Samsøgades Skole: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
TrineG (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Samsøgades Skole (Hans Andersen Ebbesen) 1914.jpg|350px|thumb|right|Samsøgades Skole 1914. Indvielsen af skolen fandt sted 6. april samme år.]] | |||
[[Fil:Samsøgades Skole | ==="Den ny er den smukkeste"=== | ||
I 1909 blev betalingsskolerne i Aarhus afskaffet. Dette satte en stopper for den polarisering af skolesystemet der havde været i næsten 100 år. Nu fik alle offentlige folkeskoler navnet Borgerskole, og alt undervisning blev homogeniseret, så alle elever havde mulighed for at komme ud med samme udbytte. De forbedrede forhold betød, at elevantallet steg og en række nye skoler så derfor dagens lys efter århundredeskiftet i Aarhus. Heriblandt '''Samsøgades Skole''' der blev indviet 6. april 1914. | |||
Arkitekt [[Ludv. A. Petersen]] havde haft ansvaret for opførelsen af [[Ingerslevs Boulevards Skole|Ingerslevs Boulevards]], [[Finsensgades Skole|Finsensgades]] og [[N. J. Fjordsgades Skole|Fjordsgades]] skoler, men med tegningerne til en ny borgerskole på epidemihusets grund i den nordlige del af byen anslog han helt nye toner. Her blev skolen bygget i hel ny stil og med overdækket gård i sin med sin firfløjede opbygning, blev skolen den første med aula. Denne aula fik tilnavnet ''Søjlehallen'' fordi taget blev båret af murstenssøjler. Skolen var objekt for mange beundrende blikke ved åbningen i 1914 og skolekommissionens formand, Pastor Laursen, åbnede med ordene fra Den Grimme Ælling; ''”Der er kommet en ny! – Den ny er den smukkeste!”.'' | |||
===En skole til en halvmillion! - Næsten=== | |||
[[Fil:Samsøgades Skole 2 (Ukendt) 1914.jpg|350px|thumb|right|Aulaen på Samsøgades Skole efterses af Mads Madsen og arkitekten bag skolen, Ludv. A. Petersen, 1914.]] | |||
D. 6. april bragte Aarhus Stiftstidende et billede af den nye skole med overskriften; ”Aarhus nye halvmillion-Skole”. Om dette var en regnefejl eller bare en fængende overskrift er ikke til at sige, men under alle omstændigheder er det dog en mindre overdrivelse. Den nette sum for skolen endte på præcis 399.446,80 kr. I vores nutidige målestok virker det fantastisk, at man kan bygge en skole for under 400.000, men i 1914 var udgangspunktet et ganske andet. | |||
Samsøgades Skole blev i 1998 blandt 753 ansøgere og som den eneste skole i | Hvad fik folk så, for de 400.000 kr.? Jo, man fik en helt ny slags skole -for både piger og drenge- der rummede 24 normalklasser, 2 naturkundskabsklasser, 2 sangsale, 2 gymnastiksale samt lokaler til sløjd og husgerning. Da Samsøgades skole stod færdigt blev byens borgere inviteret til at komme ind og se hvad de fik for pengene. Et par dage efter kunne man i Aarhus Stiftstidende finde et læserbrev med overskriften ”Skolepalæet”, og et palæ var da også hvad Samsøgades nye skole kunne sammenlignes med, som det lå der på toppen af bakken. | ||
Det var i disse haller, skomagerens søn fra Falstersgade i 1914 kunne slå øjnene op, undre sig og begynde en skolegang, som syv år senere resulterede i, at selvsamme [http://da.wikipedia.org/wiki/H.C._Hansen H.C. Hansen], statsminister fra 1955 til 1960, kunne forlade skolen med ug i gennemsnit. | |||
===Verdenskrigene=== | |||
[[Fil:13.03.1945.jpg|thumb|left|350px|Nødundervisning for drenge fra Samsøgades Skole, hos lære [[Otto Halkier]].]] | |||
