Carit Etlars Vej: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Laura B. (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Carit Etlars Vej''' er en vej, som ligger i Åbyhøj. Vejen ligger mellem Klokkervej og Silkeborgvej. Navnegruppe med danske forfattere nord for Silkeborgvej...") |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Navnegruppe med danske forfattere nord for Silkeborgvej i Åbyhøj. | Navnegruppe med danske forfattere nord for Silkeborgvej i Åbyhøj. | ||
Navngivet i 1923 efter den danske forfatter [[Carl Brosbøll (1816-1900)]], der skrev under pseudonymet Carit Etlar. Han havde sin barndom i Fredericia. Deltog som frivillig i Treårskrigen 1848-1851. Han kom ud at sejle i nogle år og blev derefter ansat på Det kgl. Bibliotek. Etlars værker er farverige og underholdende med indfletning af folkeliv og ikke mindst præget af nationale overtoner. Romaner om | Navngivet i 1923 efter den danske forfatter [[Carl Brosbøll (1816-1900)|Carl Brosbøll]], der skrev under pseudonymet Carit Etlar. Han havde sin barndom i Fredericia. Deltog som frivillig i Treårskrigen 1848-1851. Han kom ud at sejle i nogle år og blev derefter ansat på Det kgl. Bibliotek. Etlars værker er farverige og underholdende med indfletning af folkeliv og ikke mindst præget af nationale overtoner. Romaner om Gjøngehøvdingen (1853) og fortsættelsen Dronningens Vagtmester (1855) om den folkelige modstand mod svenskerne under krigen 1658-1660 har bevaret deres læserappel op i nutiden. | ||
== Carit Etlars Vej på AarhusArkivet == | == Carit Etlars Vej på AarhusArkivet == | ||
Nuværende version fra 29. aug. 2025, 10:51
Carit Etlars Vej er en vej, som ligger i Åbyhøj. Vejen ligger mellem Klokkervej og Silkeborgvej.
Navnegruppe med danske forfattere nord for Silkeborgvej i Åbyhøj.
Navngivet i 1923 efter den danske forfatter Carl Brosbøll, der skrev under pseudonymet Carit Etlar. Han havde sin barndom i Fredericia. Deltog som frivillig i Treårskrigen 1848-1851. Han kom ud at sejle i nogle år og blev derefter ansat på Det kgl. Bibliotek. Etlars værker er farverige og underholdende med indfletning af folkeliv og ikke mindst præget af nationale overtoner. Romaner om Gjøngehøvdingen (1853) og fortsættelsen Dronningens Vagtmester (1855) om den folkelige modstand mod svenskerne under krigen 1658-1660 har bevaret deres læserappel op i nutiden.
Carit Etlars Vej på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
