Jørgen Nielsen (1789-1853): Forskelle mellem versioner

Jørgen Nielsen (1789-1853) (vis kildekode)

Versionen fra 10. dec. 2021, 16:32

2.703 bytes tilføjet , 10. december 2021

ingen redigeringsopsummering

MiaGulvadJørgensen

10.897

redigeringer

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Født i 1789 i Egtved ved Kolding, død den 8. december 1853 i Aarhus.
-Søn af et par af bondestand fra Egtved.
+Søn af en husmand fra Egtved.
 Gift første gang med [[Anne Kirstine Mørch]] (1788-1833).<br>Gift anden gang med Nikoline Øllgaard, født i 1809, død den 3. december 1872.
 ===Livet og privatlivet i Aarhus===
-Jørgen Nielsen kom til Aarhus i 1815, hvor han arbejdede som prokurator.
+Jørgen Nielsen kom til Aarhus i 1815, hvor han fik arbejde i byen som prokurator, hvilket var datidens form for sagfører eller advokat. Om han flyttede til byen med sin første hustru, [[Anne Kirstine Mørch]], eller om de fandt hinanden i Aarhus, vides ikke, men de blev formodentlig gift engang før 1821. Hvor de først boede i byen vides heller ikke, men engang mellem 1827 og 1834 flyttede Jørgen Nielsen til en gård på Guldsmedgade 18-20. Her blev han tilsyneladende boende frem til sin død.
-Med sin første hustru fik han datteren, Georgine Christine Nielsen - døde som 33-årig -, gift med Alfred Hjalmar Elmquist, søn af redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]], og sønnen [[Harald Regnar Nielsen]], som også har en gravplads i [[Rådhusparken]], ligesom moderen og faderen. Året efter moderen var død, måtte Jørgen tage afsked med en datter og bringe: "det sørgelige Budskab, at det endvidere har behaget det alvise Forsyn ved Døden at bortkalde min elskte ældste Datter Nanna Nicoline, i hendes 14. Aar. Aarhuus, d. 9. Juli 1834 Nielsen."
+Sammen med sin første hustru fik Jørgen Nielsen børnene, Nanna Nicoline Nielsen, Georgine Christine Nielsen og Harald Regnar Nilesen. Hustruen døde i 1833, og den ældste datter fulgte allerede året efter, kun 14 år gammel. Jørgen Nielsen annoncerede sit tab i Aarhus Stiftstidende med ordene:
+: ''"Imedens jeg endnu dybt føler Tabet af en for nylig, til en bedre Verden, bortgaaet kjær Ægtefælle og troe Ledsagerinde, maae jeg atter meddele Slægt og Venner, om hvis Deeltagelse jeg tilfulde er overbeviist, det sørgelige Budskab, at det endvidere har behaget det alvise Forsyn ved Døden at bortkalde min elskte ældste Datter Nanna Nicoline, i hendes 14. Aar.<br>Aarhuus, d. 9. Juli 1834<br>Nielsen"''
-Sammen med sin anden hustru fik han tre børn: kgl. Fuldmægtig og forfatter Rasmus Nielsen, Christian Nielsen og Anna Nielsen. En tid boede de i [[Guldsmedgade]].
+Den næstældste datter blev godt gift med Alfred Hjalmar Elmquist, søn af redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]], men døde også i en tidlig alder som kun 33-årig. Sønnen, [[Harald Regnar Nielsen]], kom til at leve et langt liv som overlærer på flere af byens skoler.
+Jørgen Nielsen blev gift med sin anden hustru, Nicoline Kirstine Øllgaard, den 7. april 1836 i Vor Frue Kirke. Sammen fik de tre børn: kgl. Fuldmægtig og forfatter Rasmus Nielsen, Christian Nielsen og Anna Nielsen.
 ===Karriere op til politimesterembedet===
-Selvom Jørgen Nielsen var ud af en bondefamilie, og han derfor ikke modtog meget undervisning i sin barndom, havde han, hvad der senere er blevet beskrevet om "gode Anlæg og en tidlig vakt Tænksomhed", der bragte ham ind på en mere akademisk karrierebane. Kun 14 år gammel blev han i 1804 optaget på kancelliråd og byskriver Eiler Abells kontor i Kolding. Her blev han til 1811, og havde de sidste halvandet år stilling som fuldmægtig.
+Selvom Jørgen Nielsen var ud af en bondefamilie, og han derfor ikke modtog meget undervisning i sin barndom, havde han, hvad der senere er blevet beskrevet om "gode Anlæg og en tidlig vakt Tænksomhed", der bragte ham ind på en mere akademisk karrierebane.
