11.873
redigeringer
Aarhus Hovedbanegård: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:1862 banegaard.jpg|300px|thumb|right|Den nyopførte banegårdsbygning i 1862. Ukendt fotograf, Lokal Historisk Samling, Aarhus]] | |||
== Intro == | == Intro == | ||
| Linje 6: | Linje 7: | ||
== Den første banegårdsbygning == | == Den første banegårdsbygning == | ||
[[Fil:1905 banegård.jpg|300px|thumb|right|Den anden banegårdsbygning fotograferet i 1905 af Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]] | |||
Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende Viby Sogn. Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at Bruuns Bro blev bygget over banen og området fra banegården til hvor Skt. Pauls Kirke ligger i dag, blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874. | Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende Viby Sogn. Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at Bruuns Bro blev bygget over banen og området fra banegården til hvor Skt. Pauls Kirke ligger i dag, blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874. | ||
Også Ryesgade opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner F. J. Christian Jensens have, men med den stigende trafik til og fra banegården, blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i tre årskrigen 1848-1850. | Også Ryesgade opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner F. J. Christian Jensens have, men med den stigende trafik til og fra banegården, blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i tre årskrigen 1848-1850. | ||
Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via Søndergade en direkte vej fra banegården til domkirken – det eneste der manglede var en bro over åen. Den kom med Clemens bro i 1884. | Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via Søndergade en direkte vej fra banegården til domkirken – det eneste der manglede var en bro over åen. Den kom med Clemens bro i 1884. | ||
| Linje 22: | Linje 21: | ||
== Den tredje banegårdsbygning == | == Den tredje banegårdsbygning == | ||
[[Fil:1930 banegård.jpg|300px|thumb|right|Den trejde og nuværende banegårdsbygning fotograferet omkring 1930, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]] | |||
Også denne bygning blev hurtigt for træng og 45 år senere i 1929 åbnede den nuværende banegårdsbygning. Byggeriet af den nuværende banegårdsbygning i 1920’erne indgik i et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet og erstattet med nye samtidigt at Park Alle’ blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegårdsterrænet blev under ombygningen hævet med omkring fire meter, således at sporerne ligger under banegårdsbygningen. Det blev overarkitekt K.T. Seest, som kom til at stå for den endelige plan for banegården, som blev bygget i nyklassicistisk stil. | Også denne bygning blev hurtigt for træng og 45 år senere i 1929 åbnede den nuværende banegårdsbygning. Byggeriet af den nuværende banegårdsbygning i 1920’erne indgik i et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet og erstattet med nye samtidigt at Park Alle’ blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegårdsterrænet blev under ombygningen hævet med omkring fire meter, således at sporerne ligger under banegårdsbygningen. Det blev overarkitekt K.T. Seest, som kom til at stå for den endelige plan for banegården, som blev bygget i nyklassicistisk stil. | ||