321
redigeringer
Johan Michael Andreas Müller: Forskelle mellem versioner
m
Forsøg på bedre indholdsfortegnelse
mNo edit summary |
m (Forsøg på bedre indholdsfortegnelse) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871. | [[Fil:Johan-Michael_Andreas_Mueller_1805-1881.jpg|350px|thumb|right|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881) var told- og konsumtionsinspektør i Aarhus 1847-1871.<ref>Affotografering af et portrætfoto gengivet i Jensen og Israelsens "Mejlgade", 1968, side 90, og som angiveligt befinder sig i Den Gamle By's billedarkiv. Eftersøgt uden held 2017 og 2024, men menes ikke at være digitaliseret endnu.</ref>]] | ||
'''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871. | '''Johan Michael Andreas Müller''' (født 28. november 1805 i København, død 1. juni 1881 samme sted) var [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|told- og konsumtionsinspektør i Aarhus]] i 1847-1871. | ||
Han kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal. | Han kom i 1847 til Aarhus fra Flensborg og købte [[Mejlgade 45]], hvor han og familien flyttede ind på 1. sal. | ||
===Politiske aktiviteter=== | |||
J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. I valgperioden efter d. 27. Maj 1853 var han Rigsdagsmand for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget til at nedlægge sit mandat i forbindelse med den politiske krise i 1854. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stifstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''. | J.M.A. Müller var i en periode aktiv i politik efter at han i 1848 blev bestyrelsesmedlem i den nystiftede [[Politisk Forening]]. Han stillede op til det almindelige Folketingsvalg d. 4. august 1852, men kom dog ikke ind, idet han kun opnåede 97 Stemmer mod [[Edvard Philip Hother Hage|Hother Hage]]s 432. I valgperioden efter d. 27. Maj 1853 var han Rigsdagsmand for Randers Amts 4. Kreds (Grenaa) men blev tvunget til at nedlægge sit mandat i forbindelse med den politiske krise i 1854. Om Müllers politiske arbejde skriver Aarhus Stifstidende i hans mindeord efter hans død i 1881, at han var en ''"høitbegavet Mand som ivrig deltog i alle offentlige navnlig politiske Rørelser, men som p.G. af en vis Lyst til Combinationer som oftest kun opnaaede forbigaaende Indflydelse"''. | ||
===Under de preussiske besættelser=== | |||
Under krigen i 1864 og besættelsen af Aarhus blev Müller to gange arresteret af preusserne, dels d. 5. maj for mistanke om spionage, dels igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>. | Under krigen i 1864 og besættelsen af Aarhus blev Müller to gange arresteret af preusserne, dels d. 5. maj for mistanke om spionage, dels igen d. 22. maj på grund af en uenighed om manglende fortoldning af varer til det berlinske handelshus, Müller & Lachmann, som stod for preussernes forplejning<ref>“Aarhuus under Occupationen 1864 : blandede Notitser” af [[Marcus Wilnau (1807-1864)]], 1864.</ref><ref>Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', 2014, s. 89-111.</ref>. | ||
===Kapsejladser i Aarhusbugten=== | |||
I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking". | I både 1866 og 1867 var J.M.A. Müller, den engelske jernbaneingeniør [[Frederick James Rowan]] og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen]], [[Ludvigsholm]], initiativtagere til en [[Kapsejlads_p%C3%A5_Aarhusbugten|kapsejlads i Aarhusbugten]]; den første internationale kapsejlads for lystfartøjer i Danmark. Også Müllers nevø, den engelske jernbaneingeniør [[William Angel Scott]] var engageret i lystsejladsen. [[William Angel Scott|W.A. Scott]] var kollega til overingeniør [[Frederick James Rowan]] og dennes bror [[Robert Rowan]] i det engelske entrepenørkonsortium ''Peto, Brassey and Betts'', som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland<ref>Om kapsejladsen i 1866 og 1867: Den Gamle By's Blog 13/8 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/]</ref>. [[William Angel Scott|Scott]] deltog med sin kutter "Rover" og [[Rowan]] med sin skonnert "Viking". | ||