+Ved en en såkaldt "visitats" - en officielt inspektionsbesøg af en provst eller bisp - blev bispen opmærksom på hans evner. Der var dog  ikke råd til at sende Jørgen Nielsen på dyre uddannelser, så i 1804, hvor han var blevet 14 år gammel og konfirmeret, sørgede bispen for at få ham anbragt på kancelliråd og byskriver Eiler Abells kontor i Kolding. Her blev han til 1811, og havde de sidste halvandet år stilling som fuldmægtig.
-Herefter tog han til København, hvor han i 1812 tog den såkaldte dansk-juridisk eksamen, hvor han fik topkarakter. Hen mod slutningen af samme år blev han fuldmægtig ved den daværende landsoverrets-, hof- og stadsretsprokurator. Herfra fik han en særdeles god anbefaling, da han halvandet år senere forlod tjenesten. Det gjorde han, efter han allerede i 1813 havde fået tilladelse til at procedere som prøveprokurator i Københavns amt, hvilket i 1815 føre til en ansættelse som prokurator ved underretterne i [[Aarhus Stift]].
+Herefter tog han til København, hvor han i 1812 tog den såkaldte dansk-juridisk eksamen, hvor han fik topkarakter. Hen mod slutningen af samme år blev han fuldmægtig ved den daværende landsoverrets-, hof- og stadsretsprokurator. Herfra fik han en særdeles god anbefaling, da han halvandet år senere forlod tjenesten. Det gjorde han, efter han allerede i 1813 havde fået tilladelse til at procedere som prøveprokurator i Københavns amt, hvilket i 1815 førte til en ansættelse som prokurator ved underretterne i [[Aarhus Stift]].
 I 1815 blev han også fuldmægtig hos amtmand Treschow, der var herredsfoged i Hads og Ning Herreder. I den forbindelse flyttede Jørgen Nielsen til Aarhus, hvor han fik kontor. Her havde han blandt andet det senere medlem af Borgerrepræsentationen, [[Christian Peter Hertz (1796-1875)|Christian Peter Hertz]], ansat hos sig. Embedet som herredsfoged overtog Jørgen Nielsen i to år, mens Treschow var fraværende på grund af arbejde i forskellige kommissioner. Hans arbejde som herredsfoged blev anerkendt fra højeste sted, da selveste kongen udfærdigede en skrivelse til geheimeråd Güldencrone, hvor han befalede, at Jørgen Nielsen skulle underrettes om kongens tilfredshed med den orden han havde bestridt embedet med.
-Fra 1820 fungerede han som privat praktiserende prokurator for nødstedte godsejere.
+I 1825 blev Jørgen Nielsen udnævnt til politiassistent i Aarhus og kom til at stå for den daglige ledelse af politiet. Hans stilling betød også, at han blev chef for brandkorpset. I 1830'erne foretog han en del forbedringer af brandvæsen efter at have udarbejdet en gennemgribende plan til forøgelse af korpset i 1833. Det siges, at han skulle have fået brandkorpset op på cirka 400 mand, efter de havde været nede på kun 340. Desuden gennemgik han korpsets afdelinger, sugeværket, sprøjterne, vandtilførslen etc.. Også i sit arbejde med brandkorpset udmærkede Jørgen Nielsen sig med sin orden og med sin hurtige reaktion ved brande i byen.
-Han administrerede Gyllingnæs (for dets engelske ejere), [[Marselisborg Gods]] og andre gårde syd for Aarhus.
-I 1825 blev Jørgen Nielsen udnævnt til politiassistent i Aarhus og blev tillige chef for brandkorpset. Også i dette arbejde udmærkede han sig med sin orden og med sin hurtige reaktion ved brande i byen. Som politiassistent skulle han arbejde tæt sammen med Aarhus' borgmester [[Hans Alstrup Fleischer|Hans Alstrup Fleischer]], der gennem hans borgmesterpost også var politimester. Det var dog Jørgen Nielsen der stod for den daglige ledelse af politiet og blev derigennem Fleischers betroede medarbejder.
-Desuden var Jørgen Nielsen i 1844 blevet valgt som stænderdeputeret for Aarhus Købstad, og i 1844-46 havde han plads i stænderforsamlingen i Viborg.
+Desuden var Jørgen Nielsen i 1844 blevet valgt som stænderdeputeret for Aarhus Købstad.
