Mårslet: Forskelle mellem versioner
m (Text replacement - "Kategori: Sogne" to "kategori:Sogne & herreder") |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 165: | Linje 165: | ||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
Versionen fra 22. apr. 2022, 08:25
Mårslet er en forstad til Aarhus og ligger syd for byen. Mårslet hører under Mårslet Sogn, Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Stift. Fra 1842 og frem til kommunesammenlægningen i 1970 hørte byen til Mårslet Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Historie
1360 Mordslet, 1433 Morslet.
Mårslet var tidligere en landsby, hvilket blandt andet kan ses af Mårslet Kirke som stammer fra 1200-tallet. Byen udviklede sig, da den blev en stationsby på Odderbanen, som blev oprettet i 1884. I 1960’erne begyndte Mårslet at vokse med en række villakvarterer. I august 2018 blev Mårslet en station på Letbanens rute mellem Odder og Aarhus.
Mårslet Kommune var en selvstændig kommune, der udgjordes af Mårslet Sogn, indtil den blev lagt sammen med Aarhus Kommune ved kommunalreformen i 1970.
Befolkningsudvikling i Mårslet Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1801 | 578 |
| 1850 | 817 |
| 1901 | 1298 |
| 1930 | 1479 |
| 1955 | 1251 |
| 1960 | 1285 |
| 2015 | 5643 |
Præster i Mårslet Sogn fra cirka 1600 til 1966
Maarslet Sognekald blev fra slutningen af det 16. århundrede bestyret fra Aarhus, ifølge Wibergs Præstehistorie II, 359, af enten en præst fra Aarhus eller en lærer ved Aarhus Katedralskole.
- Christen Lauritsen.
Blev efter sigende omtalt som én af de 1584 præster, der deltog i Kong Christian IV´s kroning og omtaltes endvidere på prædikestolen i Mårslet Kirke fra 1603.
- Mikkel Nielsen.
Magister og afsat i perioden den 8/8 og 5/9 1610, fordi han nægtede at anvende exorcisme. Derefter blev han gårdmand i Hørret eller Langballe.
- Laurits Mikkelsen.
Muligvis kaldet til præsteembedet i 1610 og virkede her indtil sin død i 1642. Laurits Mikkelsen menes at være fader til Hans Lauritsen (født i Mårslet), der virkede som præst i Adslev-Mjesing i 1674-77.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering
Geografi og bevoksning
Det samlede Mårslet ligger på en plan flade, men midt igennem den gamle bydel går en idyllisk ådal, som i høj grad er med til at skabe miljøet i denne bydel.
Bortset fra den gamle bebyggelse omkring åen findes der ingen bevoksning af betydning. Til gengæld præger et par af de åbne pladser i høj grad miljøet. Det gælder især kirkegården, der ligger højt placeret i forhold til sine omgivelser. Også det grønne område ved åen er miljøfremmende, men det er dog i nogen grad gemt bag bebyggelsen.
Bygninger og erhverv
Mårslets bebyggelse er forholdsvis koncentreret, men en række åbne områder medvirker til, at byen nærmest virker opsplittet. Især ådalen midt i byen og i mindre grad jernbaneterrænet er sådanne opsplittede områder.
Landsbyen er en udpræget boligby, kun forsynet med de nødvendigste forretninger langs Tandervej og Hørretvej. Omkring de to veje kan der klart udskilles en centralt beliggende gammel bebyggelse, som virker som en ældre bydel og er nogenlunde sammenhængende og homogen.
Landsbyens komplekser består af 8 gårde, 419 beboelseshuse med udhuse, 6 bygninger anvendt som boliger/forretninger, og resten af bygningerne har anden anvendelse.
