Aarhus Politi

Aarhus Politi har haft en lang og kringlet historie. I takt med at byen er vokset har det været nødvendigt med mere og bedre ordnet politi. Politiet har gået fra at være to personer til mange hundrede i dag.

Aarhus første politi

Det danske politi opstod i 1682, da Christian 5. udnævnte Claus Rasch til politimester i København. Han fik ansvar for "politien", som da var betegnelsen for nogle særlige forordninger, som vedrørte almenvellet. I 1683 fik Rasch også myndighed over købstæderne, hvor byfogderne skulle fungere som hans fuldmægtige. I forordning om politiens administration af 1701 blev dette ændret til, at byfogderne fik tillagt embedet som politimestre under opsyn af stiftamtmændene. I Aarhus klagede byfogden i 1706 og 1709 over, at byens borgere overtrådte regeringens politiforordninger imod overdådighed ved begravelser, da han ikke havde mandskab til at assistere ham i hans embede som politimester. I 1730 blev byfogden som politimester pålagt at håndhæve en ny sabbatforordning, men han kunne ikke få assistance af byens tre vægtere, som ville have ekstra betaling, og bytjenerne, som kun ville adlyde magistraten, mens kirkebetjentene havde andre opgaver end at holde orden i og omkring kirkerne. I 1732 havde to bytjenere til opgave at assistere byfogden som politibetjente, men de var ofte var fulde og genstridige. Natvægterne havde han ingen myndighed over.

Politistationen lå i byfogdens hjem. I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsens gård i Guldsmedegade som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser. Da han var kongens mand i byen, blev vinduerne i hans gård smadret af en ophidset folkemængde under enevældens fald i 1848.

Omkring 1850’erne var antallet af betjente steget fra to til tre. Forholdene var dog ikke blevet bedre og flere af dem drev erhverv ved siden af.

Omrokering af politiet

I 1867 fik Aarhus sin første politimester, Louis Hammerich. Han var chef for fem betjente. Hammerich mente at det var nødvendigt med en gennemgribende omordning af politiet og vægterne. Omrokeringen skete i 1869. Omrokeringen gav en merudgift til Aarhus Kommune på 600 rigsdalere, til gengæld slap borgerne for at betale gaver til vægterne som man tidligere havde gjort flere gange om året. I den nye opdeling skulle der være en politiassistent, syv politibetjente og 12 patruljebetjente. Ordningen skabte et hierarki med politimesteren øverst, derefter politiassistenter, politibetjente og nederste patruljebetjente.

Politiassistent

Politiassistenten skulle ikke være en kontormand, men en der var trænet i politiarbejdet. Da stillingen blev slået op fik man otte ansøgere. Den udvalgte blev cand. pharm. og forhenværende sekondløjtnangt August Adolf Abel som havde været ansat ved Københavns politi. Lønnen for politiassistenten var på 700 rigdalere om året og hans skulle selv betale sin uniform.

Politibetjente

Der skulle også ansættes nye politibetjente. Ansøgerne skulle være mellem 25 og 40 år, kunne læse og skrive flydende og ikke lide af nogen mangler der gjorde dem uegnede til tjeneste. De ansatte politibetjente blev delt op i to grupper, heraf fik fire af den 350 rigsdalere om året og de sidste tre fik 300 rigsdalere. Derudover fik de nogle penge til deling, de så kaldte emolumenter. Pengene kom fra de penge der skulle betales for at få en stand ved Skt. Olufsmarkedet, dele af torve afgifterne og en betaling for at holde opsyn ved teaterforestillingerne og offentlige forlystelser.

Betjentene fik fri læge og gratis medicin, hvilket var en speciel gode. De fik også gratis uniform. På politibetjentenes uniformer var et tal fra et til syv. Patruljebetjentene havde tallene fra otte og opefter.

Patruljebetjente

Patruljebetjentene var nederst i hierarkiet. Der blev ansat 12 hvoraf flere var tidligere håndværkere. De fik 200 rigsdalere om året samt betaling for at op- og ilukning af dør og vækning af borgere.

Tårnvægter

Der var en stilling fra den gamle ordning af politiet der blev fortsat, stillingen som tårnvægter. Her fik den tidligere ansatte lov til at foresætte i stillingen. Arbejdet gik ud på at holde vagt i Domkirkens tårn om natten. Her skulle han holde øje med brand og at udråbe klokken fra alle siderne af tårnet hvert time. Jobbet var ikke populært, specielt ikke for gæsterne på Hotel Royal som ofte blev vækket af udråbningen af klokkeslæt.

Jobbet som tårnvægter blev nedlagt i 1878 med bemærkning om at det var en brandfare at have lamper i domkirkens tårn.

Den første politistation

En anden ændring i 1869 var at politiet fik en fast politistation. Det var vigtigt at politistationen skulle ligge tæt på torvene. Det endte med at de fik et lejemål i en lejlighed på hjørnet af Volden og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal og var på tre værelser. Der blev ansat håndværkere til at sætte lejligheden i stand til politistation. Efter lejligheden var blevet sat i stand var der et vagt- og ekspeditionslokale, et reservelokale og et kontor for politiassistent. Stationen havde døgn åbent og der var altid personale til stede.

Politiassistenten skulle også opholde sig på stationen når han nærvær ikke var nødvendigt andre steder. På kontoret skulle han tage sig af pas- og viseringsvæsnet, anmeldelse om flytninger af tjenestefolk, transportvæsnet, tilsyn med løsagtige fruentimmere og tage vare på hittegods samt føre kontrol og protokol med hvad der foregik på station.