 ===Byfoged, politimester og rådmand===
-I 1848 blev borgmester- og politimesterembedet adskilt i to forskellige embeder. Borgmesteren fik nu også posten som auktionsdirektør, mens byfogeden overtog embedet som politimester samt blev rådmand. Samtidig blev politiassistent stillingen ophævet. Kommunalbestyrelsen havde ønsket at bevare den gamle ordning, vistnok for at gøre besparelser, men også på grund af en tvivl om, hvorvidt politiassistenten kunne klare politimesterembedet. Alligevel blev delingen af embedet trumfet igennem af kancelliet, efter borgmester Fleischer døde i 1847.
+Frem til 1848 hørte Aarhus' rets- og politivæsnet sammen under byfogeden, der også var byens borgmester. Byfogeden havde dog ofte så travlt med sine pligter som borgmester, at han lod sin politiassistent klare arbejdsopgaverne, der påhvilede ham som politimester. Dette forhold gjorde sig også gældende for Jørgen Nielsen, da han var politiassistent under Aarhus' borgmester [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Hans Astrup Fleischer]]. De arbejdede meget tæt sammen, da Jørgen Nielsen stod som Fleischers betroede medarbejder for den daglige ledelse af politiet.
-Den tidligere borgmesters død og den nye deling af borgmester- og politiembedet betød, at to nye personer skulle vælges til bestride posterne i 1848. Den nye borgmester blev [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]], og Jørgen Nielsen Aarhus nye byfoged, politimester og rådmand.
-===Leder af byens politi og brandvæsen===
-Politistyrken bestod af 3 mænd og 7 vægtere, 1 vægtervagtmester og 1 tårnvægter. Men Nielsen fik borgerepræsentationen til at ansætte en ekstra i 1849. Arresten lå i [[Aarhus Rådhus (Store Torv)]], mens politistationen lå i byfogedens hjem. I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsens gård i [[Guldsmedgade]] som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser.
-Modernisering af politi kom først i gang fra 1867. Vægtererhvervet blev nedlagt og afløst af politiet i 1869.
-Brandvæsenet hørte ligeledes under ham; 400 mand af byens borgere ml. 19 og 50 år + 10 officerer blev årligt udtagne til brandtjeneste ved session på Rådhuset. Byens brandvæsen ansås som usædvanlig godt fungerende.
-===Og så klarede han også lige...===
-Jørgen Nielsen arbejdede også for følgende områder:
-Byjordens udløsning af fællesskabet : Det var på Nielsens initiativ at møder og planlægning om 2. udskiftning blev sat i gang, den blev fuldført i 1843.
+I 1847 døde borgmester, Fleischer, og det kom på tale, om embederne som borgmester og politimester burde adskilles i to separate stillinger i stedet for et høre under én byfoged. Der var dog ikke enighed om, hvorvidt man skulle lave embedsopdelingen. Kommunalbestyrelsen ønskede at bevare den gamle ordning, mest af alt for at gøre besparelser, men også fordi de mente, at den nye ordning var overflødig, eftersom det gik godt med at lade politiassistenten klare politimesterembedet for byfogeden. Alligevel blev delingen trumfet igennem af kancelliet. Dette var særligt for Aarhus, da man i de fleste byer beholdt den gamle konstellation.
-For en forbedret brolægning.
+Det betød, at borgmesteren mistede en stor del af sine beføjelser. Til gengæld lagde den nye ordning både skiftevæsnet og auktionsvæsnet under borgmesteren, mens byfoged- og politimesterembederne blev lagt sammen og fik tillagt en position blev rådmand. Samtidig blev politiassistent stillingen ophævet.
-For et forbedret fattigvæsen.
+Den tidligere borgmesters død og den nye deling af borgmester- og politiembedet betød, at to nye personer skulle vælges til bestride posterne i 1848. Den nye borgmester blev [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]], og Jørgen Nielsen blev forfremmet fra politiassistent til at blive Aarhus nye byfoged, politimester og rådmand.
