Johannes Carl Halvorsen (1876-1957)

Johannes Carl Halvorsen - der i sin levetid blot kaldtes I.C. Halvorsen - (født den 27. marts 1876 i Hørby i Skåne, Sverige, død i september 1957) var entreprenør og cementvarefabrikant samt formand for Aarhus Entreprenørforening og Cementvarefabrikantforeningen for Aarhus og Omegn.

Hans forældre var danske og tog ham med til Danmark, da han var fem år.

Gift første gang med Maren Halvorsen, født Sørensen. Sammen fik de seks børn.
Gift anden gang den 1. juni 1936 med Ellen Herminia Halvorsen.

Halvorsen udvandrede i 1893 til USA, hvor han deltog som frivillig i den spansk-amerikanske krig i 1899.

Halvorsen vendte tilbage til Danmark og købte i 1906 Kroghsgades Cementstøberi, som han siden drev under navnet I.C. Halvorsen og Sønner.

Også i det lokale branche-foreningsarbejde var Halvorsen aktiv. Foruden at være tilknyttet byens Odd Fellow-loge, var han nemlig også bestyrelsesmedlem for Aarhus Entreprenørforening. Så ved den senere sammenslutning af De danske entreprenørforeninger i 1912, blev Halvorsen formand for dennes afdeling i Jylland, omfattende Fyn og Jylland. Samtidig kom han ind i landsorganisationens bestyrelse.

Halvorsen var fra 1939 medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Arbejdsgiverforening, men trak sig ud af organisationsarbejdet som sådan fra han fyldte 80.

Litteratur og kilder