Banegårdspladsen: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Banegårdspladsen har gennem tiden haft mange forskellige udformninger; den nuværende er den tredje version. Det skyldes, at pladsen er blevet tilpasset, hver gang der er kommet ny [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]]. Den sidste store omlægning skete i 1920’erne. | Banegårdspladsen har gennem tiden haft mange forskellige udformninger; den nuværende er den tredje version. Det skyldes, at pladsen er blevet tilpasset, hver gang der er kommet ny [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]]. Den sidste store omlægning skete i 1920’erne. | ||
I dag hænger Banegårdspladsen arkitektonisk sammen med [[Park Allé]] og hovedbanegården. Det skyldes at hele anlægget er planlagt på en gang. I 1920 vandt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]] og arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]] en arkitektkonkurrence udskrevet af [[Aarhus Byråd]] om hvordan området omkring den nye hovedbanegård skulle se ud. | I dag hænger Banegårdspladsen arkitektonisk sammen med [[Park Allé]] og hovedbanegården. Det skyldes at hele anlægget er planlagt på en gang. I 1920 vandt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]] og arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]] en arkitektkonkurrence udskrevet af [[Aarhus Byråd]] om hvordan området omkring den nye hovedbanegård skulle se ud. Hovedbanegården stod færdig i 1929 og da var byggeriet af ejendommene omkring begyndt. En del af Jørgensen og Høeg-Hansens plan var at husene omkring skulle være i gule mursten ligesom hovedbanegården. | ||
Høeg-Hansen og Jørgensens plan blev næsten gennemført hele pladsen rundt, dog med enkelte undtagelser. Et eksempel på det er Banegårdspladsen 20, hvor [[Demokraten]] i 1935 købte en byggegrund og fik en anden arkitekt til at tegne huset. Arkitekten blev [[Carl Vilhelm Puck]] som tegnede et hus med en markant anderledes facade end Høeg-Hansens bygninger. | Høeg-Hansen og Jørgensens plan blev næsten gennemført hele pladsen rundt, dog med enkelte undtagelser. Et eksempel på det er Banegårdspladsen 20, hvor [[Demokraten]] i 1935 købte en byggegrund og fik en anden arkitekt til at tegne huset. Arkitekten blev [[Carl Vilhelm Puck]] som tegnede et hus med en markant anderledes facade end Høeg-Hansens bygninger. | ||
Versionen fra 26. aug. 2015, 09:26
Banegårdspladsen ligger mellem Banegårdsgade og Ny Banegårdsgade.
Banegårdspladsen har gennem tiden haft mange forskellige udformninger; den nuværende er den tredje version. Det skyldes, at pladsen er blevet tilpasset, hver gang der er kommet ny hovedbanegård. Den sidste store omlægning skete i 1920’erne. I dag hænger Banegårdspladsen arkitektonisk sammen med Park Allé og hovedbanegården. Det skyldes at hele anlægget er planlagt på en gang. I 1920 vandt stadsingeniør Oscar Jørgensen og arkitekt Axel Høeg-Hansen en arkitektkonkurrence udskrevet af Aarhus Byråd om hvordan området omkring den nye hovedbanegård skulle se ud. Hovedbanegården stod færdig i 1929 og da var byggeriet af ejendommene omkring begyndt. En del af Jørgensen og Høeg-Hansens plan var at husene omkring skulle være i gule mursten ligesom hovedbanegården.
Høeg-Hansen og Jørgensens plan blev næsten gennemført hele pladsen rundt, dog med enkelte undtagelser. Et eksempel på det er Banegårdspladsen 20, hvor Demokraten i 1935 købte en byggegrund og fik en anden arkitekt til at tegne huset. Arkitekten blev Carl Vilhelm Puck som tegnede et hus med en markant anderledes facade end Høeg-Hansens bygninger.
Trafik
Banegårdspladsen har længe været et knudepunkt i den aarhusianske trafik. Det var her man kom ind med togene fra forstæderne og andre byer, og det var her, Aarhus' fire sporvognslinjer begyndte. Senere blev Banegårdspladsen og Park Allé også knudepunkt for bustrafikken.
Kilde
- Preben Rasmussens samling
- Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 2008
- Om Banegårdspladsen i Aarhus Kommuneatlas
