Nordre Kirkegård: Forskelle mellem versioner

===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården===

9. oktober 1876 blev kirkegården endeligt indviet, da [[Vor Frue Kirkes sognepræst]], [[Ferdinand Emil Seidelin|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”''

I 1909 blev kapellet da også ombygget og udvidet efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag tegningerne til et krematorium, som blev indviet 9. januar 1923. Da opførelsen af et krematorium var blevet diskuteret af byrådet i tilbage i 1908 udtalte [[Frederik Nørgaard|F. Nørgaard]], at selv ''”de mest sangvinske vilde”'' måtte indrømme, at der ville komme til at gå mange år før tanken om ligbrænding ville slå igennem. Det viste sig at være upraktisk med krematorium og kapel i hver sin bygning, hvorfor kapellet i 1941 blev ombygget, og et krematorium blev indrettet i kapellets kælder. Samtidigt blev Kühnels gamle krematorium nedrevet. Krematoriedriften på Nordre Kirkegård ophørte i 1969, hvorefter al ligbrænding foregik på [[Vestre Kirkegård]], der var blevet indviet i 1927. De nuværende kalkmalerier i kapellet blev udført i 1942 af [[Harald Borre]].  

===Udvidelser===