2.666
redigeringer
Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947): Forskelle mellem versioner
Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947) (vis kildekode)
Versionen fra 5. nov. 2024, 09:38
, 5. november 2024ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]] | [[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]] | ||
'''Axel Johannes Høeg-Hansen''' (født den 27. juni 1877 på Frederiksberg, død den 30. august 1947 i Bjørnehovede ved Frederiksværk) var arkitekt. | |||
Han var søn af overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen. Gift i 1909 med lnga Pauline Liggern Hansen (1876-1954) | |||
Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkrogen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]]. | Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkrogen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]]. | ||
| Linje 9: | Linje 11: | ||
I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]]. | I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]]. | ||
Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. | Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirke]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]]. | ||
I foråret i 1928 fik Høeg-Hansen en henvendelse fra Kunstakademiet i København angående indsendelse af tegninger over Aarhus Stadion til De Olympiske Lege, som på det tidspunkt blev afholdt i Amsterdam. Alle kunstværker skulle have en relation til sport, hvilket var det centrale kriterium for kunstkonkurrencen ved De Olympiske Lege. | I foråret i 1928 fik Høeg-Hansen en henvendelse fra Kunstakademiet i København angående indsendelse af tegninger over Aarhus Stadion til De Olympiske Lege, som på det tidspunkt blev afholdt i Amsterdam. Alle kunstværker skulle have en relation til sport, hvilket var det centrale kriterium for kunstkonkurrencen ved De Olympiske Lege. | ||
| Linje 15: | Linje 17: | ||
Desværre nåede Høeg-Hansen ikke en placering på podiet til kunstkonkurrencen. En anden dansk arkitekt, Einer Mindedal-Rasmussen, opnåede en andenplads for sine tegninger over Ollerup Svømmehal på Fyn, mens førstepladsen blev tildelt en hollandsk arkitekt med det stadion, hvor De Olympiske Lege blev afholdt det pågældende år. | Desværre nåede Høeg-Hansen ikke en placering på podiet til kunstkonkurrencen. En anden dansk arkitekt, Einer Mindedal-Rasmussen, opnåede en andenplads for sine tegninger over Ollerup Svømmehal på Fyn, mens førstepladsen blev tildelt en hollandsk arkitekt med det stadion, hvor De Olympiske Lege blev afholdt det pågældende år. | ||
Det | Det aarhusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker. | ||
=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget === | === Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget === | ||
[[Fil:Axelhoeg raadhus.png|thumb|right|Axel Hoeg's skitse til Aarhus' ny rådhus, 1919. Fra En by - en arkitekt. Købstadmuseet "Den Gamle By". Årbog. 1980]] | [[Fil:Axelhoeg raadhus.png|thumb|right|Axel Hoeg's skitse til Aarhus' ny rådhus, 1919. Fra En by - en arkitekt. Købstadmuseet "Den Gamle By". Årbog. 1980]] | ||
I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935. | I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935. | ||