-Spare-og Lånekassens oprettelse.
+Jørgen Nielsens politistyrke bestod kun af tre mand, men i 1849 fik han borgerrepræsentationen overtalt til at ansætte én til. Arresten lå i [[Aarhus Rådhus (Store Torv)]], mens politistationen lå i byfogedens hjem. I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsens gård i [[Guldsmedgade]] som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser.
-Ledende i forhandlinger om bygning af gasværket - . Han havde ansvaret for byens tranlamper (i 1837 64 stk, der i 1852 var blevet til 80, indtil han i 1853 fik indført gasbelysning.
+I 1867 påegyndtes en modernisering af politiet, som Jørgen Nielsen dog aldrig nåede at opleve.
-Valgt som byens repræsentant i komite som handelsstanden havde nedsat i anledning af den projiterede jernbane (hvilket først blev en realitet i 1862, ni år efter hans død.)
+===Andre foretagender===
+Jørgen Nielsen havde mange interesser inden for byens anliggender og fik stor indflydelse på adskillige områder. Af disse bør nævnes:
+*Byjordens udløsning af fællesskabet. Det var på Nielsens initiativ, at møder og planlægning om anden udskiftning blev sat i gang. Den blev fuldført i 1843.
+*En forbedret brolægning som en del af brolægningskommissionen.
+*Et forbedret fattigvæsen.
+*Spare-og Lånekassens oprettelse.
+*Ledende i forhandlinger om bygning af [[Aarhus Gasværk]]. Nielsen havde ansvaret for byens tranlamper (i 1837 64 stk, der i 1852 var blevet til 80), og spillede en stor rolle i forhold til at få det lagt om til gasbelysning, hvilket først skete i 1855, efter Nielsens død.
+*Valgt som byens repræsentant i komite som handelsstanden havde nedsat i anledning af den projiterede jernbane (hvilket først blev en realitet i 1862, ni år efter hans død.)
-Desuden lavede han et stort arbejde under den fjendtlige besættelse af byen i 1849 og koleraepidemien 1853. Det skulle have slidt hårdt på hans helbred og var muligvis medårsag til hans tidlige død, som vistnok blev forårsaget af en årebetændelse med tilstødende blodprop i lungearterien.
+Desuden lavede han et stort arbejde under den fjendtlige besættelse af Aarhus i 1849 og koleraepidemien i 1853. Det skulle have slidt hårdt på hans helbred og var muligvis medårsag til hans tidlige død, som vistnok blev forårsaget af en årebetændelse med tilstødende blodprop i lungearterien.
 ===Død og eftermæle===
@@ Linje 74: / Linje 71: @@
 ==Litteratur og kilder==
 *Elfride Fibiger: "Kulturelle og historiske Tidsbilleder : Barndoms- og Ungdomserindringer.", Kbh., Gyldendalske Boghandel 1904, https://slaegtsbibliotek.dk/923449.pdf
+*Jens Clausen et al.: "Aarhus gennem tiderne II", Nyt nordisk forlag, 1941
+*Jens Clausen et al.: "Aarhus gennem tiderne IV", Nyt nordisk forlag, 1941
 *Aarhus Stiftstidende, 1853-12-31, s. 3
 *Aarhus Stiftstidende, 1853-12-11, s. 3
+*Sejrs sedler, 1821-10-04, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069355
+*Sejrs sedler, 1834-07-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069385
 *Sejrs sedler, 1847, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069350
 *Sejrs sedler, 1853-12-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069424
@@ Linje 81: / Linje 82: @@
 *Sejrs sedler, 1853-12-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069427
 *Sejrs sedler, 1872-12-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069437
+*Torben Aastrups oversigt over adresser og bygningsnumre, Aarhus Stadsarkiv.
+*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1834, Købstæder (1834-1834), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=3813#3813,109770
+*Rigsarkivets arkivalieronline, Kirkebøger, Aarhus Amt, Vor Frue Sogn, Kontraministerialbog (1814-2002), Viede 1835-1844, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618751#392587,74309778