Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969): Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks-person | |||
|titel=Harald Salling Mortensen | |||
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg | |||
|billedtekst=Harald Salling Mortensen | |||
|navn=Harald Salling Mortensen | |||
|født=1902 | |||
|død=1969 | |||
|nationalitet=Dansk | |||
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling | |||
|ægtefælle=Karen Christence Elisabeth Kjær | |||
|partner= | |||
|børn= | |||
|erhverv=Arkitekt | |||
|beskaeftigelse= | |||
|aktive_aar= | |||
|koordinater= | |||
|koordinatnavn= | |||
|tekst= | |||
|underskrift= | |||
}} | |||
Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus. | Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus. | ||
| Linje 66: | Linje 84: | ||
==== Handelsbankens Hus ==== | ==== Handelsbankens Hus ==== | ||
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]]. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart. | I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart. | ||
Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen. | Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen. | ||
I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at “Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten | |||
Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus | I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten. | ||
Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). | |||
Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”. | Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”. | ||
Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker. | Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker. | ||
Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen. | Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen. | ||
==== Egen villa på Adolph Meyers Vej ==== | |||
I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på Adolph Meyers Vej 4, hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969. | I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]], hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969. | ||
I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet. | I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet. | ||
Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet. | Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet. | ||
Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur. | Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur. | ||
Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen. | Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen. | ||
Børglum Kollegiet | ====Børglum Kollegiet==== | ||
Børglum Kollegiet i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999). | [[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999). | ||
De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999). | De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999). | ||
Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999). | Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999). | ||
Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 | ==== Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 ==== | ||
I dag kender vi området Nygade for | I dag kender vi området [[Nygade]] for [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]], og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager. | ||
Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: “Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre” | |||
Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: ''“Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”''. | |||
I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: ''“’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.”'' Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry. | |||
Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”'' | |||
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111399 Harald Salling-Mortensen]}} | |||
== Kilder og litteratur == | |||
* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000 | |||
* Weilbachs kunstnerleksikon | |||
* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm) | * Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm) | ||
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]] | [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]] | ||