Vestergade 50: Forskelle mellem versioner
Dannbj (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
|titel=Vestergade 50 | |titel=Vestergade 50 | ||
|billede=Fil:Vg50.jpg | |billede=Fil:Vg50.jpg | ||
|billedtekst=Vestergade 50 med spisestedet [[Vesterlauget]]. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv, 2022. | |billedtekst=Vestergade 50 med spisestedet [[Vesterlauget]]. <br>Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv, 2022. | ||
|bygningstype=Etageejendom | |bygningstype=Etageejendom | ||
|arkitektur= | |arkitektur= | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
</pre> | </pre> | ||
</noinclude> | </noinclude> | ||
[[Fil:Vg50.ann.1.jpg|350px|thumb|right|Hos smedemester Jens Petersen kunne man handle forskellige størrelser hestetrukne rejsevogne. Lige fra den mindre dogcart til den helt store charabanc med langsgående bænke og indstigning bagerst. (Aarhuus Stiftstidende, 17. februar 1892)]] | [[Fil:Vg50.ann.1.jpg|350px|thumb|right|Hos smedemester Jens Petersen kunne man handle forskellige størrelser hestetrukne rejsevogne. Lige fra den mindre dogcart til den helt store charabanc med langsgående bænke og indstigning bagerst. (Aarhuus Stiftstidende, den 17. februar 1892)]] | ||
'''Vestergade 50''' er en adresse centralt i [[Vestergadekvarteret]] i Aarhus. | '''Vestergade 50''' er en adresse centralt i [[Vestergadekvarteret]] i Aarhus. | ||
Her var i 1761 et købstadslandbrug som hørte sammen med nr. 52. Forhuset ud til gaden var | Her var i 1761 et købstadslandbrug, som hørte sammen med nr. 52. Forhuset ud til gaden var ni fag langt og i to etager. Side- og baghus var ligeledes i to etager, mens endnu et baghus var én etage højt og ti fag langt og blev brugt til kornlade. Det var avlsmanden [[Søren Sørensen Fracher (1714-1785)|Søren Sørensen Fracher]], som ejede de to sammenhørende ejendomme. | ||
Næste ejer var også avlsmand, nemlig [[Niels Jensen Alling (1750-1812)]]. Derefter var [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)]] kortvarigt ejer af stedet uden selv at bo der. Det forblev et købstadslandbrug og i 1808 overtaget af [[Peder Laursen]]. Efter udleje og nogle mellemhandler blev ejendommen overtaget af henholdsvis en slagtermester, en taskemand, en vognmand og en købmand. | Næste ejer var også avlsmand, nemlig [[Niels Jensen Alling (1750-1812)|Niels Jensen Alling]]. Derefter var [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]] kortvarigt ejer af stedet uden selv at bo der. Det forblev et købstadslandbrug og i 1808 overtaget af [[Peder Laursen]]. Efter udleje og nogle mellemhandler blev ejendommen overtaget af henholdsvis en slagtermester, en taskemand, en vognmand og en købmand. | ||
[[Hans Peter Jensen (1831-1914)]] etablerede sig her i 1857 efter han samme år havde erhvervet sig borgerskab som klejnsmed. Han var født i Dyngby Mølle og blev gift med [[Hansine Andrea Clemmensen]] fra København. | [[Hans Peter Jensen (1831-1914)|Hans Peter Jensen]] etablerede sig her i 1857, efter han samme år havde erhvervet sig borgerskab som klejnsmed. Han var født i Dyngby Mølle og blev gift med [[Hansine Andrea Clemmensen]] fra København. | ||
Dette tilbud af smedearbejder var en naturlig begyndelse for en klejnsmed omkring 1860: | Dette tilbud af smedearbejder var en naturlig begyndelse for en klejnsmed omkring 1860: ''"H.P. Jensen, Kleinsmed, Vestergade Nr. 631, ved Siden af Kbm. Schouby, anbefaler sig med færdigt Arbeide efter Nutidens billigste Priser, saasom: indstukne Dørlaase, enkelte hollandske Laase, Knaplaase, hollandske Hængsler, Bladhængsler, Opsatshængsler, Stabelhængsler, Vinduesbeslag, Kantrigler, Tømmerører og Muurhamre. Tillige haves færsige af de saa medet efterspurgte halvrunde Brødknive af ny Construction. For Arbeidets Soliditet indestaae"'' hed det i annoncen i Aarhuus Stiftstidende, den 4. august 1857. | ||
