10.897
redigeringer
Åby Sogn: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 409: | Linje 409: | ||
==== Sognets historie ca. 1200-1600 ==== | ==== Sognets historie ca. 1200-1600 ==== | ||
Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er biskop | Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er [[Skjalm Vognsen (-1215)|biskop Skjalms]] gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten". | ||
==== Sognets historie fra 1800 ==== | ==== Sognets historie fra 1800 ==== | ||
| Linje 417: | Linje 417: | ||
==== Skolevæsenet ==== | ==== Skolevæsenet ==== | ||
Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til biskop Hygom. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet. | Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til [[Peder Jacobsen Hygom (1628-1708)|biskop Hygom]]. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet. | ||
Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882. | Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882. | ||