Nordre Kirkegård: Forskelle mellem versioner

===Kirkegård til evig tid?===

På byrådsmødet den 18. september 1873 blev det besluttet, at de jordlodder, som var indbefattet af den udvalgte grund, blev stillet til rådighed for kirkerne mod en årlig afgift til kæmnerkassen på 232 rigsdaler, og mod at kirkerne selv sørgede for indhegning, anlæg og beplantning af kirkegården. Byen skulle til gengæld sørge for forbindelsesveje til kirkegården. På byrådsmødet den 9. april 1874 bortfaldt kravet om en årlig afgift. Til gengæld skulle kirkegården overgå til kommunal ejendom, når kirkegårdsfunktionen ophørte. Sidstnævnte betingelse faldt Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet for brystet, da betingelsen også gjaldt den på det tidspunkt fungerende Søndre Kirkegård. Bekymringen kom til udtryk i en skrivelse til byrådet behandlet den 24. september samme år. Tanken, at [[Aarhus Kommune|kommunen]] ønskede at bebygge nedlagte kirkegårde, fandt ministeriet ''”saarende for den Pietet, der skyldes de i en nærmere Fortid Afdødes Hvilested, og stridende mod det Hensyn, der skyldes Følelser hos de Efterlevende. ”'' Byrådet holdt på sin ret og blev den 5. november enige om et svar, der lød: ''”Arealet overlades Kirkerne til Begravelsesplads, men er og vedbliver at være Kommunens Ejendom”''. Efter dette var vejen banet for den egentlige anlæggelse af kirkegården.

[[Kategori: Parker & anlæg]]

[[Kategori: Kirker]]