=== Smedeværksted og jernstøberi === | === Smedeværksted og jernstøberi === | ||
[[Fil:Vg50.ann.2.jpg|350px|thumb|right|Sønderjyden, smedesvend Hans Nicolaisen (1891-1918) havde fået arbejde på Aarhus Vognfjederfabrik i 1918. Han var født i Dybbøl og var blevet udskrevet til krigstjeneste på Østfronten, hvor han gjorde tjeneste i 18 måneder. Han blev ramt af den spanske syge og døde i begyndelsen af december 1918 | [[Fil:Vg50.ann.2.jpg|350px|thumb|right|Sønderjyden, smedesvend Hans Nicolaisen (1891-1918) havde fået arbejde på Aarhus Vognfjederfabrik i 1918. Han var født i Dybbøl og var blevet udskrevet til krigstjeneste på Østfronten, hvor han gjorde tjeneste i 18 måneder. Han blev ramt af den spanske syge og døde i begyndelsen af december 1918 (Aarhuus Stiftstidende, den 6. december 1918)]]. | ||
Stedet her blev allerede i 1861 for lille og via [[Mejlgade 21-23]] kom Hans Peter Jensen i 1883 til [[Knudrisgade 5]], hvor han opbyggede et større jernstøberi, hvilket i 1898 indgik i [[De forenede Jernstøberier]]. | Stedet her blev allerede i 1861 for lille, og via [[Mejlgade 21-23]] kom Hans Peter Jensen i 1883 til [[Knudrisgade 5]], hvor han opbyggede et større jernstøberi, hvilket i 1898 indgik i [[De forenede Jernstøberier]]. I [[Mejlgade]] udviklede han en af de første danske mejericentrifuger, som i 1881 blev installeret i et fællesmejeri i [[Kvottrup]] vest for Aarhus og således året før andelsmejeriet i Hjedding syd for Ølgod. Hans yngre bror var sømsmeden og jernstøber [[Christen Jensen]] i [[Vestergade 21]]. | ||
Smedemester [[Jens Christian Petersen (1815-1887)]] overtog ejendommen i 1864 og indrettede sig med smedeværksted. Han var vokset op på hjørnet af [[Møllestien]] og [[Møllegade]], hvor faderen var klejnsmed. Han erhvervede i 1845 borgerskab som smedemester og blev i 1848 gift med [[Vilhelmine Henriette Elisabeth Hansen]]. | Smedemester [[Jens Christian Petersen (1815-1887)|Jens Christian Petersen]] overtog ejendommen i 1864 og indrettede sig med smedeværksted. Han var vokset op på hjørnet af [[Møllestien]] og [[Møllegade]], hvor faderen var klejnsmed. Han erhvervede i 1845 borgerskab som smedemester og blev i 1848 gift med [[Vilhelmine Henriette Elisabeth Hansen]]. | ||
Familien flyttede i 1864 til Vestergade 50. Sidebygningerne blev fornyet i 1875 og 1879. | Familien flyttede i 1864 til Vestergade 50. Sidebygningerne blev fornyet i 1875 og 1879. Mens datteren [[Ane Kirstine Petersen]] afventede et salg af ejendommen, blev forhuset fornyet i 1889-90 ved P. Jensen. Ved salget kom igen en smed i ejendommen – Jens Petersen. | ||
Smedemester [[Jens Petersen (1854-1924)]] oparbejdede en god virksomhed for vognfjedre og kørevogne i almindelighed. Han var født i et smedehus på [[Frøkærgårds Mark]] i [[Mårslet]], hvor hans far var smed. Men økonomien var usikker, og i 1900 gik han fallit. Firmaet blev dog rekonstrueret, og Jens Petersen tog sig af produktionen indtil 1916. | Smedemester [[Jens Petersen (1854-1924)|Jens Petersen]] oparbejdede en god virksomhed for vognfjedre og kørevogne i almindelighed. Han var født i et smedehus på [[Frøkærgårds Mark]] i [[Mårslet]], hvor hans far var smed. Men økonomien var usikker, og i 1900 gik han fallit. Firmaet blev dog rekonstrueret, og Jens Petersen tog sig af produktionen indtil 1916. | ||
