4.084
redigeringer
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Sindssygeanstalten.jpg|350px|thumb|right|Sindssygeanstalten for Nørrejylland i Risskov, 1859. Fotograf: Axel Thorkil Cammer Svendsen, reproduktion Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | [[Fil:Sindssygeanstalten.jpg|350px|thumb|right|Sindssygeanstalten for Nørrejylland i Risskov, 1859. Fotograf: Axel Thorkil Cammer Svendsen, reproduktion Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | ||
'''Psykiatrisk Hospital i Risskov''' var en psykiatrisk anstalt der da det i 1852 indviedes blev navngivet Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland - i folkemunde blot Jydske Asyl. Dette blev senere ændret til navnet Psykiatrisk Hospital | '''Psykiatrisk Hospital i Risskov''' var en psykiatrisk anstalt, der, da det i 1852 indviedes, blev navngivet Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland - i folkemunde blot Jydske Asyl. Dette blev senere ændret til navnet Psykiatrisk Hospital, der også er videreført i navngivningen på den nye psykiatriske bygning "Retspsykiatrien" nær [[Aarhus Universitetshospital]] i [[Skejby]]. Hidtil havde der mest været tale om opbevaring af de sindslidende, ofte organiseret efter det gamle [[Dårekiste|dårekistesystem]], der bød de sindssyge ganske kummerlige forhold; ikke ulig de forhold, der blev husdyr til del. | ||
Bygningen blev fredet i 1979 med en udvidet fredning i 1997. | Bygningen blev fredet i 1979 med en udvidet fredning i 1997. | ||
Linje 17: | Linje 17: | ||
Med den kongelig Placat af 13. okt. 1847 blev det imidlertid besluttet, at der i Nørre-Jylland, nærmere bestemt ved [[Risskov]] i Aarhus, skulle oprettes en helbredsanstalt til behandling af de sindslidende. Bygningsarbejdet blev først forestået af arkitekt Frederik Ferdinand Friis, siden overgik arbejdet til arkitekt [[Michael Gottlieb Birckner Bindesbøll (1800-1856)|M.G.B. Bindesbøll]]. | Med den kongelig Placat af 13. okt. 1847 blev det imidlertid besluttet, at der i Nørre-Jylland, nærmere bestemt ved [[Risskov]] i Aarhus, skulle oprettes en helbredsanstalt til behandling af de sindslidende. Bygningsarbejdet blev først forestået af arkitekt Frederik Ferdinand Friis, siden overgik arbejdet til arkitekt [[Michael Gottlieb Birckner Bindesbøll (1800-1856)|M.G.B. Bindesbøll]]. | ||
Bindesbøll udarbejdede en klar arkitektonisk kompleksløsning i form af et lukket firefløjet rektangulært anlæg med fire parallelle længder. Bygningerne blev opført i gule sten med horisontale røde bånd, facadeudsmykningen blev søgt gjort stemningsvækkende, ligesom trappegavlene fik et gotisk præg. Bygningerne blev gjort | Bindesbøll udarbejdede en klar arkitektonisk kompleksløsning i form af et lukket firefløjet rektangulært anlæg med fire parallelle længder. Bygningerne blev opført i gule sten med horisontale røde bånd, facadeudsmykningen blev søgt gjort stemningsvækkende, ligesom trappegavlene fik et gotisk præg. Bygningerne blev gjort rige på detaljer; halvrunde murstensstik over hvidmalede glasdøre med støbte overliggere samt olivengrønne vinduer og skodder udgjorde elementer heri. Senere arkitekter søgte i al væsentlighed at forblive tro over for Bindesbølls arkitektoniske grundlag, når der skulle udvides og moderniseres, skønt de senere sygeplejerskeboliger - tegnet af arkitekt Kristoffer Nyrop - kunne siges at forholde sig frit til Bindesbølls idé. | ||
[[Fil:Psykiatrisk Hospital (Ukendt) 1915.jpg|350px|thumb|right|Brevkort der viser Psykiatrisk Hospital, det tidligere Jyske Asyl 1915.]] | [[Fil:Psykiatrisk Hospital (Ukendt) 1915.jpg|350px|thumb|right|Brevkort, der viser Psykiatrisk Hospital, det tidligere Jyske Asyl 1915.]] | ||
Hospitalets første overlæge blev [[Harald Selmer (1814-1879)|Harald Selmer]]. Der blev som udgangspunkt gjort plads til 130 patienter, men allerede i 1856 og 1861 blev der udvidet, | Hospitalets første overlæge blev [[Harald Selmer (1814-1879)|Harald Selmer]]. Der blev som udgangspunkt gjort plads til 130 patienter, men allerede i 1856 og 1861 blev der udvidet, hvorved der blev plads til 400 patienter. I samme ombæring blev stedet gjort til en blandet anstalt, der også kunne optage uhelbredeligt syge. I 1886-88 fandt en ny udvidelse sted, hvorefter den samlede kapacitet blev på 468 sengepladser. | ||
I årenes løb har hospitalet dog ofte måttet lægge krop til en markant overbelægning. Og der har fundet en løbende udvidelse sted. I 1857 blev ved hospitalet således anlagt en kirke, og i 1892 byggedes de første funktionærboliger i tilknytning til hospitalet. I denne forbindelse fungerede arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] som bygningsinspektør. | I årenes løb har hospitalet dog ofte måttet lægge krop til en markant overbelægning. Og der har fundet en løbende udvidelse sted. I 1857 blev der ved hospitalet således anlagt en kirke, og i 1892 byggedes de første funktionærboliger i tilknytning til hospitalet. I denne forbindelse fungerede arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] som bygningsinspektør. | ||
I begyndelsen af det 20. | I begyndelsen af det 20. århundrede blev der tillige bygget sygeplejerskeboliger vest for hospitalet, og i 1968 etableredes der dels yderligere boliger til læger og sygeplejersker, og dels nye patientafdelinger og forskningsafdelinger i en ny bygning kaldet Psykiatrisk Institut. | ||
I 1976 fik hospitalet | I 1976 fik hospitalet sin nuværende betegnelse Psykiatrisk Hospital i Aarhus. I 1990'erne gennemgik hospitalet en gennemgående renovering og forandring af bygningerne, der øgede antallet af sengepladser yderligere. I februar 2008 blev der politisk åbnet op for, at Psykiatrisk Hospital på et tidspunkt kunne flyttes fra Risskov til et areal ved siden af [[Aarhus Universitetshospital|det nye Universitetshospital i Skejby]]. I 2018 flyttede Psykiatrisk Hospital til universitetshospitalet i Skejby. | ||
=== Eksterne links === | === Eksterne links === | ||
Linje 46: | Linje 46: | ||
*Placat angaaende Oprettelsen af en Helbredsanstalt for Sindssvage i Nørre-Jylland, Kbh. 1847. | *Placat angaaende Oprettelsen af en Helbredsanstalt for Sindssvage i Nørre-Jylland, Kbh. 1847. | ||
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/ | * Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/ | ||
[[Kategori:Sundhedsvæsen]] | [[Kategori:Sundhedsvæsen]] |