Casper Gerhard Clemens Funch (1807-1893): Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
===Den politiske vej=== | ===Den politiske vej=== | ||
Funch indvalgtes allerede 1848 i bestyrelsen for den nyoprettede politiske forening; han holdt taler på grundlovsdagen og var 1856 opstillet til valg til rigsrådet uden dog at blive valgt. Han sad 1856-62 i [[De fattiges kasse]] i domsognet og valgtes 1860 til ligningskommissionen. Funch tog på flere måder del i velgørende arbejde, var medlem af [[Velgørenhedsselskabet]]s bestyrelse og sad i ikke mindre end 50 år i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]]. 1864-1880 var han medlem af byrådet og havde betydelig indflydelse på en række områder - han redigerede en tid byrådets forhandlinger, da man fra 1867 begyndte at lade dem trykke - men ganske særlig fik han betydning for skolevæsenet. Han var formand for [[Skoleudvalget]] og medlem af [[Skolekommissionen]], og han var det mest indflydelsesrige medlem af den kommission til omordning af skolevæsenet, som byrådet nedsatte 1873, og som 1879 kom med et ret radikalt forslag, der imidlertid ikke gennemførtes i sin helhed. Formodentlig skuffet over dette resultat ønskede Funch straks at udtræde af byrådet og lod sig ikke overtale til at blive. Han sad dog i Aarhus amts skoleråd til 1890, men at hans arbejde påskønnedes, viste en afskedsfest, man holdt for ham, hvor han som gave fik overrakt »en samling af portrætter af 37 nuværende og forhenværende byrådsmedlemmer, anbragt på et mindeblad, der var smagfuldt tegnet med arabesker, og i de fire hjørner viste rådhuset, byrådssalen, katedralskolen og den nye [[Brobjergskolen|søndre byskole]]«. Desuden modtog han en adresse, underskrevet af samtlige lærere i byen med tak for hans arbejde i skoleudvalget. | Funch indvalgtes allerede 1848 i bestyrelsen for den nyoprettede politiske forening; han holdt taler på grundlovsdagen og var 1856 opstillet til valg til rigsrådet uden dog at blive valgt. Han sad 1856-62 i [[De fattiges kasse]] i domsognet og valgtes 1860 til ligningskommissionen. Funch tog på flere måder del i velgørende arbejde, var medlem af [[Velgørenhedsselskabet]]s bestyrelse og sad i ikke mindre end 50 år i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]]. 1864-1880 var han medlem af byrådet og havde betydelig indflydelse på en række områder - han redigerede en tid byrådets forhandlinger, da man fra 1867 begyndte at lade dem trykke - men ganske særlig fik han betydning for skolevæsenet. Han var formand for [[Skoleudvalget]] og medlem af [[Skolevæsenet i Aarhus|Skolekommissionen]], og han var det mest indflydelsesrige medlem af den kommission til omordning af skolevæsenet, som byrådet nedsatte 1873, og som 1879 kom med et ret radikalt forslag, der imidlertid ikke gennemførtes i sin helhed. Formodentlig skuffet over dette resultat ønskede Funch straks at udtræde af byrådet og lod sig ikke overtale til at blive. Han sad dog i Aarhus amts skoleråd til 1890, men at hans arbejde påskønnedes, viste en afskedsfest, man holdt for ham, hvor han som gave fik overrakt »en samling af portrætter af 37 nuværende og forhenværende byrådsmedlemmer, anbragt på et mindeblad, der var smagfuldt tegnet med arabesker, og i de fire hjørner viste rådhuset, byrådssalen, katedralskolen og den nye [[Brobjergskolen|søndre byskole]]«. Desuden modtog han en adresse, underskrevet af samtlige lærere i byen med tak for hans arbejde i skoleudvalget. | ||
== Litteratur og Kilder == | == Litteratur og Kilder == | ||
Versionen fra 25. sep. 2018, 09:05
.jpg)
Overlærer (lektor) Casper Gerhard Clemens Funch, medlem af Borgerrepræsentationen, senere Aarhus Byråd januar 1864 - ca. 1879 Højestbeskattede.
Født 22. januar 1807 på Jægersborg, Gentofte sogn, Københavns amt, død 20. august 1893 i Aarhus. Forældre: premierløjtnant, senere eskadronschef Michael Johannes V. Funch og hustru Wilhelmine Henriette Frederikke Wewer. Gift med Cecilia Andrea Foersom, født 19. juni 1812 i København, død 14. april 1865 i Aarhus, datter af kgl. skuespiller Peter Thun Foersom og hustru Johanne Gatharine Ebbesen.
Funchs lærergerning
Funch havde taget alle sine eksaminer med udmærkelse lige fra studentereksamen til den teologiske embedseksamen, og ifølge hans nekrolog bevarede han »livlighed og åndsfriskhed« op i sin høje alderdom. Efter sin teologiske eksamen 1830 var han en tid alumnus på Borchs Kollegium og blev 1835 lærer ved Landkadetakademiet indtil 1839, da han ansattes som overlærer ved Den Videnskabelige Realskole i Aarhus. I 1853 nedlagdes denne skole, og Funch overflyttedes da til Aarhus Katedralskole, hvor han afskedigedes 1873. Af alle eleverindringer fremgår det, at man »nærede både hengivenhed og respekt« for ham. Orla Lehmann nævner ham allerede 1848 som en af de »fædrelandske og frisindede« borgere i byen, og det varede heller ikke længe, før Funch kom ind i det offentlige liv.
Den politiske vej
Funch indvalgtes allerede 1848 i bestyrelsen for den nyoprettede politiske forening; han holdt taler på grundlovsdagen og var 1856 opstillet til valg til rigsrådet uden dog at blive valgt. Han sad 1856-62 i De fattiges kasse i domsognet og valgtes 1860 til ligningskommissionen. Funch tog på flere måder del i velgørende arbejde, var medlem af Velgørenhedsselskabets bestyrelse og sad i ikke mindre end 50 år i bestyrelsen for Arveprinsesse Carolines Børneasyl. 1864-1880 var han medlem af byrådet og havde betydelig indflydelse på en række områder - han redigerede en tid byrådets forhandlinger, da man fra 1867 begyndte at lade dem trykke - men ganske særlig fik han betydning for skolevæsenet. Han var formand for Skoleudvalget og medlem af Skolekommissionen, og han var det mest indflydelsesrige medlem af den kommission til omordning af skolevæsenet, som byrådet nedsatte 1873, og som 1879 kom med et ret radikalt forslag, der imidlertid ikke gennemførtes i sin helhed. Formodentlig skuffet over dette resultat ønskede Funch straks at udtræde af byrådet og lod sig ikke overtale til at blive. Han sad dog i Aarhus amts skoleråd til 1890, men at hans arbejde påskønnedes, viste en afskedsfest, man holdt for ham, hvor han som gave fik overrakt »en samling af portrætter af 37 nuværende og forhenværende byrådsmedlemmer, anbragt på et mindeblad, der var smagfuldt tegnet med arabesker, og i de fire hjørner viste rådhuset, byrådssalen, katedralskolen og den nye søndre byskole«. Desuden modtog han en adresse, underskrevet af samtlige lærere i byen med tak for hans arbejde i skoleudvalget.
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
