637
redigeringer
m (Claire W Jensen flyttede siden Christian Heinrich Ferdinand Baumann til Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907) uden at efterlade en omdirigering) |
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg|thumb|right| | [[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg|thumb|right|400px|Til venstre kaptajn Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann og [[Charles Dornonville de la Cour]] på promenade tur på [[Skolebakken]] i 1867.]] | ||
Kaptajn, generalmajor og byrådsmedlem '''Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann''' | Kaptajn, generalmajor og byrådsmedlem '''Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann''' | ||
Linje 17: | Linje 17: | ||
===I byrådet=== | ===I byrådet=== | ||
6. maj 1878 blev Baumann valgt til byrådet som afløser for [[R. T. Bartels]]. [[Århus Stiftstidende]] anbefalede ham varmt og pegede på, at når han ikke tidligere var bragt i forslag, skyldtes det, at man havde ''»vidst hans tid meget optaget«''. Baumann blev valgt med 60 stemmer af 724 valgberettigede. | 6. maj 1878 blev Baumann valgt til byrådet som afløser for [[Rudolph Theodor Bartels (1829-1901)|R. T. Bartels]]. [[Århus Stiftstidende]] anbefalede ham varmt og pegede på, at når han ikke tidligere var bragt i forslag, skyldtes det, at man havde ''»vidst hans tid meget optaget«''. Baumann blev valgt med 60 stemmer af 724 valgberettigede. | ||
1876 var Baumann blevet medlem af skolekommissionen, og han havde her - som i øvrigt også i [[Ligningskommissionen]] (fra 1875) - arbejdet med iver og indsigt, bl.a. som særlig tilkaldt i skolereformudvalget. Da man i 1880 i anledning af ibrugtagningen af Søndre Byskole ([[Brobjergskolen]]) diskuterede ansættelse af flere lærerinder, gik Baumann imod dette. Hans argumenter, der var typiske for det mandssamfund, han færdedes i til daglig, deltes dog kun af kommissionens formand, sognepræst [[ | 1876 var Baumann blevet medlem af skolekommissionen, og han havde her - som i øvrigt også i [[Ligningskommissionen]] (fra 1875) - arbejdet med iver og indsigt, bl.a. som særlig tilkaldt i skolereformudvalget. Da man i 1880 i anledning af ibrugtagningen af Søndre Byskole ([[Brobjergskolen]]) diskuterede ansættelse af flere lærerinder, gik Baumann imod dette. Hans argumenter, der var typiske for det mandssamfund, han færdedes i til daglig, deltes dog kun af kommissionens formand, sognepræst [[Ferdinand Emil Seidelin]]. | ||
===Øvrigt arbejde i Aarhus=== | ===Øvrigt arbejde i Aarhus=== | ||
I årene 1874-84 var Baumann gymnastiklærer ved [[Aarhus Katedralskole]], og det var formentlig i denne egenskab, han i 1880 modtog henvendelse fra en kreds af borgere om at lede en gymnastikforening. Han erklærede sig villig og blev den første formand for [[Aarhus Gymnastik Forening]], AGF (1880-83). Også i det private velgørenhedsarbejde kom han til at gøre en indsats; han var 1872-84 medlem af herrebestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]]. | I årene 1874-84 var Baumann gymnastiklærer ved [[Aarhus Katedralskole]], og det var formentlig i denne egenskab, han i 1880 modtog henvendelse fra en kreds af borgere om at lede en gymnastikforening. Han erklærede sig villig og blev den første formand for [[Aarhus Gymnastik Forening]], AGF (1880-83). Også i det private velgørenhedsarbejde kom han til at gøre en indsats; han var 1872-84 medlem af herrebestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]]. | ||
Herudover var Baumann enten medlem eller repræsentant for Skatteligningskommissionen. 1875-77. udvalget for vejvæsenet. 1878-84, udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1878, Brolægningsudvalget 1878-84. Skolekommissionen 1876-81. Forskønnelsesudvalget 1879-84. | |||
==Kilder== | ==Kilder== |
redigeringer