Jul. A. Jørgensens Kiks- og Biscuitfabrik: Forskelle mellem versioner

Jul. A. Jørgensens Kiks- og Biscuitfabrik (vis kildekode)

Versionen fra 15. feb. 2013, 12:05

121 bytes tilføjet , 15. februar 2013

ingen redigeringsopsummering

Mia

329

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Jørgensens Kaffehandel (Ukendt) 1909.jpg|200px|thumb|left|Jul. A. Jørgensens Kaffehandel i Guldsmedgade 27, 1909.]]
-[[Fil:Julius a jørgensen.jpg|300px|thumb|right|Julius Albert Jørgensen]]
+[[Fil:Julius a jørgensen.jpg|200px|thumb|right|Julius Albert Jørgensen]]
 Albert Julius Jørgensen (1874-1943) blev født i Silkeborg og fik uddannelse i København som urtekræmmer og ekspeditør. Med lånestøtte fra Nordisk kaffekompagni kunne han i 1902 overtage Jacob Jacobsens kaffe en gros og detailforretning i [[Guldsmedgade]] 27 i Århus. Forretningen var i fremgang, og efterhånden fik the og chokolade en væsentlig stilling i det oprindelig meget kaffeprægede varesortiment. I 1907 begyndte Jul. A. Jørgensen at sælge småkager, som blev leveret af hjemmebager J. Jensen i [[Kongsvang]]. Salget af småkager gik godt, og der blev indrettet et kælderbageri hos både Jul. A. Jørgensen og J. Hansen. Efter at hjælpemaskiner var anskaffet, kunne produktionen øges til 50 dåser kager (150 kg) om dagen. Derefter købte Jul. A. Jørgensen en ejendom i [[Herluf Trollesgade]] 7 og indrettede den med to bageovne til produktion af småkager, kransekagestænger, m.m. I 1914 begyndte en egentlig industriel kageproduktion, da Jul. A. Jørgensen anskaffede en kiksekagemaskine og en kulfyret kiksovn med meterlange transportkæder. I 1917 afhændede han butikken i [[Guldsmedgade]] og helligede sig erhvervet som kagebager og sukkervarefabrikant.
 [[Fil:Interiør fra kiksfabrikken (Ukendt) 1961.jpg|200px|thumb|left|Interiørbillede fra kiksfabrikken i Helsingforsgade 4.]]
-I 1935 blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og kapaciteten blev forøget ved, at Jul. A. Jørgensen købte Reinhard van Hauens fabrik i København. Produktionskapaciteten i København bidrog til at forhindre store kundetab, da fabrikken i Århus brændte ned i 1936. Forskellige alternative produktioner såsom marcipan og marcaroni blev forsøgt, men i det lange løb var det kiks- og biscuit-produktionen der kom til at definere Jul. A. Jørgensens fabrik i Århus. Fabrikkens varemærke blev de tynde, runde, sprøde og søde Marie-kiks. Fra 1943 til 1965 var Jul. A. Jørgensens søn, fabrikant Flemming Jørgensen daglig leder af fabrikken. I 1959 var det besluttet at flytte fabrikken til Horsens, og det svenske firma A/B Stockholms Kex-fabrik var blevet opkøbt og demonteret med henblik på genopførelse i den planlagte nye fabrik i Horsens. Nogle af maskinerne fra den svenske fabrik var taget midlertidigt i brug på fabrikken i Århus, mens resten var oplagret i Horsens. En eksplosionsagtig brand den 19. september 1959 reducerede fabrikken til en ruindynge, og planen om en flytning til Horsens blev opgivet. Kommunen ville ikke tillade en genopførelse af fabrikken i Herluf Trollesgade, men i stedet blev fabriksgrunden i februar 1960 mageskiftet med et areal på 10.600 m2 i Helsingsforsgade 4. På den nye grund blev der opført en højmoderne, næsten fuldautomatisk fabrik med en produktionskapacitet på 180.000 kiks i timen, hvilket var meget mere end forgængerens kapacitet.
+I 1935 blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og kapaciteten blev forøget ved, at Jul. A. Jørgensen købte Reinhard van Hauens fabrik i København. Produktionskapaciteten i København bidrog til at forhindre store kundetab, da fabrikken i Århus brændte ned i 1936. Forskellige alternative produktioner såsom marcipan og marcaroni blev forsøgt, men i det lange løb var det kiks- og biscuit-produktionen der kom til at definere Jul. A. Jørgensens fabrik i Århus. Fabrikkens varemærke blev de tynde, runde, sprøde og søde Marie-kiks.
+[[Fil:Jørgensens Kiksfabrik (Ukendt) 1961.jpg|200px|thumb|right|Produktionen på Jul. A. Jørgensens Kiksfabrik 1961]]
+Fra 1943 til 1965 var Jul. A. Jørgensens søn, fabrikant Flemming Jørgensen daglig leder af fabrikken. I 1959 var det besluttet at flytte fabrikken til Horsens, og det svenske firma A/B Stockholms Kex-fabrik var blevet opkøbt og demonteret med henblik på genopførelse i den planlagte nye fabrik i Horsens. Nogle af maskinerne fra den svenske fabrik var taget midlertidigt i brug på fabrikken i Århus, mens resten var oplagret i Horsens. En eksplosionsagtig brand den 19. september 1959 reducerede fabrikken til en ruindynge, og planen om en flytning til Horsens blev opgivet. Kommunen ville ikke tillade en genopførelse af fabrikken i Herluf Trollesgade, men i stedet blev fabriksgrunden i februar 1960 mageskiftet med et areal på 10.600 m2 i Helsingsforsgade 4. På den nye grund blev der opført en højmoderne, næsten fuldautomatisk fabrik med en produktionskapacitet på 180.000 kiks i timen, hvilket var meget mere end forgængerens kapacitet.
 [[Fil:Jørgensens Kiksfabrik (Ukendt) 1961.jpg|200px|thumb|right|Produktionen på Jul. A. Jørgensens Kiksfabrik 1961]]