Vester Allé 12

Hack Kampmanns bygning på Vester Allé 12 fotograferet i forbindelse med indvielsen i 1902.

Bygningen beliggende på Vester Alle 12 blev opført fra 1898-1902. Bygningen var tegnet til at skulle rumme Statsbiblioteket. På Statsbiblioteket skulle der opbevares Det Kongelige Biblioteks dubletsamling, som derved blev gjort lettere tilgængeligt for befolkningen i Jylland.

Til opgaven brugte man arkitekt Hans J. Holms planskitse fra 1892 som grundlag for kgl. bygningsinspektør Hack Kampmanns endelige tegninger til bygningen. Bygningen var tegnet omkring dens funktion som bibliotek. Der var en central læsesal, som var bygningens omdrejningspunkt. Omkring salen var der magasiner i flere etager til opbevaring af alle bøgerne.

Bygningen benyttede flere nye teknologier. På pladsen foran bygningen var der tidligere et kulfyret varmeværk til at opvarme bygningen. Varmen blev sendt rundt i bygningen gennem en række kanaler i byggeriet. Der var også indsat ventilationskanaler der blev styret af snoretræk.

En anden moderne teknologi der blev brugt i bygningen var elektricitet. Bygningen var en af de første der blev sluttet til Aarhus Elektricitetsværk da det åbnede i 1901. Elektriciteten drev blandt andet belysningen i bygningen. Det mest karakteristiske udtryk var de imponerende lysekroner der blev tegnet til bygningen. Der blev også installeret telefon. Der var i 1901 1400 telefonabonnementer i Aarhus.

Udsmykning af bygningen

Bygningens udsmykning både ydre og indre blev tegnet af billedkunstneren Karl Hansen-Reistrup i samarbejde med Kampmann, hvor en begynder og en anden slutter kan være svært at sige. Men Hansen Reistrup har haft en stor indflydelse på Kampmanns arbejde.

Hansen Reistrup ledede det kunstneriske arbejde som byggede på en række tegninger han havde udført. Han lavede ikke selv det fysiske arbejde, men ledede andre i arbejdet med at føre hans tegninger ud i livet.

• Billedhuggerarbejdet blev udført af [[[Elias Ølsgaard]]
• Billedskærerarbejdet af Larsen
• Kobbersmeden H. P. Salling stod for fremstillingen af lysekronerne
• Glarmester P. M. Sørensen fremstillede de blyindfattede ruder
• C. Wienbergs Stenhuggeri stod for stenhuggerarbejdet
• Cementstøder Dalhoff Larsen i Guldbergsgade fremstillede husets tagrendesten og lignende arbejde i en kunststen kaldet granitbeton
• Granitarbejdet blev udført af James Maag og Thorvald Møller i København
• J. E. Johansen stod for stenhuggerarbejdet til pladsen foran bygningen

Alle håndværkerne blev ledet af Hansen Reistrup som skabte et helstøbt bygningsværk.

Når man træder ind i bygningen gennem hoveddøren bliver man ledt ind i et mørkt rum som er udsmykket med havplanter og dyr. Når man så går videre ind i bygningen kommer man ind i læsesalen som er fyldt med lys fra ovenlys vinduer og lysekroner. Man bliver bogstaveligt talt oplysning når man træder ind i bygningens hovedrum. Når man ser sig omkring kan man se at samtlige overflader er udsmykket med stuk, udskæringer eller metalarbejde.

Institutioner i bygningen

Fra 1902 til 1962 var bygningen hjemsted for Statsbiblioteket. Biblioteket flyttede i 1962, hvor det nybyggede bogtårn ved Universitet stod færdigt. Bygningen på Vester Alle var blevet for lille til at rumme statsbibliotekets voksende samling.

I 1962 rykkede Erhvervsarkivet ind i bygningen. Arkivet udvidede i 1970'erne bygningen betydeligt med magasiner under græsplænen mod Åboulevarden.

I 2011 blev Aarhus Stadsarkiv oprettet. Stadsarkivet har siden lejet sig ind i bygningerne på Vester Allé 12.

Bygningen er i dag fredet.

Henvisninger

• "Hack Kampmanns smykkeskrin - Kulturhus på Bispetoften i Århus gennem 100 år" udgivet af Erhvervsarkivet i samarbejde med Aarhus Byhistoriske Udvalg i 2002