Jægergården

Omkring 1900. Blev nedrevet i 1910.

Jægergården var oprindeligt et markhus under Marselisborg gods. Den blev efter nybygning i 1724 kaldt "Marselisborg Jægergaard". Den lå dér, hvor Århus Kommune i 2001 indviede sin nye administrationsbygning i Jægergårdsgade.

Nuværende Marselisborg Allé var oprindelig en marksti der forbandt Jægergården med Marselisborg gods.

Den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere og som aftægtbolig for enker og pensionerede forvaltere fra Marselisborg gods. I slutningen af 1790'erne blev den traktørsted. Omkring 1833 blev bindingsværksbygningen nedrevet og erstattet af en smuk, grundmuret bygning i empirestil. Den husede 1833-1845 stiftsamtets kontor.

Jægergården har haft flere ejere og beboere, blandt andre amtsrådsmedlem C.P.R. Ingerslev, stiftamtmændene Carl Gustav Rosenørn og Jens Andreas Graah, kammerherre Wichfeldt, og købmand Andreas Malling.

I 1843 udskiltes Jægergården fra Marselisborg og i 1857 solgtes den til fabrikanten og politikeren Mads Pagh Bruun (1809-1884). Under ham blomstrede Jægergården op som et gæstfrit samlingssted for byens borgerskab. Bruun udstykkede den tilhørende jord, og lagde derved grunden til udviklingen af Frederiksbjerg. Efter Bruuns død i 1884 overtog statsbanerne den gamle jægergård, og anvendte den først som funktionærbolig og derefter som administrationskontor. Efterhånden blev den klemt inde mellem værkstedsbygningerne på Centralværkstedsområdet, og i 1910 blev den nednevet.

Den nye Jægergården

Kommunens administrationsbygning Jægergården, Foto 2005

Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Århus Kommune opførte en ny administrationsbygning på samme grund, som den den gamle gård havde ligget. Den har genantaget navnet Jægergården.

Den nye Jægergården er opført af NCC Rasmussen og Schiøtz, med rådgivende arkitektfirma 3xNielsen og rådgivende ingeniørfirma Rambøll. Byggeriet blev påbegyndt 15. oktober 1999 og blev indviet ved rådmand for Magistratens 1. Afdeling Lis Særkjær den 9. marts 2001.

Nogle af husets ydervægge er beklædt med ca. 1400 glasplader, hvoraf 420 er beklædt med silketryk med motiver lavet over alfabetets bogstaver - kaldes 'kalligrammer'. Motiverne er udarbejdet af designer og arkitekt Finn Sködt.

Litteratur og kilder

• Kurt Lundskov (red): Jægergården - fra landsted til byhus. Artikel af Kenn Tarbensen. 2001. Bestil materiale
• Kurt Lundskov: Den nye Jægergaard. Artikel i Personalebladet Mag'et. Nr.4. 1999