Samsøgade skole var kun nogle måneder gammel da første verdenskrig brød ud. Da Danmark var neutral under 1. Verdenskrig, fik dette ikke nogen direkte indflydelse på skolen. Det største tab var, at de mange nye faciliteter ikke kunne tages ordentligt i brug på grund af krigens medførte krise. | |||
Skolegangen blev langt mere kompliceret under anden verdenskrig.Tyskerne besatte Danmark, og behøvede derfor lokaler til husning af de mange soldater. I oktober 1942 måtte man på Samsøgades Skole overlade gymnastiksalene til tyskerne, og knap en måned senere blev hele skolen beslaglagt. Samme skæbne overgik ved samme tid skolerne i [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogade]], [[Læssøesgades Skole|Læssøesgade]] og [[Ny Munkegades Skole|Ny Munkegade]], og for Samsøgades vedkommende henvistes elever og lærere til, så godt som det nu kunne lade sig gøre, at fortsætte undervisningen på [[Skovvangskolen|Skovvangsskolen]]. Med bl.a. denne skoles lukning i det tidlige forår 1945 forværredes situationen yderligere, og det kom i en periode så vidt, at nogle af Samsøgades elever blev undervist hjemme hos en af deres lærere. | |||
Da krigen var forbi kunne eleverne med flag og brandkorpset musikkorps i spidsen, glade vende hjem til skolen i Samsøgade. Skolen de vendte hjem til var dog ikke som før, men havde tydeligt præg fra besættelsen. Sangsalens loft var blevet gjort lavere af pap, der var opsat skillevægge og citaterne på væggen afspejlede nazisternes visioner. Efter tre måneders nyistandsættelse kunne eleverne dog vende tilbage til skolen, en daværende elev beskrev det senere med ordene: ”Vi var hjemme! - og vi følte, et mareridt var ovre”. | |||
===Fællesklasser og skolelukninger=== | |||
[[Fil:Samsøgades Skole 1956.jpg|thumb|300px|Leg i gården 1956]] | |||
Fællesklasser af drenge og piger blev på Samsøgades Skole almindelig praksis fra 1946, de første eksamensmellemskoleklasser blev oprettet i 1951, og ti år senere satte den nedgang i elevtallet ind, som lidt efter lidt medførte, at en række midtbyskoler blev nedlagt. Samsøgade klarede frisag, men naboskolen i [[Ny Munkegade]] måtte lukke i 1988, hvilket resulterede i, at elevtallet på Samsøgades skole fra 1987 til 1988 øgedes fra 383 til 559 ved skoleårets start. Denne vækst ansås for sikker og man udvidede derfor i 1988 skolen for 5,8 mill. og dermed forøget skolens lokalemæsssige kapacitet tilsvarende. | |||
Samsøgades skole fulgte med udviklingen og ændrede sig i takt med det omgivne samfund. Allerede til skolens 75 års jubilæum var meget forandret. Da tog den tidligere lære Benny Clausen og tidligere elev Anne-Lise et fælles kig på skolen, hvor forandringen og udvikling var nøgleord i deres observationer. Dog var de også enige om, at de ydre ændringer ikke havde rykket med de indre værdier. Opfordringen fra Benny og Anne-lise lød i 1989 derfor på ”''Bevar den gode hjertelige og åbne facon at omgås hinanden på''”. | |||
===Skolen i midten af byen=== | |||
I 1998 blev Samsøgades Skole blandt 753 ansøgere -og som den eneste skole i Aarhus- valgt til at deltage i Forsknings- og Undervisningsministeriets store IT-projekt, IT-Springet, sammen med 22 andre skoler. Der fulgte en bevilling på 740.000 kr. med, og projektet gik i gang ved starten af skoleåret 1999/2000. Samtidig med en ekstrabevilling på 800.000 kr. udnævnte skolerådmanden i november 2000 Samsøgades Skole til IT-modelskole for alle kommunens skoler. Som modelskole skulle Samsøgade give andre skoler i Aarhus råd og vejledning på områder som pædagogiske muligheder, tekniske løsninger og ideer til organisering af undervisning og arbejdsprocesser. | |||