Politistationen åbnede den 1. maj 1869 og betjentene stod klar i deres nye uniformer. Byen var blevet inddelt i distrikter som de forskellige patruljebetjente og politibetjente skulle gå. Ruterne var opdelt i skridt. Der blev optalt til at være 235 skridt i Volden, 267 i Rosensgade og 126 i Immervad. Patruljerne skulle holde sig midt på gaden. Den regel blev man nødt til at ændre i 1904, hvor trafikken var blevet for tæt til at fastholde den. Betjentene skulle holde sig i bevægelse og måtte kun stoppe hvis tjenesten krævede det. Vagterne var på ni timer ad gangen.

Immervad 4 og Åboulevarden 54

Den nye politistation blev hurtigt for lille og politiet måtte lede efter nye lokaler. Byrådet udskrev en konkurrence om en bygning til politiet i 1870. Konkurrence blev vundet af Vilhelm Puck og R. Langeland Mathiesen, men man havde ingen grund til byggeriet. Efter at have søgt længe valgte man at bruge en anden løsning. Politiet flyttede i februar 1871 ind i en ejendom på Immervad 4.

Om lokalerne var større ved vi ikke, men allerede fire år efter blev lejemålet opsagt da bygningen skulle rives ned. Politiet flyttede i 1875 til en ejendom på Åboulevarden 54. Lokalerne holdt dog ikke længe.

Politiet flytter ind på Rådhuset

Aarhus Rådhus i 1907

I oktober 1879 fik politi stationen lov til at flytte ind i rådhuset for en fireårig periode. Der var indgang fra Rådhusstræde. Kommunen kunne spare 300 kr. om året ved flytningen. Lokalerne var trange og det var derfor det kun var en midlertidig løsning. Den midlertidige løsning kom til at holde i mange år. Først i 1907 kom der en lille forbedring af forholdene. Politistationen blev flyttet til forhuset østre ende og indgangen blev flyttet til Mejlgade, hvor man stadig i dag kan se at der står politistation over døren. Året før, i 1906, havde byen også fået en ny arrest og ved en ombygning af rådhuset blev der også plads til en samlingsstue og detentionslokaler. I 1913 kunne politiet overtage endnu flere lokaler.

Gendarmerne i Aarhus

Aarhus var ligesom landes andre byer underlagt de politiske forhold i landet. I de så kaldte provisorieår under Estrup, 1886- var der udstedt gendarmer i byen. Gendarmerne var bevæbnede og til hest. De startede med at patruljere byens udkant i stedet for politiet. I 1887 blev to gendarmer stationeret i Reginehøjkvarteret for at patruljere. De patruljerede også Vennelyst og byens kirkegårde om sommeren.

Få år efter, i 1890 kom der ydereligere en sergent og otte gendarmer som fik station i M. P. Brunsgade 2. Herfra skulle de holde øje med Frederiksbjerg og Hovedbanegården Det gav protester for byens befolkning som var tilfreds med politiets arbejde. Der var en generel uvilje mod gendarmerne i befolkningen.

Hverken politiet eller gendarmerne havde nogle former for transportmiddel. De lejede derfor vogne når det var nødvendigt. Sergent Paasgaard fra gendarmerne fik i 1894 tildelt en uges cykelkursus i København, så transportmidler blev efterhånden nødvendige. Gendarmeriet blev nedlagt i 1894 og flere af de tidligere gendarmer blev ansat ved det aarhusianske politi.

Politivagter

Aarhus var efterhånden blevet så stor at det var nødvendigt at have politi flere steder i byen. Der blev derfor oprettet tre politivagter i 1916.

• Første politivagt lå i Ting og Arresthuset på Vester Alle,
• Den anden lå på Christiansbjerg. Den blev nedlagt i 1948
• Den tredje lå på Aarhus Havn. Den blev nedlagt i 1972.

De tre politivagter gjorde det lettere for politiet at patruljere et større område. I 1945 blev der også oprettet en vagt på hovedbanegården. Den blev nedlagt i 1974.

Politiet overtager Rådhuset

I 1941 stod et nyt Aarhus Rådhus færdigt til brug. Politikerne og kommunalforvaltningen flyttede derfor ud af det gamle rådhus og politiet overtog hele bygningen. Under anden verdenskrig overtog den tyske besættelsesmagt bygningen der blev brugt til Gestapos hovedkvarter fra 1944. Efter at det danske politi var blevet interneret. Da tyskerne forlod bygningen flyttede politiet igen ind.

Politimester Bernt August Goll

Aarhus Politigård

I september 1983 flyttede politiet fra det gamle rådhus til en ny politigård i Ridderstræde. Den nye politigård havde et meget større areal og var mere praktisk end den gamle bygning.

Politimestre i Aarhus

• Byfoged og politimester Jørgen Nielsen 1848-1853
• Politimester Hans Rudolph von Scholten – 1853-1866
• Politimester Louis Hammerich – 1867-1877
• Politimester C. Jul. Thorup
• Politimester og byfoged Christian Magdalus Jespersen – 1895-1908
• Politimester Bernt August Goll - 1908-1917
• Politimester Christian Kiørboe – 1919-
• Politimester Einar Hoeck – 1931-1961

Henvisninger

• Sejrs Sedler om politi
• Århus Årbog fra 1984

⧼validator-fatal-error⧽

⧼validator-fatal-error⧽

⧼validator-fatal-error⧽