Peter Holm (1873-1950)


Peter Holm er den bekendte grundlægger af Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum. Han blev født i 1873 og døde i 1950.

Fil:Peter Holm (Ukendt).jpg
Peter Holm, museumsdirektør. Født 14. maj 1873, død 1. feb. 1950. Grundlægger og leder af Købstadsmuseet Den Gamle By.

Som Museumsmand var han selvlært; han var uddannet først som skolelærer, senere som translatør i engelsk og arbejdede i mange år med disse fag sideløbende med museumsarbejdet. Som skolelærer var kan kendt for sine store pædagogiske evner.

Trods modstand i starten fra den etablerede museumsverden skabte hans engagement, viden og hans evne til at charmere mennesker for sine ideer et museum, der i dansk og international sammenhæng er enestående. Han arbejdede med stemningsskabende tableuaer og byggede overbevisende gadebilleder og interiører.


Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og overført fra Århus Leksikon
  • Erik Kjersgaard og Henrik Nyrop-Christensen (red.), Købstadsmuseet "Den gamle By" 1909-18. maj - 1984, Århus 1984. Bestil materiale
  • Ib Gejl, Århus - Byens borgere 1165-2000, s. 139-141 Bestil materiale