærke på Tiden."'' | ||