I dag er Samsøgades Skole fortsat en skole i udvikling, og rummer ca. 500 elever fordelt på 22 klasser. Skolen ligger fortsat på der på toppen af bakken, men byen har igennem årene snoet sig rundt om bakken og Samsøgades skole kan den nu kalde sig en skole i midten af Aarhus. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon | *Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon. | ||
*Samsøgades Skole 1914-1964. 1964. | |||
*Samsøgades Skole 1914-1989. 1989. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06945953 Bestil materiale] | *Samsøgades Skole 1914-1989. 1989. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06945953 Bestil materiale] | ||
* Aarhus Skolevæsens Historie, Chr. Buur. | |||
*Skoler og skolegang i Aarhus 1930-1970,Aarhus Universitetsforlag, 1978. | |||
====Se også==== | ====Se også==== | ||
Versionen fra 16. apr. 2014, 11:01
"Den ny er den smukkeste"
I 1909 blev betalingsskolerne i Aarhus afskaffet. Dette satte en stopper for den polarisering af skolesystemet der havde været i næsten 100 år. Nu fik alle offentlige folkeskoler navnet Borgerskole, og alt undervisning blev homogeniseret, så alle elever havde mulighed for at komme ud med samme udbytte. De forbedrede forhold betød, at elevantallet steg og en række nye skoler så derfor dagens lys efter århundredeskiftet i Aarhus. Heriblandt Samsøgades Skole der blev indviet 6. april 1914. Arkitekt Ludv. A. Petersen havde haft ansvaret for opførelsen af Ingerslevs Boulevards, Finsensgades og Fjordsgades skoler, men med tegningerne til en ny borgerskole på epidemihusets grund i den nordlige del af byen anslog han helt nye toner. Her blev skolen bygget i hel ny stil og med overdækket gård i sin med sin firfløjede opbygning, blev skolen den første med aula. Denne aula fik tilnavnet Søjlehallen fordi taget blev båret af murstenssøjler. Skolen var objekt for mange beundrende blikke ved åbningen i 1914 og skolekommissionens formand, Pastor Laursen, åbnede med ordene fra Den Grimme Ælling; ”Der er kommet en ny! – Den ny er den smukkeste!”.
En skole til en halvmillion! - Næsten
D. 6. april bragte Aarhus Stiftstidende et billede af den nye skole med overskriften; ”Aarhus nye halvmillion-Skole”. Om dette var en regnefejl eller bare en fængende overskrift er ikke til at sige, men under alle omstændigheder er det dog en mindre overdrivelse. Den nette sum for skolen endte på præcis 399.446,80 kr. I vores nutidige målestok virker det fantastisk, at man kan bygge en skole for under 400.000, men i 1914 var udgangspunktet et ganske andet.
Hvad fik folk så, for de 400.000 kr.? Jo, man fik en helt ny slags skole -for både piger og drenge- der rummede 24 normalklasser, 2 naturkundskabsklasser, 2 sangsale, 2 gymnastiksale samt lokaler til sløjd og husgerning. Da Samsøgades skole stod færdigt blev byens borgere inviteret til at komme ind og se hvad de fik for pengene. Et par dage efter kunne man i Aarhus Stiftstidende finde et læserbrev med overskriften ”Skolepalæet”, og et palæ var da også hvad Samsøgades nye skole kunne sammenlignes med, som det lå der på toppen af bakken.
Det var i disse haller, skomagerens søn fra Falstersgade i 1914 kunne slå øjnene op, undre sig og begynde en skolegang, som syv år senere resulterede i, at selvsamme H.C. Hansen, statsminister fra 1955 til 1960, kunne forlade skolen med ug i gennemsnit.
