Boligselskabet Præstehaven

Almennyttigt boligselskab. Oprindeligt Foreningen Det Sociale Boligbyggeri i Hasle, stiftet 25. april 1939, som en del af Foreningen Socialt Boligbyggeri i København.

Inden overdragelsen som selvstændig boligselskab bestod bestyrelsen af 4 medlemmer af Foreningen Socialt Boligbyggeris bestyrelsen plus 1 medlem af Hasle - Skejby - Lisbjerg sogneråd. Ved overdragelsen af administration af boligselskabet Præstehaven fra Foreningen af Socialt Boligbyggeri i København blev den første bestyrelse udpeget af Hasle - Skejby - Lisbjerg sogneråd.

Første møde afholdtes 23. september 1944 og følgende var udpeget af sognerådet: konsulent A.C. Christensen, Hasle, Inkassator J.P. Olsen, Hasle, Købmand Hans Laursen, Hasle, gårdejer S.R. Holm, Lisbjerg Terp, kæmner c. Petersen, Hasle. Formand blev konsulent A.C. Christensen, næstformand Inkassator J.P. Olsen. Forretningsudvalget bestod af A.C. Christensen, Hans Laursen og C. Petersen. Skæringsdag for overtagelse blev den 20. september 1944.

Formål: til udleje at tilvejebringe billigst muligt gode beboelseshuse ... Og ... eller udelukkende lejligheder, der svarer til behovet hos den mindrebemidlede del af befolkningen.

Adresse: Hasle Centervej 215, 8210 Århus V

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon