Søndervangskvarteret: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Søndervangskvarteret''' er et almennyttigt boligbebyggelse i [[Viby]] fra 1960´erne og 1970´erne, bestående af cirka 1600 boliger og 150 parcelhuse.


=== Søndervangskvarterets tilblivelse ===
Almennyttigt boligbebyggelse i [[Viby]] fra 1960´erne og 1970´erne, bestående af cirka 1600 boliger og 150 parcelhuse.
Med hensyn til beboersammensætning har en betydende del af klientellet udenlandsk baggrund samtidig med at flere udsatte og socialt dårligt stillede familier bor i lejlighederne.
Med hensyn til beboersammensætning har en betydende del af klientellet udenlandsk baggrund samtidig med at flere udsatte og socialt dårligt stillede familier bor i lejlighederne.


Linje 8: Linje 6:


Aarhus Kommune havde forud for sin ansøgning til den helhedsorienterede fornyelse af Søndervangskvarteret foretaget en række analyser af kommunens delområder, hvor der var behov for en myndighedsindsats.
Aarhus Kommune havde forud for sin ansøgning til den helhedsorienterede fornyelse af Søndervangskvarteret foretaget en række analyser af kommunens delområder, hvor der var behov for en myndighedsindsats.
I 1996 udsendte [[Aarhus Amt]] afslutningen på sin præventive rapport ''Skab trivsel i dit lokalområde'', som var lavet i samarbejde mellem [[Forebyggelsesrådet i Århus Amt]], [[BIFS]] og [[SUF]] (afdelingen for Sundhedsfremme, Udvikling og Forskning).  
I 1996 udsendte [[Aarhus Amt]] afslutningen på sin præventive rapport ''Skab trivsel i dit lokalområde'', som var lavet i samarbejde mellem [[Forebyggelsesrådet i Århus Amt]], [[BIFS]] og [[SUF]] (afdelingen for Sundhedsfremme, Udvikling og Forskning).  


Linje 13: Linje 12:


I 1997 startedes et samarbejde på tværs af kommunens magistrater. Resultatet blev rapporten ''Bypolitik/Kvarterløft - en Beredskabsplan' fra september 1998.  
I 1997 startedes et samarbejde på tværs af kommunens magistrater. Resultatet blev rapporten ''Bypolitik/Kvarterløft - en Beredskabsplan' fra september 1998.  
Rapportens afsæt var kommunens hensigter med at sikre sammenhængen mellem økonomisk, fysisk og social/kulturel bæredygtighed.  
Rapportens afsæt var kommunens hensigter med at sikre sammenhængen mellem økonomisk, fysisk og social/kulturel bæredygtighed.  



Versionen fra 30. mar. 2016, 13:24

Søndervangskvarteret er et almennyttigt boligbebyggelse i Viby fra 1960´erne og 1970´erne, bestående af cirka 1600 boliger og 150 parcelhuse.

Med hensyn til beboersammensætning har en betydende del af klientellet udenlandsk baggrund samtidig med at flere udsatte og socialt dårligt stillede familier bor i lejlighederne.

Den by- og socialpolitiske ramme med ansatser til den helhedsorienterede byfornyelse

Aarhus Kommune havde forud for sin ansøgning til den helhedsorienterede fornyelse af Søndervangskvarteret foretaget en række analyser af kommunens delområder, hvor der var behov for en myndighedsindsats.

I 1996 udsendte Aarhus Amt afslutningen på sin præventive rapport Skab trivsel i dit lokalområde, som var lavet i samarbejde mellem Forebyggelsesrådet i Århus Amt, BIFS og SUF (afdelingen for Sundhedsfremme, Udvikling og Forskning).

I forlængelse af den trivselsundersøgelse opstod et to-årigt temaprojekt, Tid til Mere, som Forebyggelsesrådet havde fremsat med henblik på at afklare hvorvidt muligheden for at skabe yderligere trivsel og sundhed for mennesker, der stod udenfor arbejdsmarkedet.

I 1997 startedes et samarbejde på tværs af kommunens magistrater. Resultatet blev rapporten Bypolitik/Kvarterløft - en Beredskabsplan' fra september 1998.

Rapportens afsæt var kommunens hensigter med at sikre sammenhængen mellem økonomisk, fysisk og social/kulturel bæredygtighed.

Helhedsorienteret byfornyelse fra Kommunen

Aarhus Kommune fik i 1999 bevilget midler i form af 10 mio. kr. med det formål at løfte Søndervangskvarteret og skabe bedre rammer for beboerne, hvis udfordringer bestod af arbejdsløshed, misbrug og kriminalitet.

Byfornyelsesindsatsen havde tre sider:

  • En social- og beskæftigelsesmæssig
  • Sports- og legepladser
  • Styrkelse af grønne områder
  • Dæmpning af trafik

Kilde

  • Helhedsorienteret byfornyelse og beskæftigelse, 2003