Verdenskrigene
Samsøgade skole var kun nogle måneder gammel da første verdenskrig brød ud. Da Danmark var neutral under 1. Verdenskrig, fik dette ikke nogen direkte indflydelse på skolen. Det største tab var, at de mange nye faciliteter ikke kunne tages ordentligt i brug på grund af krigens medførte krise. Skolegangen blev langt mere kompliceret under anden verdenskrig.Tyskerne besatte Danmark, og behøvede derfor lokaler til husning af de mange soldater. I oktober 1942 måtte man på Samsøgades Skole overlade gymnastiksalene til tyskerne, og knap en måned senere blev hele skolen beslaglagt. Samme skæbne overgik ved samme tid skolerne i Nørrebrogade, Læssøesgade og Ny Munkegade, og for Samsøgades vedkommende henvistes elever og lærere til, så godt som det nu kunne lade sig gøre, at fortsætte undervisningen på Skovvangsskolen. Med bl.a. denne skoles lukning i det tidlige forår 1945 forværredes situationen yderligere, og det kom i en periode så vidt, at nogle af Samsøgades elever blev undervist hjemme hos en af deres lærere.
Da krigen var forbi kunne eleverne med flag og brandkorpset musikkorps i spidsen, glade vende hjem til skolen i Samsøgade. Skolen de vendte hjem til var dog ikke som før, men havde tydeligt præg fra besættelsen. Sangsalens loft var blevet gjort lavere af pap, der var opsat skillevægge og citaterne på væggen afspejlede nazisternes visioner. Efter tre måneders nyistandsættelse kunne eleverne dog vende tilbage til skolen, en daværende elev beskrev det senere med ordene: ”Vi var hjemme! - og vi følte, et mareridt var ovre”.
Fællesklasser og skolelukninger
Fællesklasser af drenge og piger blev på Samsøgades Skole almindelig praksis fra 1946, de første eksamensmellemskoleklasser blev oprettet i 1951, og ti år senere satte den nedgang i elevtallet ind, som lidt efter lidt medførte, at en række midtbyskoler blev nedlagt. Samsøgade klarede frisag, men naboskolen i Ny Munkegade måtte lukke i 1988, hvilket resulterede i, at elevtallet på Samsøgades skole fra 1987 til 1988 øgedes fra 383 til 559 ved skoleårets start. Denne vækst ansås for sikker og man udvidede derfor i 1988 skolen for 5,8 mill. og dermed forøget skolens lokalemæsssige kapacitet tilsvarende.
Samsøgades skole fulgte med udviklingen og ændrede sig i takt med det omgivne samfund. Allerede til skolens 75 års jubilæum var meget forandret. Da tog den tidligere lære Benny Clausen og tidligere elev Anne-Lise et fælles kig på skolen, hvor forandringen og udvikling var nøgleord i deres observationer. Dog var de også enige om, at de ydre ændringer ikke havde rykket med de indre værdier. Opfordringen fra Benny og Anne-lise lød i 1989 derfor på ”Bevar den gode hjertelige og åbne facon at omgås hinanden på”.
Skolen i midten af byen
I 1998 blev Samsøgades Skole blandt 753 ansøgere -og som den eneste skole i Aarhus- valgt til at deltage i Forsknings- og Undervisningsministeriets store IT-projekt, IT-Springet, sammen med 22 andre skoler. Der fulgte en bevilling på 740.000 kr. med, og projektet gik i gang ved starten af skoleåret 1999/2000. Samtidig med en ekstrabevilling på 800.000 kr. udnævnte skolerådmanden i november 2000 Samsøgades Skole til IT-modelskole for alle kommunens skoler. Som modelskole skulle Samsøgade give andre skoler i Aarhus råd og vejledning på områder som pædagogiske muligheder, tekniske løsninger og ideer til organisering af undervisning og arbejdsprocesser.
I dag er Samsøgades Skole fortsat en skole i udvikling, og rummer ca. 500 elever fordelt på 22 klasser. Skolen ligger fortsat på der på toppen af bakken, men byen har igennem årene snoet sig rundt om bakken og Samsøgades skole kan den nu kalde sig en skole i midten af Aarhus.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon.
- Samsøgades Skole 1914-1964. 1964.
- Samsøgades Skole 1914-1989. 1989. Bestil materiale
- Aarhus Skolevæsens Historie, Chr. Buur.
- Skoler og skolegang i Aarhus 1930-1970,Aarhus Universitetsforlag, 1978.
_1914.jpg){kind=link}
_1914.jpg){kind=link}
