Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl: Forskelle mellem versioner

===Byvækst og fattigdom===

I 1862 kom [[Aarhus Hovedbanegård|jernbanen]] til Aarhus og de næste mange år oplevede Aarhus en nærmest [[Aarhus’ borger nr. 100.000|eksplosiv vækst]]. 7.000 indbyggere blev på 50 år til 50.000 indbyggere. Området, hvor [[Frederiksbjerg]] ligger i dag var indtil slut 1860’erne marker, der enten hørte under [[Viby Kommune]] eller [[Marselisborg Gods]]. 30 år senere boede der i [[Sct. Pauls sogn]] omkring 8000 mennesker og med over 350 børnefødsler om året, var der hårdt brug for pasningsmuligheder.  

Tusindvis af håbefulde mennesker havde taget turen fra landet ind til byen, men kun sjældent blev drømmende om velstand indfriet. Ofte blev både mor og far nødt til at finde arbejde, for at have råd til at bo i byen, og især enlige mødre havde svære kår i 1800-tallets Aarhus, hvor forhutlede børn i gadebilledet ikke var et særsyn.

De første børneasyler i Danmark blev oprettet i København, hvor det i planen for fattigvæsnet i 1799 under § 75 kunne læses følgende:

Da det voksende Frederiksbjerg også fik brug for et børneasyl, blev der i 1881 nedsat et udvalg for Guldbryllupsasylets oprettelse. Med spidser som [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard|borgmester Vestergaard]], [[Johannes Clausen|Biskop Clausen]] og [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff|konsul Wulff]] i udvalget, blev det ikke svært at finde opbakning til projektet. 31.442,25 kr. blevet indsamlet, hvilket ville svarer til over 2.000.000 kr. i dag. Halvdelen af byggegrunden på Skt. Pauls Gade blev skænket af hedeopdyrkeren [[Enrico Dalgas|Dalgas]], mens den anden halvdel blev opkøbt af udvalget. Også arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen|Frimodt-Clausen]] bidrog til oprettelsen ved at tilbyde sin ekspertise for et meget lille salær.

===Indvielsen===

Også [[pastor Hansen]] holdt tale ved indvielsen med ordene: ''”Gid Guds Velsignelse maa være over dette de smaas Hjem, gid Kærligheden maa bo og bygge herinde i dette Hus, som er rejst af Kjærlighed. Guds Velsignelse er Indvielsen”''.  

[[Aarhus Stiftstidende]] var til stede ved indvielsen af Guldbryllupsasylet, og den efterfølgende dag kunne aarhusianerne læse i avisen: ''”Asylet synes helt igennem fortrinligt indrettet. Det er et i Sandhed smukt og skønsomt Mindesmærke, der her er sat for Majestæterne … ”'' og videre ''”Damerne er i lyse Sommertoiletter, Herrene i Gala; Der ses baade Uniformer og mange Dekorationer.”'' I 1962 da Stiftstidende reporterede fra asylets 70 års jubilæum, var ordlyden en noget anden: ''”Børnehaven er efter vor tids opfattelse en grim bygning”''. I 1969 blev denne holdning gentaget med ordene ''”Guldbryllupsasylet i Sct. Paulsgade, Århus, er et gammelt skrummel af et hus"''.

Omkring 1912 blev Søster Emilie afløst diakonisse [[Anna Marie Jensen]]. Under frk. Jensens var det [[Sct. Stefansforeningen]]s [[diakonisse Dagmar Petersen]], der havde sin bolig i asylet.

I 1926 da [[Emilie Randrup]] blev ansat som bestyrerinde i Guldbryllupsasylet gik børnehaven over til at være en frøbelsk børnehave. I modsætning til tidligere pædagogiske tilgange var der i den frøbelske børnehave, fokus på læring gennem leg. Tidligere havde der også været fokus på børnenes læring, men det igennem klassisk skolegangstænkning. Frk. Randrup, som fremover kun kendtes som Tante Mille, fik ved sin ansættelse indkøbt puder og tæpper så børnene kunne ligge ned og sove under deres daglige middagslur – tidligere havde børnene måtte sove siddende lænet ind over et bord. Tante Mille fik lavet en tilbygning med en liggehal i 1935 - tilbygningen rummer i dag en stue.  

* Århus Stiftstidende 27.05.1892, 26.05.1962, 26.05.1992

* Demokraten 27.05.1892, 09.05.1967