Banegårdsgade: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
 
Linje 6: Linje 6:
}}</div>
}}</div>


[[Fil:banegaardsgade-1905-db.png|thumb|350px|right|Banegårdsgade 1905. Set fra Frederiks Allé mod Banegårdspladsen]]
[[Fil:banegaardsgade-1905-db.png|thumb|350px|right|Banegårdsgade, 1905. Set fra Frederiks Allé mod Banegårdspladsen]]
'''Banegårdsgade''' er en gade i den indre by. Gaden ligger mellem [[Frederiks Allé]] og [[Banegårdspladsen]].  
'''Banegårdsgade''' er en gade i den indre by. Gaden ligger mellem [[Frederiks Allé]] og [[Banegårdspladsen]].  


Banegårdsgade har tæt tilknytning til [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbanens]] oprettelse samt opførelsen og indvielsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] den 2. september 1862. Gaden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en forlængelse af [[Fredensgade]], der blev anlagt omkring 1850. Den hed først ''"Stationsvej"''.
Banegårdsgade har tæt tilknytning til [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbanens]] oprettelse samt opførelsen og indvielsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] den 2. september 1862. Gaden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en forlængelse af [[Fredensgade]], der blev anlagt omkring 1850. Den hed først Stationsvej.


Først i 1874 fik ''”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade”'' det officielle navn ''"Banegaardsvej"''.
Først i 1874 fik ”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade” det officielle navn Banegaardsvej.


I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne på gaden måtte blive fjernet. Byrådet ville dog kun tillade, at træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ''”de Træer ved den Have, der støder op til [[Søndre Kirkegård|Kirkegaarden]], skal blive staaende”''.
I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne på gaden måtte blive fjernet. Byrådet ville dog kun tillade, at træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ''”de Træer ved den Have, der støder op til [[Søndre Kirkegård|Kirkegaarden]], skal blive staaende”''.


I 1899 fik vejen efter nogen polemik navneforandring til ''"Banegaardsgade"''.  
I 1899 fik vejen efter nogen polemik navneforandring til Banegaardsgade.  


Banegårdsgade gik oprindeligt fra [[Frederiks Allé]] til [[Ryesgade]]/Fredensgade og inkluderede husnumrene 41 til 53, samt numrene 34 til 46. De lige numre var en samling små og store huse med bagbygninger, som lå hvor i dag Demokratens bygning med nummer 36-38 ligger. Tre af husene havde små haver foran mod Banegaardsvejen. Gaden strakte sig dengang over 330 meter.
Banegårdsgade gik oprindeligt fra [[Frederiks Allé]] til [[Ryesgade]]/Fredensgade og inkluderede husnumrene 41 til 53 samt numrene 34 til 46. De lige numre var en samling små og store huse med bagbygninger, som lå hvor i dag Demokratens bygning med nummer 36-38 ligger. Tre af husene havde små haver foran mod Banegaardsvejen. Gaden strakte sig dengang over 330 meter.


Da den nuværende banegård blev anlagt i årene 1918 til 1926, fik vejen fra Banegårdsgade 39 til Ryesgade i 1927 navnet [[Banegårdspladsen|Banegaardsplads]]. Husnumrene 41-53 blev nedrevet, og de nyopførte ejendomme fik i stedet adressen Banegaardsplads med nye numre 18-6. Banegårdsgade blev derved syv husnumre kortere, og længden blev tilmed reduceret til 220 meter.
Da den nuværende banegård blev anlagt i årene 1918 til 1926, fik vejen fra Banegårdsgade 39 til Ryesgade i 1927 navnet [[Banegårdspladsen|Banegaardsplads]]. Husnumrene 41-53 blev nedrevet, og de nyopførte ejendomme fik i stedet adressen Banegaardsplads med nye numre 18-6. Banegårdsgade blev derved syv husnumre kortere, og længden blev tilmed reduceret til 220 meter.


