1.375
redigeringer
Boligforeningen Ringgården: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
Charlottehøj blev efterfølgende udvalgt til Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]], som blev opført over en niårig byggeperiode fra 1953 til 1962. Projektet blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]], og på området blev der opført flere etageejendomme, som dannede ramme om store grønne fællesområder, der med den høje beliggenhed på Charlottehøj havde en fin udsigt ud over byen i sydlig retning. Byggeriet blev udført i flere etaper, og kronen på værket blev et højhus opført i murværk. | Charlottehøj blev efterfølgende udvalgt til Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]], som blev opført over en niårig byggeperiode fra 1953 til 1962. Projektet blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]], og på området blev der opført flere etageejendomme, som dannede ramme om store grønne fællesområder, der med den høje beliggenhed på Charlottehøj havde en fin udsigt ud over byen i sydlig retning. Byggeriet blev udført i flere etaper, og kronen på værket blev et højhus opført i murværk. | ||
Omkring samme tid var andre i gang med et andet – og endnu større – byggeprojekt på Langenæs, og her blev der bygget i beton. Som byggeriet ved Langenæsbebyggelsen skred frem, skød bygninger i beton op fra jorden. Men det vakte ingen begejstring hos Ringgården, hvor der var en vis tøven mod at tage del i betonbyggeri, noget, som kom til udtryk ved netop at opføre et højhus i murværk. | Omkring samme tid var andre i gang med et andet – og endnu større – byggeprojekt på [[Langenæs]], og her blev der bygget i beton. Som byggeriet ved Langenæsbebyggelsen skred frem, skød bygninger i beton op fra jorden. Men det vakte ingen begejstring hos Ringgården, hvor der var en vis tøven mod at tage del i betonbyggeri, noget, som kom til udtryk ved netop at opføre et højhus i murværk. | ||
Ringgårdens [[Højhus Charlottehøj|murstenshøjhus]] på Charlottehøj blev projekteret af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma [[Askøes Eftf.]] Det viste sig at være en teknisk udfordring, idet det krævede mange beregninger at opføre sådan et højhus i mursten, hvis det også skulle leve op til normerne. I planlægningsfasen gik en studierejse derfor til Schweiz, hvor teglstenshøjhuse var mere almindelige, for at høste inspiration og erfaringer. At opføre et højhus i murværk krævede specielle mursten brændt på den rigtige måde samt specielt mørtel, og hjemme i Danmark lavede man forsøg på et teglværkslaboratorium for at sikre sig, at beregningerne var helt rigtige. Murstenene, man endte med at lave, blev fremstillet på en sådan måde, at hver sten kunne tåle et pres på 100 tons. I samme omgang håndplukkede man seks erfarne murersvende, der skulle udføre arbejdet, og man gav dem et kursus ved laboratoriet. Det tog 250 arbejdsdage og mere end en million mursten for de seks murersvende at opmure højhuset, som hver gennemsnitligt lagde ca. 900 mursten om dagen. Højhuset var det første i Danmark opført i murværk af tegl, og byggeriet kostede 4,1 millioner kroner. Erfaringerne tog ingeniørerne med sig, da der skulle opføres et [[Langenæs (højhus)|lignende højhus]] blandt betonblokkene på | Ringgårdens [[Højhus Charlottehøj|murstenshøjhus]] på Charlottehøj blev projekteret af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma [[Askøes Eftf.]] Det viste sig at være en teknisk udfordring, idet det krævede mange beregninger at opføre sådan et højhus i mursten, hvis det også skulle leve op til normerne. I planlægningsfasen gik en studierejse derfor til Schweiz, hvor teglstenshøjhuse var mere almindelige, for at høste inspiration og erfaringer. At opføre et højhus i murværk krævede specielle mursten brændt på den rigtige måde samt specielt mørtel, og hjemme i Danmark lavede man forsøg på et teglværkslaboratorium for at sikre sig, at beregningerne var helt rigtige. Murstenene, man endte med at lave, blev fremstillet på en sådan måde, at hver sten kunne tåle et pres på 100 tons. I samme omgang håndplukkede man seks erfarne murersvende, der skulle udføre arbejdet, og man gav dem et kursus ved laboratoriet. Det tog 250 arbejdsdage og mere end en million mursten for de seks murersvende at opmure højhuset, som hver gennemsnitligt lagde ca. 900 mursten om dagen. Højhuset var det første i Danmark opført i murværk af tegl, og byggeriet kostede 4,1 millioner kroner. Erfaringerne tog ingeniørerne med sig, da der skulle opføres et [[Langenæs (højhus)|lignende højhus]] blandt betonblokkene på Langenæs, og disse er de to eneste højhuse opført i murværk i Danmark. Ringgården var gået ekstra langt for at løse de tekniske udfordringer, der var ved at opføre et højhus i murværk, hvilket kan ses som et udtryk for den modvilje mod at bygge i beton, der på den tid var hos Ringgården. | ||
Nederst i højhuset på Charlottehøj indrettede Ringgården kontor, som i 1963 således havde adressen [[Dybedalen 1]]. I august 1988 flyttede Boligforeningen Ringgården kontor for fjerde gang – nemlig til sin nuværende adresse på Dybedalen 1A. Dette var dengang en nyopført administrationsbygning til 10 millioner kroner – med placering lige ved siden af højhuset. Administrationsbygningen virkede som en slags kommandocentral, og mens repræsentantskabet, som nævnt, havde ansvaret for at vælge foreningens bestyrelse, var det bestyrelsen, der ansatte en administration, ledet af en forretningsfører, der skulle varetage den daglige drift. | Nederst i højhuset på Charlottehøj indrettede Ringgården kontor, som i 1963 således havde adressen [[Dybedalen 1]]. I august 1988 flyttede Boligforeningen Ringgården kontor for fjerde gang – nemlig til sin nuværende adresse på Dybedalen 1A. Dette var dengang en nyopført administrationsbygning til 10 millioner kroner – med placering lige ved siden af højhuset. Administrationsbygningen virkede som en slags kommandocentral, og mens repræsentantskabet, som nævnt, havde ansvaret for at vælge foreningens bestyrelse, var det bestyrelsen, der ansatte en administration, ledet af en forretningsfører, der skulle varetage den daglige drift. | ||
