Mårslet

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":{"text":"","title":"","link":"","lat":56.0683289222812,"lon":10.160498681441721,"icon":""},"title":"","label":"","icon":"","lines":[],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":12,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[{"text":"\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003E\u003Ca class=\"mw-selflink selflink\"\u003EM\u00e5rslet\u003C/a\u003E\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"M\u00e5rslet\n","link":"","lat":56.0683289222812,"lon":10.160498681441721,"icon":""}],"imageoverlays":null}

Leaflet

Letbanen begyndte at køre strækningen Aarhus-odder i august 2018 og fik station i Mårslet ved samme lejlighed. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.

Mårslet er en forstad til Aarhus og ligger syd for byen. Mårslet hører under Mårslet Sogn. Fra 1842 og frem til kommunesammenlægningen i 1970 hørte byen til Mårslet Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

Historie

1360 Mordslet, 1433 Morslet.

Mårslet var tidligere en landsby, hvilket blandt andet kan ses af Mårslet Kirke som stammer fra 1200-tallet. Byen udviklede sig, da den blev en stationsby på Odderbanen, som blev oprettet i 1884. I 1960’erne begyndte Mårslet at vokse med en række villakvarterer. I august 2018 blev Mårslet en station på Letbanens rute mellem Odder og Aarhus.

Mårslet Kommune var en selvstændig kommune, der udgjordes af Mårslet Sogn, indtil den blev lagt sammen med Aarhus Kommune ved kommunalreformen i 1970.

Befolkningsudvikling i Mårslet Sogn

År	Befolkning
1801	578
1850	817
1901	1298
1930	1479
1955	1251
1960	1285
2015	5643

Præster i Mårslet Sogn fra cirka 1600 til 1966

Kirken i Mårslet, foto: Ib Nicolajsen, 2018.

Maarslet Sognekald blev fra slutningen af det 16. århundrede bestyret fra Aarhus, ifølge Wibergs Præstehistorie II, 359, af enten en præst fra Aarhus eller en lærer ved Aarhus Katedralskole.

• Christen Lauritsen.

Blev efter sigende omtalt som én af de 1584 præster, der deltog i Kong Christian IV´s kroning og omtaltes endvidere på prædikestolen i Mårslet Kirke fra 1603.

• Mikkel Nielsen.

Magister og afsat i perioden den 8/8 og 5/9 1610, fordi han nægtede at anvende exorcisme. Derefter blev han gårdmand i Hørret eller Langballe.

• Laurits Mikkelsen.

Muligvis kaldet til præsteembedet i 1610 og virkede her indtil sin død i 1642. Laurits Mikkelsen menes at være fader til Hans Lauritsen (født i Mårslet), der virkede som præst i Adslev-Mjesing i 1674-77.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering

Storlandsby.

Geografi og bevoksning

Det samlede Mårslet ligger på en plan flade, men midt igennem den gamle bydel går en idyllisk ådal, som i høj grad er med til at skabe miljøet i denne bydel.

Bortset fra den gamle bebyggelse omkring åen findes der ingen bevoksning af betydning. Til gengæld præger et par af de åbne pladser i høj grad miljøet. Det gælder især kirkegården, der ligger højt placeret i forhold til sine omgivelser. Også det grønne område ved åen er miljøfremmende, men det er dog i nogen grad gemt bag bebyggelsen.

Bygninger og erhverv

Mårslets bebyggelse er forholdsvis koncentreret, men en række åbne områder medvirker til, at byen nærmest virker opsplittet. Især ådalen midt i byen og i mindre grad jernbaneterrænet er sådanne opsplittede områder.

Landsbyen er en udpræget boligby, kun forsynet med de nødvendigste forretninger langs Tandervej og Hørretvej. Omkring de to veje kan der klart udskilles en centralt beliggende gammel bebyggelse, som virker som en ældre bydel og er nogenlunde sammenhængende og homogen.

Landsbyens komplekser består af 8 gårde, 419 beboelseshuse med udhuse, 6 bygninger anvendt som boliger/forretninger, og resten af bygningerne har anden anvendelse.

Vejnet

Der er ingen større veje af betydning, der går gennem Mårslet, og trafikken består hovedsageligt af lokaltrafik og trafik til og fra byen. Gadenettet er igennem den gamle bydel slynget med små hyggelige bugtninger. I den nye bebyggelse er gadenettet præget af blindgader. Med enkelt undtagelser er vejene asfalterede og kantede med fortove.

År	1974
Indbyggertal
Antal bygninger	450 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	6
Særkende for landsbyen	Trods Mårslets størrelse og de mange nye parcelhuse lader der sig let udskille en miljøvenlig, gammel kerne midt i byen. Her er miljøet stærkt fremmet af den sammenhængende bebyggelse, den snoede gade, den hyggelige ådal og især kirken og kirkegårdens centrale beliggenhed midt i den ældre bykerne, men højt hævet over ådalen og bebyggelsen.

Se også

• Mårslet Kommune
• Mårslet Skole
• Moesgård
• Vilhelmsborg

Litteratur og kilder

• J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
• Danmarks Kirker
• Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
• Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
• http://maarsletegnsarkiv.dk/
• Artikel om Mårslet på Den Store Danske