Gaden gik oprindeligt stejlt ned mod Banegårdspladsen. I forbindelse med opførelsen af den nuværende tredje banegård i slutningen af 1920'erne, blev området fyldt op, så det blev hævet med hvad, der svarer til en etage. Den stejle Banegårdsgade fik herefter et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen.
Gaden gik oprindeligt stejlt ned mod Banegårdspladsen. I forbindelse med opførelsen af den nuværende tredje banegård i slutningen af 1920'erne, blev området fyldt op, så det blev hævet med det, der svarer til en etage. Den stejle Banegårdsgade fik herefter et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen.


En sidegade til Banegårdsgade er [[Orla Lehmanns Allé]], der blev anlagt i 1870'erne.
En sidegade til Banegårdsgade er [[Orla Lehmanns Allé]], der blev anlagt i 1870'erne.
Linje 104: Linje 104:
* ''Nr. 38:'' - 1980-1970: Aarhus Fjernsyns- og Radiomagasin. Kullbergs tapet- og farvehandel. - 1960: Kullbergs tapet- og farvehandel. Aarhus Fjernsyns- og Radiomagasin. Arbejdernes Bog­føringsinstitut ved Morten Christensen. Knud Rasmussens kjolesystue. - 1956: Kullbergs tapet- og farvehandel. Arbejdernes Bogføringsinstitut. Knud Rasmussens kjolesystue. 1948: Farvehandler N.H. Kullberg.  
* ''Nr. 38:'' - 1980-1970: Aarhus Fjernsyns- og Radiomagasin. Kullbergs tapet- og farvehandel. - 1960: Kullbergs tapet- og farvehandel. Aarhus Fjernsyns- og Radiomagasin. Arbejdernes Bog­føringsinstitut ved Morten Christensen. Knud Rasmussens kjolesystue. - 1956: Kullbergs tapet- og farvehandel. Arbejdernes Bogføringsinstitut. Knud Rasmussens kjolesystue. 1948: Farvehandler N.H. Kullberg.  


* ''Nr. 40-46''  Disse ejendomme var opført før 1875. Husene blev nedrevet i 1935-1936 i forbindelse med opførelsen af Demokratens bygning, hvormed det blev til adressen Banegårdsgade 36-38 og [[Banegårdspladsen]] 20.
* ''Nr. 40-46''  Disse ejendomme var opført før 1875. Husene blev nedrevet i 1935-1936 i forbindelse med opførelsen af Demokratens bygning, hvormed det blev til adressen Banegårdsgade 36-38 og [[Banegårdspladsen]] 20.


===Banegårdsgades Sammenslutning===
===Banegårdsgades Sammenslutning===
I 1953 blev ''Banegaardsgades Sammenslutning'' stiftet på et møde på [[Ansgar (hotel)|Hotel Ansgar]], hvor farvehandler Henning Kullberg, som en af initiativtagerne, var mødeleder. Formålet var en sammenslutning af grundejere til at varetage gadens og dens beboeres interesse med henblik på juleudsmykning og lignende. Man enedes om, at Banegårdsgade, i lighed med andre gader i byen, skulle pyntes med lys m.v. i julemåneden. I 1980'erne havde foreningen 28 medlemmer blandt gadens forretningsdrivende. Foreningen stod herefter for den årlige julepynt til den blev nedlagt i 1991.
I 1953 blev ''Banegaardsgades Sammenslutning'' stiftet på et møde på [[Ansgar (hotel)|Hotel Ansgar]], hvor farvehandler Henning Kullberg - som en af initiativtagerne - var mødeleder. Formålet var en sammenslutning af grundejere til at varetage gadens og dens beboeres interesse med henblik på juleudsmykning og lignende. Man enedes om, at Banegårdsgade - i lighed med andre gader i byen - skulle pyntes med lys m.v. i julemåneden. I 1980'erne havde foreningen 28 medlemmer blandt gadens forretningsdrivende. Foreningen stod herefter for den årlige julepynt, til den blev nedlagt i 1991.


