Borgmestergården (Den Gamle By): Forskelle mellem versioner
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Borgmestergården.jpg|450px|thumb|left|Borgmestergården i Den Gamle By]] | |||
Gården er bygget i 1597 af rådmand [[Niels Christensen Skriver]] og hans hustru Citzel Persdotter. Bygningen lå på [[Lille Torv]] på hjørnet af [[Vestergade]], hvor [[Magasin du Nord |Magasins stormagasin]] ligger i dag. | Gården er bygget i 1597 af rådmand [[Niels Christensen Skriver]] og hans hustru Citzel Persdotter. Bygningen lå på [[Lille Torv]] på hjørnet af [[Vestergade]], hvor [[Magasin du Nord |Magasins stormagasin]] ligger i dag. | ||
Versionen fra 7. nov. 2012, 14:39
Gården er bygget i 1597 af rådmand Niels Christensen Skriver og hans hustru Citzel Persdotter. Bygningen lå på Lille Torv på hjørnet af Vestergade, hvor Magasins stormagasin ligger i dag.
Det er en trefløjet bindingsværksgård i oprindelig tre (nu to) stokværk med udkragende stokværk båret af konsolknægte. Tavlene er udmurede med mønstermurværk. Til gården svalegang langs alle tre fløje.
Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908.
Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: Jacob Michelsen (død 1678), Jens Rasmussen Laasbye (død 1695) og Peder Laasbye (solgte 1736).
Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” er første gang blevet brugt på Landsudstillingen i 1909, da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende Haveselskabets Have, hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til Den Gamle By. Borgmestergaarden er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade.
Brugen af gården er – over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og Bue Beck
- Peter Holm: ”Den gamle By” i Aarhus. Aarhus 1951