Mejeriejer [[Jens Peter Jensen (1859-1922)]] kom i 1902 i bestyrelsen for [[Aarhus Vognfjederfabrik]] og [[Jens Petersens Vognfabrik A/S]]. Han var husmandssøn fra Voel i Tvilum Sogn, og blev uddannet ved landbrug og mejeri. Jens Peter Jensen blev i 1884 gift med [[Christine Gøthea Petersen]] ligeledes fra Voel. Han overtog i 1899 bryggeriet [[Godthåb]] på [[Frederiksbjerg]] og gjorde det til en isfabrik (blokis), som samme år blev en del af [[De forenede Mejerier]]. | Mejeriejer [[Jens Peter Jensen (1859-1922)|Jens Peter Jensen]] kom i 1902 i bestyrelsen for [[Aarhus Vognfjederfabrik]] og [[Jens Petersens Vognfabrik A/S]]. Han var husmandssøn fra Voel i Tvilum Sogn, og blev uddannet ved landbrug og mejeri. Jens Peter Jensen blev i 1884 gift med [[Christine Gøthea Petersen]] ligeledes fra Voel. Han overtog i 1899 bryggeriet [[Godthåb]] på [[Frederiksbjerg]] og gjorde det til en isfabrik (blokis), som samme år blev en del af [[De forenede Mejerier]]. | ||
=== De sidste virksomheder === | === De sidste virksomheder === | ||
Fra 1916 var han direktør for [[Aarhus Vognfjederfabrik]] til den ophørte i 1919. Privat boede han fra 1908 på [[Niels W. Gades Vej | Fra 1916 var han direktør for [[Aarhus Vognfjederfabrik]], til den ophørte i 1919. Privat boede han fra 1908 på [[Niels W. Gades Vej]] 5 i [[Villa Voel]] - efter fødebyen. Børnene fik i 1916 navnebevis på at føre navnet Voeler. Den yngste datter var [[Karen Else Gøthea Voeler]], der blev gift med forfatter og lyriker [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorff]]. | ||
Efter Aarhus Vognfjederfabriks opløsning i 1919 blev bygningerne efterfølgende anvendt som lagerplads for andre virksomheder. Under Anden Verdenskrig overtog vægtfabrikken [[Abrahamsen og Sønner]] ejendommen, men først omkring 1952 bredte vægtfabrikken i nr. 52 sig herind og var her indtil 1959, hvorefter den flyttede videre til [[Christian | Efter Aarhus Vognfjederfabriks opløsning i 1919 blev bygningerne efterfølgende anvendt som lagerplads for andre virksomheder. Under Anden Verdenskrig overtog vægtfabrikken [[Abrahamsen og Sønner]] ejendommen, men først omkring 1952 bredte vægtfabrikken i nr. 52 sig herind og var her indtil 1959, hvorefter den flyttede videre til [[Christian X's Vej]] i [[Viby]], men da under navnet [[Aarhus Vægtfabrik A/S]], senere [[Jydsk Vægtfabrik]], [[Risskov]]. | ||
Det blev en anden slags virksomhed, da [[Jydsk Forniklings- og Forchromningsanstalt]] flyttede ind i 1961. Den havde været til stede hos naboen i nr. 52 siden 1954. Forniklingsanstalten lå her til 1975. | Det blev en anden slags virksomhed, da [[Jydsk Forniklings- og Forchromningsanstalt]] flyttede ind i 1961. Den havde været til stede hos naboen i nr. 52 siden 1954. Forniklingsanstalten lå her til 1975. | ||
Nuværende version fra 24. jun. 2025, 08:27
| Vestergade 50
|
 Vestergade 50 med spisestedet Vesterlauget.
Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv, 2022. |
Detaljeret information
|
Adresse
|
Adresse Vestergade 50 | Matrikel nr. 508, Aarhus Bygrunde | Bygning
|
Type Etageejendom | Opført 1840 | Ombygget 1984 |
|
Bevaringsværdi
|
Kulturmiljø Vestergadekvarteret
|
Vestergade 50 er en adresse centralt i Vestergadekvarteret i Aarhus.
Her var i 1761 et købstadslandbrug, som hørte sammen med nr. 52. Forhuset ud til gaden var ni fag langt og i to etager. Side- og baghus var ligeledes i to etager, mens endnu et baghus var én etage højt og ti fag langt og blev brugt til kornlade. Det var avlsmanden Søren Sørensen Fracher, som ejede de to sammenhørende ejendomme.
Næste ejer var også avlsmand, nemlig Niels Jensen Alling. Derefter var Julius Høegh-Guldberg kortvarigt ejer af stedet uden selv at bo der. Det forblev et købstadslandbrug og i 1808 overtaget af Peder Laursen. Efter udleje og nogle mellemhandler blev ejendommen overtaget af henholdsvis en slagtermester, en taskemand, en vognmand og en købmand.
Hans Peter Jensen etablerede sig her i 1857, efter han samme år havde erhvervet sig borgerskab som klejnsmed. Han var født i Dyngby Mølle og blev gift med Hansine Andrea Clemmensen fra København.
