98
redigeringer
Når sneen falder over Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
I 1800-tallet havde kommunen ansvaret for den såkaldte snekastning af de offentlige pladser og torve samt vejene udenfor byen. Grundejerne havde ansvaret for at rydde fortove og veje ved sine bygninger, men denne ordning forsøgte grundejerforeningerne i flere omgange at få ændret. Dette skete blandt andet i 1893, hvor [[Aarhus Grundejerforening]] skrev et andragende til byrådet. Deres argument for at overdrage ansvaret for rydningen af gaderne til kommunen lød således: ”At Sneen hurtig bliver ført bort, er jo en Foranstaltning til Gavn for alle Byens Indbyggere uden Forskjel, og det forekommer os derfor at være en Uretfærdighed, naar man paalægger en enkelt Klasse, Byens Grundejere, Arbejdet og Bekostningen med at udføre denne Foranstaltning.” Aarhus Grundejerforening mente, at kommunen skulle påtage sig ansvaret, ligesom det var normen i flere andre større købstæder. Byrådet svarede dog, at det ikke kunne lade sig gøre, da omkostningerne for kommunal snerydning ville være for stor. Samtidig mente de, at sneen hurtigere blev ryddet væk, hvis grundejerne havde ansvaret. Det ville skabe for mange problemer for kommunen at påtage sig ansvaret og udgifterne, så grundejerforeningens andragende blev afvist. | I 1800-tallet havde kommunen ansvaret for den såkaldte snekastning af de offentlige pladser og torve samt vejene udenfor byen. Grundejerne havde ansvaret for at rydde fortove og veje ved sine bygninger, men denne ordning forsøgte grundejerforeningerne i flere omgange at få ændret. Dette skete blandt andet i 1893, hvor [[Aarhus Grundejerforening]] skrev et andragende til byrådet. Deres argument for at overdrage ansvaret for rydningen af gaderne til kommunen lød således: ”At Sneen hurtig bliver ført bort, er jo en Foranstaltning til Gavn for alle Byens Indbyggere uden Forskjel, og det forekommer os derfor at være en Uretfærdighed, naar man paalægger en enkelt Klasse, Byens Grundejere, Arbejdet og Bekostningen med at udføre denne Foranstaltning.” Aarhus Grundejerforening mente, at kommunen skulle påtage sig ansvaret, ligesom det var normen i flere andre større købstæder. Byrådet svarede dog, at det ikke kunne lade sig gøre, da omkostningerne for kommunal snerydning ville være for stor. Samtidig mente de, at sneen hurtigere blev ryddet væk, hvis grundejerne havde ansvaret. Det ville skabe for mange problemer for kommunen at påtage sig ansvaret og udgifterne, så grundejerforeningens andragende blev afvist. | ||
I december 1929 forsøgte grundejerne igen, denne gang med [[Frederiksbjerg | I december 1929 forsøgte grundejerne igen, denne gang med [[Frederiksbjerg]] Grundejerforening i spidsen. Det førte til en længere diskussion i byrådet, hvor det økonomiske aspekt igen var i centrum. Flertallet mente stadig, at snerydningen ville blive for dyr for kommunen, da det i regnskabsåret 1928-29 havde kostet 114.000 kr. at rydde bare de pladser og gader, som kommunen i forvejen havde ansvaret for. Et forslag på at lade udgiften for snerydningen blive betalt ved at lægge lidt oveni grundskylden blev afvist, og det samme blev grundejerforeningernes andragende. Efterhånden overtog kommunen ansvaret for en større del af snerydningen og i dag er det som bekendt kun fortovet og private veje, som grundejerne har ansvar for at rydde. | ||
=== Arbejdere søges til snekastning === | === Arbejdere søges til snekastning === | ||