Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
m (Claire W Jensen flyttede siden Christian Heinrich Ferdinand Baumann til Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907) uden at efterlade en omdirigering)
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg|thumb|right|500px|Til venstre kaptajn Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann og [[Charles Dornonville de la Cour]] på promenade tur på [[Skolebakken]] i 1867.]]
[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg|thumb|right|400px|Til venstre kaptajn Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann og [[Charles Dornonville de la Cour]] på promenade tur på [[Skolebakken]] i 1867.]]


Kaptajn, generalmajor og byrådsmedlem '''Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann'''
Kaptajn, generalmajor og byrådsmedlem '''Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann'''
Linje 17: Linje 17:
   
   
===I byrådet===
===I byrådet===
6. maj 1878 blev Baumann valgt til byrådet som afløser for [[R. T. Bartels]]. [[Århus Stiftstidende]] anbefalede ham varmt og pegede på, at når han ikke tidligere var bragt i forslag, skyldtes det, at man havde ''»vidst hans tid meget optaget«''. Baumann blev valgt med 60 stemmer af 724 valgberettigede.
6. maj 1878 blev Baumann valgt til byrådet som afløser for [[Rudolph Theodor Bartels (1829-1901)|R. T. Bartels]]. [[Århus Stiftstidende]] anbefalede ham varmt og pegede på, at når han ikke tidligere var bragt i forslag, skyldtes det, at man havde ''»vidst hans tid meget optaget«''. Baumann blev valgt med 60 stemmer af 724 valgberettigede.
   
   
1876 var Baumann blevet medlem af skolekommissionen, og han havde her - som i øvrigt også i [[Ligningskommissionen]] (fra 1875) - arbejdet med iver og indsigt, bl.a. som særlig tilkaldt i skolereformudvalget. Da man i 1880 i anledning af ibrugtagningen af Søndre Byskole ([[Brobjergskolen]]) diskuterede ansættelse af flere lærerinder, gik Baumann imod dette. Hans argumenter, der var typiske for det mandssamfund, han færdedes i til daglig, deltes dog kun af kommissionens formand, sognepræst [[E. Seidelin]].
1876 var Baumann blevet medlem af skolekommissionen, og han havde her - som i øvrigt også i [[Ligningskommissionen]] (fra 1875) - arbejdet med iver og indsigt, bl.a. som særlig tilkaldt i skolereformudvalget. Da man i 1880 i anledning af ibrugtagningen af Søndre Byskole ([[Brobjergskolen]]) diskuterede ansættelse af flere lærerinder, gik Baumann imod dette. Hans argumenter, der var typiske for det mandssamfund, han færdedes i til daglig, deltes dog kun af kommissionens formand, sognepræst [[Ferdinand Emil Seidelin]].
   
   
===Øvrigt arbejde i Aarhus===
===Øvrigt arbejde i Aarhus===
I årene 1874-84 var Baumann gymnastiklærer ved [[Aarhus Katedralskole]], og det var formentlig i denne egenskab, han i 1880 modtog henvendelse fra en kreds af borgere om at lede en gymnastikforening. Han erklærede sig villig og blev den første formand for [[Aarhus Gymnastik Forening]], AGF (1880-83). Også i det private velgørenhedsarbejde kom han til at gøre en indsats; han var 1872-84 medlem af herrebestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]].
I årene 1874-84 var Baumann gymnastiklærer ved [[Aarhus Katedralskole]], og det var formentlig i denne egenskab, han i 1880 modtog henvendelse fra en kreds af borgere om at lede en gymnastikforening. Han erklærede sig villig og blev den første formand for [[Aarhus Gymnastik Forening]], AGF (1880-83). Også i det private velgørenhedsarbejde kom han til at gøre en indsats; han var 1872-84 medlem af herrebestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]].
Herudover var Baumann enten medlem eller repræsentant for Skatteligningskommissionen. 1875-77. udvalget for vejvæsenet. 1878-84, udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1878,  Brolægningsudvalget 1878-84. Skolekommissionen 1876-81. Forskønnelsesudvalget 1879-84.


==Kilder==
==Kilder==
637

redigeringer