11.557
redigeringer
Besættelsen af Aarhus i 1864: Forskelle mellem versioner
→Krigens og besættelsens afslutning
Klan (diskussion | bidrag) m (→Krigens og besættelsens afslutning: link Århus Mølle) |
|||
| Linje 78: | Linje 78: | ||
Wilnaus beretning slutter allerede 2. august: I et slut-notits meddeler han sin plan om at udgive sit skrift om besættelsen i to afdelinger – den anden del skal udkomme efter besættelsens afslutning. Men Wilnau dør 19. september 1864 i København, og når ikke at se Århus befriet. | Wilnaus beretning slutter allerede 2. august: I et slut-notits meddeler han sin plan om at udgive sit skrift om besættelsen i to afdelinger – den anden del skal udkomme efter besættelsens afslutning. Men Wilnau dør 19. september 1864 i København, og når ikke at se Århus befriet. | ||
Det gør derimod Bertha Magdalene Weis (1828-1902), gift med ejeren af [[ | Det gør derimod Bertha Magdalene Weis (1828-1902), gift med ejeren af [[Aarhus Mølle]], der i breve til sine forældre fortæller om livet i møllen under besættelsen. Også i møllen har man indkvarteringer, men generelt gør de fremmede officerer et godt indtryk. Ikke desto mindre er Weis lettet, da de sidste tropper har forladt byen, og århusianerne kan blive sig selv igen: | ||
::''…Nu ere vi Jyder da igjen Herrer i vore egne Huse. Jeg var en kort Tid bange for, at Tydskernes Afreise vilde blive paafulgt af en død Slaphed her i Byen, som det saa ofte er Tilfældet efter en stor Spænding, og at efter deres Afreise, naar man fik Tid til Ro og Eftertanke, det bedrøvelige Resultat af Krigen først ret vilde staae klart, men jeg har igrunden taget Feil; det Indtryk Byen nu gjør, er tvertimod et freidigt, som naar en stor Byrde er taget bort, Brystet aander friere, og Lemmerne atter have Lov at røre sig efter Behag.'' | ::''…Nu ere vi Jyder da igjen Herrer i vore egne Huse. Jeg var en kort Tid bange for, at Tydskernes Afreise vilde blive paafulgt af en død Slaphed her i Byen, som det saa ofte er Tilfældet efter en stor Spænding, og at efter deres Afreise, naar man fik Tid til Ro og Eftertanke, det bedrøvelige Resultat af Krigen først ret vilde staae klart, men jeg har igrunden taget Feil; det Indtryk Byen nu gjør, er tvertimod et freidigt, som naar en stor Byrde er taget bort, Brystet aander friere, og Lemmerne atter have Lov at røre sig efter Behag.'' | ||