Aarhuus Søbade-Anstalt: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
At den var en kommunal søbadeanstalt vil sige, at den var en offentlig, udendørs badeanstalt, hvor byens borgere kunne bade, hvis de ikke havde mulighed for det derhjemme. Der fandtes også indendørs badeanstalter, men de var privatejede og dyre at besøge, indtil Aarhus fik sin [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt|første kommunale indendørs badeanstalt]] i 1909. Indtil da var mindrebemidlede indbyggere nødt til at benytte badefaciliteter på kommunehospitalet eller fattiggården, hvis de ville bade indendørs, og ellers måtte de klare sig med et udendørs bad. | At den var en kommunal søbadeanstalt vil sige, at den var en offentlig, udendørs badeanstalt, hvor byens borgere kunne bade, hvis de ikke havde mulighed for det derhjemme. Der fandtes også indendørs badeanstalter, men de var privatejede og dyre at besøge, indtil Aarhus fik sin [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt|første kommunale indendørs badeanstalt]] i 1909. Indtil da var mindrebemidlede indbyggere nødt til at benytte badefaciliteter på kommunehospitalet eller fattiggården, hvis de ville bade indendørs, og ellers måtte de klare sig med et udendørs bad. | ||
Aarhuus Søbadeanstalt åbnede i første halvdel af 1800-tallet og lå | Aarhuus Søbadeanstalt åbnede i første halvdel af 1800-tallet og var på dette tidspunkt endnu ikke en kommunal badeanstalt. Den lå ved gaden [[Spanien]], hvor der gennem tiden kom til at ligge flere andre badeanstalter. I en avisannonce fra 1848 beskrives placeringen som værende "ved Enden af Forstaden Grønland", hvormed der menes gaden [[Grønland]], der lå parallelt med Spanien. | ||
Badeanstalten bestod af en 'svømmeflåde' med 12 omklædningsrum, og dertil kom syv badevogne, der ved hjælp af heste kunne trækkes ud i vandet. | |||
I 1885 overtog [[Aarhus Kommune]] badeanstaltens anlæg, dog kun for at nedlægge det allerede samme år. Derpå blev der bygget to nye kommunale badeanstalter [[Nordre Badeanstalt|nord]] og [[Søndre Badeanstalt|syd]] for byen. | I 1885 overtog [[Aarhus Kommune]] badeanstaltens anlæg, dog kun for at nedlægge det allerede samme år. Derpå blev der bygget to nye kommunale badeanstalter [[Nordre Badeanstalt|nord]] og [[Søndre Badeanstalt|syd]] for byen. | ||
Versionen fra 6. dec. 2022, 08:52
Aarhuus Søbade-Anstalt, også bare kaldet Søbade-Anstalten, var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus.
At den var en kommunal søbadeanstalt vil sige, at den var en offentlig, udendørs badeanstalt, hvor byens borgere kunne bade, hvis de ikke havde mulighed for det derhjemme. Der fandtes også indendørs badeanstalter, men de var privatejede og dyre at besøge, indtil Aarhus fik sin første kommunale indendørs badeanstalt i 1909. Indtil da var mindrebemidlede indbyggere nødt til at benytte badefaciliteter på kommunehospitalet eller fattiggården, hvis de ville bade indendørs, og ellers måtte de klare sig med et udendørs bad.
Aarhuus Søbadeanstalt åbnede i første halvdel af 1800-tallet og var på dette tidspunkt endnu ikke en kommunal badeanstalt. Den lå ved gaden Spanien, hvor der gennem tiden kom til at ligge flere andre badeanstalter. I en avisannonce fra 1848 beskrives placeringen som værende "ved Enden af Forstaden Grønland", hvormed der menes gaden Grønland, der lå parallelt med Spanien.
Badeanstalten bestod af en 'svømmeflåde' med 12 omklædningsrum, og dertil kom syv badevogne, der ved hjælp af heste kunne trækkes ud i vandet.
I 1885 overtog Aarhus Kommune badeanstaltens anlæg, dog kun for at nedlægge det allerede samme år. Derpå blev der bygget to nye kommunale badeanstalter nord og syd for byen.
Se mere om Badeanstalter i Aarhus.
Litteratur og kilder
- Sejrs sedler, 1848-01-01, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000109321
- Sejrs sedler, 1870-06-04, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000109374
