Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor

Hvis man skal pege på en forløber for institutionen Stadsingeniørens Kontor i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.

Årsagen til at embedet som stadsingeniør blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus. Hvor København fik sin første kommuneingeniør i 1858, fulgte Odense efter ti år senere og blot et år senere, i 1869 fik Aarhus også sin første stadsingeniør trods kommunale og statslige overvejelser og tovtrækkeri i forhold til en eventuel udformning.

Den historiske og sociale kontekst, hvor Aarhus Kommune etablerede embedet som stadsingeniør, er perioden 1850-70. En periode, hvor byen var præget af en betydningsfuld øgning af befolkningen samt trafikale og sundhedsmæssige udfordringer, som følge deraf.

Af ansatser til en form for teknisk forvaltning forud for oprettelsen af embedet som stadsingeniør kan eksempelvis nævnes det d. 1. maj 1939 godkendte "brolægningsreglement", der fastsatte retningslinier for brolægning og fortove samt foreskrev valg af en brolægningskommission indeholdende Politimesteren og fire grundejere.