Langenæs: Forskelle mellem versioner

Langenæs (vis kildekode)

Versionen fra 7. feb. 2022, 12:26

2.916 bytes tilføjet , 7. februar 2022

ingen redigeringsopsummering

Laura B.

4.790

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Langenæs 1965.jpg|300px|thumb|right|Boligblokke Langenæs 1955-1960, Foto:Poul Werner Olsen ]]
-'''Langenæs''' er en bydel i den sydvestlige del af Aarhus. Den nordlige del af kvarteret afgrænses af [[Augustenborggade]] og [[Ringgadebroen]].
+'''Langenæs''' er et bykvater i Aarhus. Kvarteret er indrammet af [[Søndre Ringgade]], [[Skanderborgvej]] og jernbanen sydover. Det ligger i den sydvestlige del af Aarhus midtby og er navngivet efter det næs, der stak ud, hvor [[Ringgadebroen]] ligger. Mange hundrede kubikmeter jord af næsset blev bortgravet for at sikre fundamenterne til broen og give plads til jernbanen.
-Kvarteret er indrammet af [[Søndre Ringgade]], [[Skanderborgvej]] og jernbanen
+=== Før opførelsen af Langenæs===
-sydover. Det ligger i den sydvestlige del af Aarhus midtby og er navngivet
+Allerede i jægerstenalderen var der bopladser i ådalen, hvor Langenæsbydelen ligger i dag. Området blev først for alvor bebygget fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor industrialiseringen medførte en stor befolkningstilvækst til Aarhus, og byen havde behov for at udvide sig mod syd.
-efter det næs, der stak ud, hvor Ringgadebroen ligger. Mange hundrede kubikmeter
-jord af næsset blev bortgravet for at sikre fundamenterne til broen
-og give plads til jernbanen.
-Allerede i jægerstenalderen var der bopladser i
+Længe inden området blev bebygget hørte det til Havreballegård, som fra slutningen af 1600-tallet skulle blive kendt som [[Marselisborg Gods]], efter den nederlandske købmand [[Gabriel Marselis]] fik skødet. Gården lå der, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Som et resultat af Marselisslægtens overtagelse af Havreballegård er en del lokaliteter i Langenæs opkaldt efter slægten. Derfor findes blandt andet [[Marselis Boulevard]], byggeriet [[Marselisgården]] og [[MarselisborgCentret]] i området.
-ådalen. Senere tilhørte jorden godset Marselisborg, som blev overtaget af
-Aarhus Kommune i 1896. Haveforeninger lejede sig i 1910’erne midlertidigt
+Ved [[Skanderborgvej]] lå tidligere en stor møller, der hed [[Magdalene Mølle]]. Den blev formentlig revet ned, da [[Marselisborg Hospital]] blev opført i 1913. Møllen blev brugt af bønder fra [[Viby]] og ved siden af møllen lå en rugbrødsfabrik, som hed Magdalene Brød. Frederik VII opstillede en milesten foran møllen, der skulle markere den østjyske vejstrækning. Stenen står stadig på hjørnet af [[P. P. Ørums Gade]] og [[Skanderborgvej]].
-ind på jorden i området mellem [[Skanderborgvej]] og jernbanen. I 1930’erne
-kom rand- og karrébebyggelser mod Søndre Ringgade og Skanderborgvej,
+===Aarhus by overtog godsets jorde===
+I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Aarhus en massiv befolkningstilvækst, hvilket betød, at byen begyndte at vokse udover den gamle bygrænse. Behovet for at bygge mod syd var til stede, og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Christian Ludvig Kier]] foreslog på et byrådsmøde i 1895, at man skulle forhandle med indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Ingerslev]], der var ejeren af [[Marselisborg Gods]], om at opkøbe godsets områder. Man fik lavet en aftale, der sikrede Aarhus forkøbsret ved Ingerslevs død i 1896. Derefter var området, der i dag kendes som Langenæs, i Aarhus Amts eje.
+===Byggeplaner ved Langenæs===
+Efter opkøbet af Marselisborg Gods jorder ønskede byrådet at lave en samtalet bebyggelsesplan for Langenæsområdet. Man rettede i den forbindelse blandt andet henvendelse til Københavns Stadsarkitekt [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Chr. Ambt]]. I 1898 blev et byplansforslag udarbejdet. Forslaget fastlagde blandt andet Ringgadens sydlige forløb og foreslog derudover, at jernbanesporet løb gennem det nuværende Langenæs og direkte ned mod havnen.
+Havnens udvidelse og jernbanens indførelse i 1860'erne gjorde området mere attraktivt.
+I 1919-1920 udarbejdede afdelingsingeniør A. Frederiksen en byplan, der blev udgivet i en lille bog med titlen "byplan for en del af Aarhus og sydlig opland". Planen fokuserede på Frederiksbjerg og Langenæs, som skulle bebygges med rektangulære karreer mellem færdselsvejene. Ideen var, at man på den måde udnyttede området mest økonomisk.
+Haveforeninger lejede sig fra 1910’erne og frem til 1950'erne ind på det 34,5 ha store areal på Langenæs i området mellem [[Skanderborgvej]] og jernbanen. I dag findes en lille rest stadig i området langs baneterrænet ved [[Augustenborggade]].
+I 1930’erne kom rand- og karrébebyggelser mod Søndre Ringgade og Skanderborgvej,
 hovedsagelig opført som 5½-etagers rødstensejendomme.
@@ Linje 30: / Linje 40: @@
 ==Litteratur og kilder==
+*Langenæs-Posten, "Langenæs fra 1600-tallet frem mod vor tid", 1. sep. 1989 og 1. december 1989
 *Niels Kjær: Fra køkkenmøddinger til højhuse. Bidrag til en beskrivelse af Langenæs-områdets historie. 2010
 *Aarhus Kommunes Beretning 1952/53, s. 133-135 (med illustrationer)