===Beboere===
===Beboere===
I slutningen af 1800-årene havde mange af gadens beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. For eksempel jernbaneassistent, lokomotivfører, bremsevogter, fyrbøder og overbanemester. Dette hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1985) med arbejdsplads i tilknytning til banegården. Herudover var der stor variation af beboernes beskæftigelse med arbejdsmænd som den største gruppe.  
I slutningen af 1800-årene havde mange af gadens beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. For eksempel jernbaneassistent, lokomotivfører, bremsevogter, fyrbøder og overbanemester. Dette hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1885) med arbejdsplads i tilknytning til banegården. Herudover var der stor variation af beboernes beskæftigelse med arbejdsmænd som den største gruppe.  


Et udvalg af nogle særligt kendte beboere har været:
Et udvalg af nogle særligt kendte beboere har været:
Linje 120: Linje 120:
* ''Banegårdsgade 19'' var fra 1910-1921 ejet af [[Kvindehjælpen i Århus]]. Det var et hjem for piger i Århus, der strejfede rundt i byens gader og værtshuse, ofte som prostituerede. Kvindehjælpen blev startet af [[Ellen Rafn Schepelern|Ellen Schepelern]]. <br>- På samme adresse boede i 1920'erne speditør Jens Frederik Wied, der var bror til forfatteren Gustav Johannes Wied, bl.a. kendt for romanerne 'Livsens Ondskab' og 'En Mindefest'.
* ''Banegårdsgade 19'' var fra 1910-1921 ejet af [[Kvindehjælpen i Århus]]. Det var et hjem for piger i Århus, der strejfede rundt i byens gader og værtshuse, ofte som prostituerede. Kvindehjælpen blev startet af [[Ellen Rafn Schepelern|Ellen Schepelern]]. <br>- På samme adresse boede i 1920'erne speditør Jens Frederik Wied, der var bror til forfatteren Gustav Johannes Wied, bl.a. kendt for romanerne 'Livsens Ondskab' og 'En Mindefest'.


* I ''Banegårdsgade 22'' boede forfatteren [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorff]] som barn og voksede op i gaden. Hans farbror, kommunelærer Søren Hjerrild Pedersen, boede en tid i ''Banegårdsgade 17'', hvor han ofte fik besøg fra kunstnerverdenen, blandt andre af forfatteren Acton Friis og forfatteren Jeppe Aakjær.
* I ''Banegårdsgade 22'' boede forfatteren [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorff]] som barn og voksede op i gaden. Hans farbror, kommunelærer Søren Hjerrild Pedersen, boede en tid i ''Banegårdsgade 17'', hvor han ofte fik besøg fra kunstnerverdenen, blandt andre af forfatterne Acton Friis og Jeppe Aakjær.


* I ''Banegårdsgade 29'' boede i 1930'erne inkassator i Vaabenbrødreforeningen [[Henrik Søren Buckhøj (1867-1940)|Henrik Søren Buckhøj]], der var far til skuespilleren Per Buckhøj (1902-1964) og farfar til skuespilleren Jørgen Buckhøj (1935-1994).
* I ''Banegårdsgade 29'' boede i 1930'erne inkassator i Vaabenbrødreforeningen [[Henrik Søren Buckhøj (1867-1940)|Henrik Søren Buckhøj]], der var far til skuespilleren Per Buckhøj (1902-1964) og farfar til skuespilleren Jørgen Buckhøj (1935-1994).
Linje 143: Linje 143:


==Ny Banegårdsgade==
==Ny Banegårdsgade==
På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt [[Aarhus Stift#stiftamtmand|stiftamtmand]] [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. ''"Diagonalgaden"'', som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade.
På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt [[Aarhus Stift#stiftamtmand|stiftamtmand]] [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. Diagonalgaden, som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade.


Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes '''Ny Banegårdsgade'''. I 1954 åbnede en nyopført [[Aarhus Rutebilstation]] med overdækkende perroner til 62 busser.
Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes '''Ny Banegårdsgade'''. I 1954 åbnede en nyopført [[Aarhus Rutebilstation]] med overdækkende perroner til 62 busser.
4.762

redigeringer