Kasino-Teatret: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne. | Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne. | ||
=== Storbyvarieté med "American Bar" === | === Storbyvarieté med "American Bar" === | ||
| Linje 24: | Linje 23: | ||
=== Marinius Olsens teaterdrøm === | === Marinius Olsens teaterdrøm === | ||
Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. | Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt Menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i Kystpavillonen. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino” - der var tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke. | ||
=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser === | === Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser === | ||
Den 10. december 1940 skrev Aarhus Stiftstidende i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: "''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''". | Den 10. december 1940 skrev Aarhus Stiftstidende i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: "''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''". | ||
To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret. | To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret. | ||
=== Det folkelige teater === | === Det folkelige teater === | ||
| Linje 42: | Linje 40: | ||
=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie === | === En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie === | ||
I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. | I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt den ganske særlig – en bygning med en bevæget og bemærkelsesværdig historie. | ||
Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteatret. | Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteatret. | ||
At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en ofte alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby. | At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en ofte alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby. | ||
=== Direktører og forpagtere === | === Direktører og forpagtere === | ||
| Linje 64: | Linje 59: | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, "Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow" | |||
*Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, "KASINO" | |||
*Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum | |||
*Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/ | *Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/ | ||
*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110 | *John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110 | ||
*Slaegtsbibliotek.dk, "Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994", Side 49-80 | |||
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | [[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | ||
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]] | [[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]] | ||