Vejnet
Der er ingen større veje af betydning, der går gennem Mårslet, og trafikken består hovedsageligt af lokaltrafik og trafik til og fra byen. Gadenettet er igennem den gamle bydel slynget med små hyggelige bugtninger. I den nye bebyggelse er gadenettet præget af blindgader. Med enkelt undtagelser er vejene asfalterede og kantede med fortove.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | |
| Antal bygninger | 450 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 6 |
| Særkende for landsbyen | Trods Mårslets størrelse og de mange nye parcelhuse lader der sig let udskille en miljøvenlig, gammel kerne midt i byen. Her er miljøet stærkt fremmet af den sammenhængende bebyggelse, den snoede gade, den hyggelige ådal og især kirken og kirkegårdens centrale beliggenhed midt i den ældre bykerne, men højt hævet over ådalen og bebyggelsen. |
Se også
Litteratur og kilder
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- Danmarks Kirker
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
- http://maarsletegnsarkiv.dk/
- Artikel om Mårslet på Den Store Danske
Skæring er en forstad i Aarhus Kommune, som ligger i Skæring Sogn, Aarhus Nordre Provsti og Aarhus Stift. Byen var tidligere en landsby og hørte i perioden 1842-1970 til Hjortshøj-Egå Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Skæring Munkegård
Gårdens historie går formentlig helt tilbage til 1200-tallet og kilderne viser, at Skæring Munkegård allerede i 1500-tallets første halvdel var hovedgård i Egå Sogn. Den var ejet af forskellige stormænd og adelige, herunder slægten Rosenkranz, som også har ejet Rosenholm Slot. I 1669 overtog den lavadelige Jesper Thygesen gården. Hans barnebarn, enken Maren Thygesen, giftede sig med Rasmus Randlev, som må have udvist en hård fremfærd som arbejdsgiver, for han blev forsøgt myrdet af gårdens fæstebønder. Et forsøg på at skyde ham mislykkedes, men et efterfølgende forsøg på at brænde gården ned, gik bedre, dog uden at Rasmus Randlev døde af den grund. Randlev opførte et nyt gårdanlæg i 1727, som også blev forsøgt nedbrændt, det lykkedes ikke, og gerningsmændene blev dømt. Randlev selv døde efter sigende fattig i 1757. Ruinerne efter den første brand er blevet udgravet af arkæologer fra Moesgård Museum i 2018.
Mindelunden i Skæring
Blev indviet 17. september 1977. Træerne i den anlagte mindelund er plantet til minde om de fem unge modstandsfolk Anders Andersen, Georg Mørk Christiansen, Otto Manley Christiansen, Svend Christian Johannesen og Oluf Akselbo Kroer, som den 2. december 1943 blev henrettet af tyskerne på Skæring Hede for jernbanesabotage.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Storlandsby.
Geografi og bevoksning:
Arealmæssigt spreder Skæring sig så meget, at en ensartet beliggenhed er svær at beskrive, men hovedsagelig ligger byen på en plan flade. Parcelhuskvarteret ved Skæring Hedevej bryder denne flade noget, idet terrænet her skråner svagt mod syd.
Beplantningen er generelt ikke særlig fremtrædende og mangler stort set i parcelhuskvartererne, undtagen hække. To mindre skovområder findes umiddelbart nord og vest for landsbyen.
Bygninger og erhverv:
8 gårde i drift og 5 gartnerier, kun 2 forretninger.
Vejnet:
De trafikale forhold er stærkt præget af den gennemgående hovedvej, der adskiller bebyggelsen i to byhalvdele, og virker stærkt forstyrrende, specielt i den ældre bykerne. Hjortshøjvej, Skæring Havvej og strandvangsvej må betegnes som gennemgående biveje, medens det resterende vejnet er karakteriseret ved ringe lokal trafik. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt med enkelte grusveje. Fortove er generelt almindelige, men mangler dog for det meste i den ældre centrale bebyggelse.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 650 |
| Antal bygninger | |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 6 |
| Særkende for landsbyen | Det mindre strandområde i tilknytning til Aarhus-bugten har en positiv miljømæssig værdi for landsbyen som helhed. Den seneste udvikling i Skæring, hovedsagelig det ændrede vejsystem har medvirket til at ødelægge det gamle landsbymiljø. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Mårslet på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Skæring Munkegård: https://www.moesgaardmuseum.dk/nyheder/skaering-munkegaard/
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