Dette tilbud af smedearbejder var en naturlig begyndelse for en klejnsmed omkring 1860: "H.P. Jensen, Kleinsmed, Vestergade Nr. 631, ved Siden af Kbm. Schouby, anbefaler sig med færdigt Arbeide efter Nutidens billigste Priser, saasom: indstukne Dørlaase, enkelte hollandske Laase, Knaplaase, hollandske Hængsler, Bladhængsler, Opsatshængsler, Stabelhængsler, Vinduesbeslag, Kantrigler, Tømmerører og Muurhamre. Tillige haves færsige af de saa medet efterspurgte halvrunde Brødknive af ny Construction. For Arbeidets Soliditet indestaae" hed det i annoncen i Aarhuus Stiftstidende, den 4. august 1857.
Smedeværksted og jernstøberi
.
Stedet her blev allerede i 1861 for lille, og via Mejlgade 21-23 kom Hans Peter Jensen i 1883 til Knudrisgade 5, hvor han opbyggede et større jernstøberi, hvilket i 1898 indgik i De forenede Jernstøberier. I Mejlgade udviklede han en af de første danske mejericentrifuger, som i 1881 blev installeret i et fællesmejeri i Kvottrup vest for Aarhus og således året før andelsmejeriet i Hjedding syd for Ølgod. Hans yngre bror var sømsmeden og jernstøber Christen Jensen i Vestergade 21.
Smedemester Jens Christian Petersen overtog ejendommen i 1864 og indrettede sig med smedeværksted. Han var vokset op på hjørnet af Møllestien og Møllegade, hvor faderen var klejnsmed. Han erhvervede i 1845 borgerskab som smedemester og blev i 1848 gift med Vilhelmine Henriette Elisabeth Hansen.
Familien flyttede i 1864 til Vestergade 50. Sidebygningerne blev fornyet i 1875 og 1879. Mens datteren Ane Kirstine Petersen afventede et salg af ejendommen, blev forhuset fornyet i 1889-90 ved P. Jensen. Ved salget kom igen en smed i ejendommen – Jens Petersen.
Smedemester Jens Petersen oparbejdede en god virksomhed for vognfjedre og kørevogne i almindelighed. Han var født i et smedehus på Frøkærgårds Mark i Mårslet, hvor hans far var smed. Men økonomien var usikker, og i 1900 gik han fallit. Firmaet blev dog rekonstrueret, og Jens Petersen tog sig af produktionen indtil 1916.
Mejeriejer Jens Peter Jensen kom i 1902 i bestyrelsen for Aarhus Vognfjederfabrik og Jens Petersens Vognfabrik A/S. Han var husmandssøn fra Voel i Tvilum Sogn, og blev uddannet ved landbrug og mejeri. Jens Peter Jensen blev i 1884 gift med Christine Gøthea Petersen ligeledes fra Voel. Han overtog i 1899 bryggeriet Godthåb på Frederiksbjerg og gjorde det til en isfabrik (blokis), som samme år blev en del af De forenede Mejerier.
De sidste virksomheder
Fra 1916 var han direktør for Aarhus Vognfjederfabrik, til den ophørte i 1919. Privat boede han fra 1908 på Niels W. Gades Vej 5 i Villa Voel - efter fødebyen. Børnene fik i 1916 navnebevis på at føre navnet Voeler. Den yngste datter var Karen Else Gøthea Voeler, der blev gift med forfatter og lyriker Hans Hartvig Seedorff.
Efter Aarhus Vognfjederfabriks opløsning i 1919 blev bygningerne efterfølgende anvendt som lagerplads for andre virksomheder. Under Anden Verdenskrig overtog vægtfabrikken Abrahamsen og Sønner ejendommen, men først omkring 1952 bredte vægtfabrikken i nr. 52 sig herind og var her indtil 1959, hvorefter den flyttede videre til Christian X's Vej i Viby, men da under navnet Aarhus Vægtfabrik A/S, senere Jydsk Vægtfabrik, Risskov.
Det blev en anden slags virksomhed, da Jydsk Forniklings- og Forchromningsanstalt flyttede ind i 1961. Den havde været til stede hos naboen i nr. 52 siden 1954. Forniklingsanstalten lå her til 1975. Vestergade 50, 52 og 56 blev i 1984 overtaget af Jimmy Carstensen og Wagn Jensen og blev i 1986 restaureret for flere millioner ved Balslevs Tegnestue. Gårdlauget Vestergade 50-56 blev etableret i 2020.
Vestergade 50 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits, Kilder til Vestergades ejendomshistorie, Aarhus Wiki
