11.882
redigeringer
Skt. Clemens Bro: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
Vroues seneste projekttegninger blev overgivet til havneingeniør [[Th. Hornemann]] og stadsingeniør [[P. Sletting]], samtidig med at en privat indsamling blev stablet på benene til at indsamle de 100.000 kr., som kunne finansiere dele af projektet. I alt løb finasieringen op i 364.000 kr. I 1882 påbegyndtes nedrivningen af bygninger i Fiskergade, Ågade og Søndergade, og 23. maj 1884 kunne aarhusianerne for første gang tage Skt. Clemens Bro i brug. Broens indvielse markerede også starten på de første [[Sporvogne i Århus|sporvogne i Aarhus]]. Man skal dog op til 1904 før disse blev elektriske, så de første 20 år var sporvognene i Aarhus hestetrukne. | Vroues seneste projekttegninger blev overgivet til havneingeniør [[Th. Hornemann]] og stadsingeniør [[P. Sletting]], samtidig med at en privat indsamling blev stablet på benene til at indsamle de 100.000 kr., som kunne finansiere dele af projektet. I alt løb finasieringen op i 364.000 kr. I 1882 påbegyndtes nedrivningen af bygninger i Fiskergade, Ågade og Søndergade, og 23. maj 1884 kunne aarhusianerne for første gang tage Skt. Clemens Bro i brug. Broens indvielse markerede også starten på de første [[Sporvogne i Århus|sporvogne i Aarhus]]. Man skal dog op til 1904 før disse blev elektriske, så de første 20 år var sporvognene i Aarhus hestetrukne. | ||
=== Konstruktionen === | === Konstruktionen === | ||
Selve brokonstruktionen bestod af svære jernsøjler og to gennemløbende pladejernsdragere, som hvilede på to støttemure. Ved broens udførsel blev der også lagt vægt på det æstetiske, og den kongelige bygningsinspektør arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther|Th. Walther]] blev udpeget til at stå for udarbejdelsen af detailtegningerne til broens jernkonstruktioner. Jernsøjlerne blev udsmykket med hjørnepilastre, profilerede baser og knopkapitaler. Rækværket blev udført i smedejern med Skt. Clemens anker indlagt, mens der på hvert brohoved stod en femarmet kandelaber. | Selve brokonstruktionen bestod af svære jernsøjler og to gennemløbende pladejernsdragere, som hvilede på to støttemure. Ved broens udførsel blev der også lagt vægt på det æstetiske, og den kongelige bygningsinspektør arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther|Th. Walther]] blev udpeget til at stå for udarbejdelsen af detailtegningerne til broens jernkonstruktioner. Jernsøjlerne blev udsmykket med hjørnepilastre, profilerede baser og knopkapitaler. Rækværket blev udført i smedejern med Skt. Clemens anker indlagt, mens der på hvert brohoved stod en femarmet kandelaber. | ||
Under broen blev bygget en lavbro til fodgængere fra Ågade til Fiskergade. Denne bro havde dog ikke højbroens fine detaljer. Lavbroen måtte lade livet i 1939, da man dækkede åen til. | Under broen blev bygget en lavbro til fodgængere fra Ågade til Fiskergade. Denne bro havde dog ikke højbroens fine detaljer. Lavbroen måtte lade livet i 1939, da man dækkede åen til. | ||
[[Fil:Skt. Clemens Bro.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Bro i slutningen af 1960'erne]] | |||
=== Udskiftning og renovering === | === Udskiftning og renovering === | ||
I 1987 stod afdelingsarkitekt ved Stadsarkitektens Kontor Ole Østergaard og ingeniørfirmaet Carl Bro A/S bag udskiftningen af den 100 år gamle bro. De gamle jernkonstruktioner i broen blev udskiftet med beton- og stålsøjler, mens de oprindelige støttemure blev bevaret. Området under broen blev gjort mere attraktivt, og broen fik samtidig et nyt rækværk designet af Finn Skødt. Broens nuværende træbelægning kom først til i 2002 og var de første par år årsag til megen diskussion på grund af træets glatte overflade. Ved [[Frilægningen af Aarhus Å|frilægningen]] af åen blev lavbroen under broen genetableret, således at Skt. Clemens Bro igen i dag fremstår som en dobbeltbro. | I 1987 stod afdelingsarkitekt ved Stadsarkitektens Kontor Ole Østergaard og ingeniørfirmaet Carl Bro A/S bag udskiftningen af den 100 år gamle bro. De gamle jernkonstruktioner i broen blev udskiftet med beton- og stålsøjler, mens de oprindelige støttemure blev bevaret. Området under broen blev gjort mere attraktivt, og broen fik samtidig et nyt rækværk designet af Finn Skødt. Broens nuværende træbelægning kom først til i 2002 og var de første par år årsag til megen diskussion på grund af træets glatte overflade. Ved [[Frilægningen af Aarhus Å|frilægningen]] af åen blev lavbroen under broen genetableret, således at Skt. Clemens Bro igen i dag fremstår som en dobbeltbro. | ||