Godsbanegården: Forskelle mellem versioner
TAA (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
===Samlet løsning=== | ===Samlet løsning=== | ||
Først med Lov om Anlæg af en Person- og Godsbanegaard i Aarhus fra 1916 blev der sat skub i det videre arbejde. Det lå efterhånden klart, at der måtte en samlet løsning til med nyordning af person- og godsbanegårdsforholdene. Der blev opnået enighed om den økonomiske fordel mellem kommune og stat, og man satte arbejdet i gang. Og det var ganske omfattende. 3.000 granrafter måtte bankes ned i op til 20 | Først med Lov om Anlæg af en Person- og Godsbanegaard i Aarhus fra 1916 blev der sat skub i det videre arbejde. Det lå efterhånden klart, at der måtte en samlet løsning til med nyordning af person- og godsbanegårdsforholdene. Der blev opnået enighed om den økonomiske fordel mellem kommune og stat, og man satte arbejdet i gang. Og det var ganske omfattende. 3.000 granrafter måtte bankes ned i op til 20 meters dybde, og mere end 1.150.000 m<sup>3</sup> jord blev fyldt på terrænet, før det sumpede område var byggeegnet. | ||
===Wencks sidste banegård=== | ===Wencks sidste banegård=== | ||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
===Farligt naboskab=== | ===Farligt naboskab=== | ||
Godsbanegården var et stærkt aktiv for byen, men for de nære naboer i [[Skovgårdsgade]] var den fra tid til anden et farligt bekendtskab. Gennem årene har der været adskillige voldsomme ulykker med løbske togvogne. En | Godsbanegården var et stærkt aktiv for byen, men for de nære naboer i [[Skovgårdsgade]] var den fra tid til anden et farligt bekendtskab. Gennem årene har der været adskillige voldsomme ulykker med løbske togvogne. En sådan indtraf i august 1990, da 23 løbske godsvogne, der tilsammen vejede 450 tons, torpederede fire tomme godsvogne, som fortsatte over en 15 meter lang jordvold tværs over Skovgårdsgade for at brage ind i muren på Skovgårdsgade 2 og 4. Der skete omfattende materiel skade, men ingen personer kom noget til. Sådan er det heldigvis også gået de andre gange, hvor godset er kørt af sporet. | ||
=== Fra gods til kunst og kultur === | === Fra gods til kunst og kultur === | ||
Godsbanegårdens tid var i slutningen af 1990'erne ved at rinde ud, og der blev omkring | Godsbanegårdens tid var i slutningen af 1990'erne ved at rinde ud, og der blev omkring årtusindskiftet etableret en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Trafikministeriet, DSB, Banestyrelsen, [[Aarhus Havn]] samt [[Aarhus Kommune]], som havde til opgave af afdække, hvilke tekniske muligheder der var for en udflytning af godsbanegårdens stykgodsdel samt at afklare mulighederne for den fremtidige anvendelse af arealet. | ||
Godsbanegårdens aktiviteter blev indstillet i 2000, efter DSB frasolgte sine aktiviteter på området. Fragten af stykgods blev solgt til Danske Fragtmænd, mens jernbanegodset blev solgt til tyske Railion. Virksomheden lejede sig fra 2000 til 2006 ind på | Godsbanegårdens aktiviteter blev indstillet i 2000, efter DSB frasolgte sine aktiviteter på området. Fragten af stykgods blev solgt til Danske Fragtmænd, mens jernbanegodset blev solgt til tyske Railion. Virksomheden lejede sig fra 2000 til 2006 ind på Godsbanegården i Aarhus. På det tidspunkt var Godsbanegården i Aarhus den sidste aktive i landet. | ||
I 2008 købte Aarhus Kommune området og bygningerne, som sidenhen er blevet om- og tilbygget. I dag huser det gamle godsbaneareal byens center for kunst- og kulturproduktion. Centeret blev åbnet ved en officiel reception i foråret 2012, hvor kulturminister [[Uffe Elbæk (1954-)|Uffe Elbæk]], rådmand for kultur- og borgerservice [[Marc Perera Christensen (1979-)|Marc Perera Christensen]] blandt mange andre kulturpersonligheder var blandt gæsterne. | I 2008 købte Aarhus Kommune området og bygningerne, som sidenhen er blevet om- og tilbygget. I dag huser det gamle godsbaneareal byens center for kunst- og kulturproduktion. Centeret blev åbnet ved en officiel reception i foråret 2012, hvor kulturminister [[Uffe Elbæk (1954-)|Uffe Elbæk]], rådmand for kultur- og borgerservice [[Marc Perera Christensen (1979-)|Marc Perera Christensen]] blandt mange andre kulturpersonligheder var blandt gæsterne. | ||
===Kulturinstitutionen Godsbanen som del af Aarhus K=== | ===Kulturinstitutionen Godsbanen som del af Aarhus K=== | ||
Byudviklingsplanen for Godsbaneområdet | Byudviklingsplanen for Godsbaneområdet har betydet etableringen af en ny bydel Aarhus K - K for knudepunkt, kreativitet og kulturhistorie. | ||
Udover kulturproduktionscentret Godsbanen | Udover kulturproduktionscentret Godsbanen indeholder den nye bydel boliger, butikker, andre erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner - blandt andet Arkitektskolen. | ||
Aarhus Kommune tiltrækker i disse år større erhvervsvirksomheder og studerende, foruden at byen oplever en befolkningstilvækst på omkring 4.000-5.000 årligt. Kommunen har derfor igangsat et byggeboom for at sikre de optimale rammer for erhvervsliv og investorer. Aarhus K er blandt de store byudviklingsprojekter - sammen med Aarhus Amtssygehus, Aarhus Ø, Sydhavnskvarteret og Lisbjerg. | Aarhus Kommune tiltrækker i disse år større erhvervsvirksomheder og studerende, foruden at byen oplever en befolkningstilvækst på omkring 4.000-5.000 årligt. Kommunen har derfor igangsat et byggeboom for at sikre de optimale rammer for erhvervsliv og investorer. Aarhus K er blandt de store byudviklingsprojekter - sammen med Aarhus Amtssygehus, Aarhus Ø, Sydhavnskvarteret og Lisbjerg. | ||