Dynkarken: Forskelle mellem versioner
Kurtl (diskussion | bidrag) m (→Kilde) |
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Dynkarken-1895-db.jpg|thumb|300px|right|Dynkarken 1895. Set mod hjørnet af Mindegade]] | [[Fil:Dynkarken-1895-db.jpg|thumb|300px|right|Dynkarken 1895. Set mod hjørnet af Mindegade]] | ||
'''Dynkarken''' var oprindeligt en gade uden for byens [[Mindeport]], hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens lidenhed kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og sygehus. | '''Dynkarken''' var oprindeligt en gade uden for byens [[Mindeport]], hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens lidenhed kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og sygehus, som lå på adressen [[Dynkarken 12]]. | ||
Gaden er i dag en forlængelse af [[Spanien]] fra [[Sønder Allé]] mod [[Havnegade]]. | Gaden er i dag en forlængelse af [[Spanien]] fra [[Sønder Allé]] mod [[Havnegade]]. | ||
Versionen fra 4. feb. 2013, 09:22
Dynkarken var oprindeligt en gade uden for byens Mindeport, hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens lidenhed kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og sygehus, som lå på adressen Dynkarken 12.
Gaden er i dag en forlængelse af Spanien fra Sønder Allé mod Havnegade.
Tidligere var det mest fattige småfolk og søfolk som boede her. De boede i såkaldte lejerboder (boliger), der var små én-etages huse med meget små boligrum. Husene var ikke bredere en én, to, tre eller fire fag. Lejeboligerne blev opført af købmænd til udlejning. I 1682 var der 18 huse i Dynkarken, som var ejet af rådmand Jens Wegerslev. Købmand Mogens Blach, der selv boede i Vestergade, ejede i 1761 14 lejeboder i Dynkarken.
Senere kom der både købmandsgårde og en tobaksfabrik. Den videnskabelige Realskole blev opført her i 1841-1842. I forbindelse med koleraepidemien opførte kommunen i 1856 et sygehus i Dynkarken. Dette fungerede indtil 1893. Få år senere indrettede Thomas Ths. Sabroe & Co. fabrik i de gamle sygehusbygninger.
Der er flere gisninger om, hvad gadenavnet Dynkarken i Århus egentlig kommer af:
Dunkerque. Navnet stammer fra den franske by Dunkerque, fordi man mener havnens forskellige oplagspladser i sin tid blev opkaldt efter forskellige skibsdestinationer. Enten fordi Århus havde kontakt med byen, eller fordi nogle skippere havde forbindelse med byen.
Søren Dynker. Omkring 1650 boede nær Mindet ved Dynkarken en sømand ved navn Søren Dynkerker (dynkerker var dengang udtryk for en sørøver), som måske har givet anledning til navnet på en eller anden måde - at kvarteret var et skummelt 'sørøverkvarter'.
Dynke-kar. Navnet skulle komme af 'dynke-kar', dvs. et kar hvori man stænkede (dynkede) tøj efter vask. Ordet 'dynke' betyder ifølge Ordbog over det Danske Sprog: væde, fugte.
Mudderkrog. Navnet kommer af dynd og kværk=krog, dvs. en mudderkrog som muligvis fandtes her. 'Kværk' er også gamle maritime udtryk for et sejls øverste hjørne, eller en vinkelformet sammenføjning af bjælker.
Dønkokkeriet. Navnet kommer af et gammelt stednavn i Vejlby: Dønkokkeriet (døn= tøve, bie; altså et sted hvor man dvælede for at spise og drikke).
Kilde
- Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens historie. 2011.
